"Marie. Jeg er færdig nu, så jeg smutter".

Den store dreng har cykelhjelmen dinglende løst på hovedet og jakken presset ind under armen, da han med et smil leverer beskeden til lærer Marie Osterland, der sammen med to kolleger står for lektiehjælpen i udskolingen på Anvorskov Skole i dag.

Lærerne, der er knyttet til lektiecafeen i udskolingen står i midten af kantinen, klar til at hjælpe, når eleverne markerer. Det er meget forskelligt, hvor mange, der dukker op - det svinger mellem 50 og 100 elever. Der er fast tilknyttet to lærere, men det er muligt at hive endnu to voksne til kantinen, hvis det er nødvendigt.

Eleverne sidder sammen i små grupper. De småsnakker om opgaverne og hjælper hinanden.

Katrine Petersen går i 9.F. og har været i lektiecafe alle de dage, det har været tilbudt.

"Jeg synes, det er en god måde at få lavet sine lektier på. Her er nogle, der kan hjælpe. Og når jeg kommer hjem, så har jeg fri".

Der er roligt, men eleverne har også mulighed for at trække ind i et par klasseværelser, hvor der er stillezone under lektielæsningen.

"Her kommer man og læser lektier, og så går man, når man er færdig. Vi vil ikke binde dem, hvis de kun har ti minutters lektier for. Men mange hænger ud. Nogle har svært ved det faglige, mens andre går til sport, og har brug for at være færdig med lektierne, andre bruger tiden de ellers skulle vente på bussen til at få klaret lektierne", siger Marie Osterland.

Overraskende populær studiecafe: Normeringen dækker halvdelen

Ingen forberedelse til lektiecafé

Hun har ikke forberedt sig til at have lektiecafeen. Og det er heller ikke meningen. Nogle af hendes kolleger har samtidig faglig fordybelse med elever, der specifikt har valgt sig ind på emner, som lærerne udbyder. Eleverne vælger for fire-fem ugers perioder, om de vil have lektielæsning, eller om de vil med på et fagfordybelseshold. Lektielæsning kan man komme og gå til, men på holdene er der mødepligt, og lærerne forbereder sig til holdene. 

"Lærerne har aftalt, at alle i løbet af året skal have lektiecafe, for på den måde kommer der perioder, hvor vi skal forberede os mindre", siger Marie Osterland.

Ordningen kræver en god planlægning og kommunikation mellem forældre, lærere og ledelse, og den overordnede planlægning står souschef Britta Thomsen for.

"På papiret ser det svært ud, men i virkeligheden fungerer det ret godt. Selvfølgelig er der ting, vi har rettet ind. Men lærer og pædagoger er så konstruktive. Når det ikke virker, kommer de med så mange løsninger", siger Britta Thomsen.

Lektier er for dem, der har lektier for

Skoleleder Søren Ranthe og Britta Thomsen har gjort meget ud af over for forældrene, at skolereformen ikke er ensbetydende med, at eleverne ikke længere har lektier for.

"Det skal være dejligt at være i lektiecafe - det skal ikke være en straf. Det må ikke ende med, at det bliver verdens længste skoledag"; siger Søren Ranthe.

Alle elever har fået et helt katalog af forløb med faglig fordybelse, som de kan vælge som alternativ til lektielæsningen. I 0. klasse kan eleverne eksempelvis vælge mellem matematik i anvendelse, billedkunst, min krop og udeleg. På mellemtrinnet er der foruden lektiehjælp mulighed for at vælge Magic the Gathering med fokus på engelsk, udematematik og ude i naturen. ( Se boks)

"Man kan faktisk ikke vælge helt fra, hvis man ikke vælger noget, har man automatisk udeleg. Vi føler, vi har taget det bedste fra SFO'en og det bedste fra skolen og så koblet det sammen. Det gør også, at lærerne kan få lov til at nørde med nogle elever"; siger Britta Thomsen.

Fordybelse rykker elever

I udskolingen har Malou Dybdal fået lov til at udbyde et hold i mundtlighed i dansk - holdet henvender sig til elever, der har svært ved at række hånden op, svært ved at fremlægge og som ønsker at arbejde målrettet på at forbedre sin mundtlige karakter.

"Hvor mange gange er det realistisk at række hånden op til næste gang vi møder? I skal sætte mål, men det skal være realistisk. Hvor mange gange skal du på banen i tysktimen?," spørger Malou Dybdal de otte elever, der har valgt holdet.

"Jeg har selv budt ind med faget. Det er virkelig fedt kun at have så få elever. Der er flere af de andre lærere, der kommer og siger: hvor er de elever dog kommet godt i gang med det her skoleåret".

Oline Busch går i 9.a og er en af eleverne på holdet. Hun føler, at undervisningen rykker hende.

"Vi siger noget mere i timerne. Vi beslutter hele tiden, hvor meget vi vil sige til næste gang".

Elever og forældre skal snart til at vælge næste forløb. Og i lektiecafeen mener flere af pigerne, at de næste gang gerne vil have faglig fordybelse:

"Især hvis der er noget engelsk", siger Katrine Petersen.

Det er elever og forældre, der i fællesskab vælger, hvad de ønsker af forløb. Men alle klasselærerne får lister over, hvad eleverne i deres klasser har valgt, og derfor er der også nogle klasselærere, der prikker til enkelte elever for at få dem til at vælge et specifikt forløb.

"Vi tager os af alt det administrative. Det skal lærerne ikke spilde deres tid på. De skal have tiden til at tage sig af indholdet. Lærerne kan også se, hvis der er enkelte elever, der har brug for udfordring eller hjælp", siger Britta Thomsen.