"Historiefaget skal ikke handle om gamle, døde, hvide mænd. Historiefaget skal tage udgangspunkt i elevernes egen livsverden og fortælle dem, hvorfor vi alle sammen går med cowboybukser, hvorfor engelsk er det sprog, vi alle sammen skal lære, hvorfor vi har sådan nogenlunde ligestilling her i landet, men ikke alle steder", siger historiedidaktiker Rune Christiansen.

Ifølge Rune Christiansen bør videnslæring være en meget lille del af faget, både fordi eleverne alligevel glemmer de rene fakta, de har lært, og fordi det er uvæsentligt, når der findes både internet og opslagsværker.

"Ærtebøllekulturen er ikke vigtig. Det vigtige er skiftet fra jæger/samler-kultur til landbrugskultur. Hvordan det påvirkede livet, hvad man spiste, familieformer og så videre. Det er det, vi skal undervise i. Hvad Ærtebøllekulturen konkret var, og hvornår den fandtes, kan elever google, hvis man skulle få behov for at vide det på tidspunkt", siger han.

Rune Christiansen har sammen med Heidi Eskelund Knudsen, ph.d. i historiedidaktik, skrevet bogen "Fagdidaktik i historie", hvor de blandt andet diskuterer fagets aktuelle udfordringer. En af de helt store er ifølge forfatterne, at eleverne har svært ved at finde motivationen. Fordi de ikke kan se meningen med det, de skal lære i faget.

Anmeldelse: Interessant og provokerende fagsyn

Nytænk det gamle

Rune Christiansen opfordrer derfor lærerne til at gentænke faget, ikke mindst dets formål. Og dets formål er og bør være at give eleverne forståelse for det samfund, vi har i dag. Og for at nå det formål kan undervisningen med fordel indrettes anderledes. Der er for eksempel ingen grund til at lade kronologien styre alt.

"Det er selvfølgelig vigtigt, at eleverne får en grundlæggende forståelse for kronologi, ikke mindst på grund af årsag-virkningsdiskussioner, men kronologien behøver ikke være absolut. Der er ingen grund til at beslutte, at i 6. klasse arbejder vi med enevælden, og så skal vi under ingen omstændigheder tale om grundloven før i 7. Man kan lige så godt arbejde med temaer, der går på tværs, for eksempel magtstrukturer, og så trække temaerne helt op til i dag, hvis det er det, der skal til for, at eleverne ser relevansen" siger Rune Christiansen.

Kanon skal ikke styre undervisningen

Rune Christiansen har det dobbelt med fagets engang så omdebatterede kanon. På den ene side synes han, at den indholdsmæssigt er rigtig udmærket, men han er ked af, at den ofte kommer til at overtage undervisningen.

"Vi skal simpelthen gøre op tankegangen om, at alle kanonpunkter skal gennemgås minutøst for deres egen skyld. Det skal de ikke. De skal indarbejdes i undervisningen, dér hvor det giver mening at bruge dem i forhold til de temaer, vi vil undervise i. Vi skal have et funktionelt syn på kanonen" siger Rune Christiansen, som også vil væk fra forestillingen om, at alle punkter i kanon skal have lige meget tid i undervisningen.

"Den tankegang er simpelthen ødelæggende. Hvis du som lærer ikke kan se, hvordan du skal bruge et kanonpunkt i din undervisning på en meningsfuld måde, så lad være med at bruge det. Den Westfalske fred, for eksempel, er et kanonpunkt, som jeg tror, mange lærere har svært ved at gøre meningsfuldt for deres elever, og de synes måske ikke engang selv, at det er relevant. Så er det altså ok at nøjes med at nævne det kort, for eksempel i forbindelse med, at man underviser i Christian d. 4. og gennemgår hans deltagelse i 30-års krigen. Hellere det, end at trække eleverne gennem ugers uengageret undervisning."

I praksis

Alt det lyder jo meget fint, men hvordan gør man så i praksis? Det har Rune Christianen også gjort sig overvejelser over.

"Enevælden og Frederik d. 3.'s magtovertagelse kan for eksempel belyses gennem et rollespil, som tager udgangspunkt i, at man vil lave et statskup i nutidens Danmark. Hvem kunne finde på at gøre det, hvordan ville man gøre det, hvor skal man søge opbakning for at få succes med sit forehavende og så videre? Og det kan jo så relateres til det historiske stof", foreslår Rune Christiansen, som også opfordrer lærere og elever til at rode i affald - i didaktikkens tjeneste.

"Det er en smaddergod øvelse i metode og kritisk tænkning at kigge på affald. Det er jo sådan, vi har meget af vores viden om oldtiden - fra køkkenmøddinger. Så man kan bede eleverne om at tage naboens affald med og gennemgå det. Er der kattemad? Så kan man måske godt gå fra, at de har kat - eller hvad? Hvis der ligger en læbestift, kan man så automatisk konkludere, at her bor en kvinde? Næ, men man kan konkludere, at de bruger læbestift."

"Fagdidaktik i historie" af Rune Christiansen og Heidi Eskelund Knudsen er udkommet på forlaget Frydenlund.