Debat

"Det bliver hurtigt til selvopfyldende profetier, når vi hver dag siger, at alle elever mistrives," skriver formanden for Danske Skoleelever.

Elevformand: Jeg er så træt af skræmmebilleder om skolen

Jeg ved godt, at der er meget mere at kæmpe for. Men der er behov for, at vi minder hinanden om, at vores grundskole ikke er så stor en fiasko, som vi tit får det til at lyde.

Offentliggjort

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Som formand for en interesseorganisation kender jeg det godt selv. Hver dag peger jeg og samtlige andre organisationsformænd på alle de steder, hvor systemet ikke lykkes, eleverne tabes på gulvet, og skolen ikke slår til. Jeg og alle de andre skriver debatindlæg, holder taler, oplæg, debatter og kommer med alle mulige fikse idéer til, hvordan vi opnår en skole, som er værdig. Forsiderne på diverse medier er fyldt med rædselshistorier og indlæg, der beskriver en skolevirkelighed, vi ikke ønsker at byde nogen elever.

Og jeg må indrømme, at jeg efterhånden er ved at blive træt. Træt af at åbne medierne for endnu en skrækhistorie. Træt af et system, der tilsyneladende ikke fungerer. Træt af en offentlig debat, der tegner skræmmebillederne op. For lad mig sige det som det er. Det er simpelthen ikke sådan, virkeligheden ser ud – i hvert fald ikke for langt de fleste elever. Ja, det er korrekt, at vores skole ikke altid lykkes til fulde, og vi sagtens kan gøre det bedre. Men der er alligevel en årsag til, at det danske skolesystem er et, der ses op til i udlandet og anerkendes som et af de bedste i verden. Og når vi i Danske Skoleelever møder elever fra resten af kloden, der misunder vores system, så er det fordi, vi langt hen ad vejen lykkes.

Selvopfyldende profetier

Jeg ved godt, at vi ikke er færdige og i mål. Jeg ved godt, at der er meget mere at kæmpe for, og du kan tro, at jeg nok skal fortsætte med at pege på alle de ting, der kan gøre vores skole endnu bedre. Men der er behov for, at vi i fællesskab minder hinanden om, at måske vores grundskole egentlig ikke er så stor en fiasko, som vi tit får den til at lyde som.

Det handler ikke om, at vi ikke må stille krav og forvente endnu mere – det er jo bare et tegn på høje ambitioner, fordi vi kun vil det bedste. Problemet er bare, at det hurtigt bliver til selvopfyldende profetier, når vi hver dag siger, at alle elever mistrives. At vi ikke kan finde ud af at begå os med vores klassekammerater. At vi ikke kan bestå vores afgangsprøver. For langt de fleste elever er det ikke virkeligheden. Selvfølgelig skal vi tage hånd om dem, der rent faktisk oplever de her ting, og hjælpe endnu mere. Men vi må ikke lade mindretallets oplevelser fylde hele billedet, når vi kigger på den danske grundskole.

Det er vi nødt til at holde fast i, fordi det ærligt talt er ret demotiverende hele tiden at høre om grundskolen som det fortabte skib, der aldrig når i land.

Så lad os nu huske på den reelle virkelighed, på alle de magiske momenter i elevernes liv, når der er lys i øjnene, og skolen lykkes. Det er ikke fordi, vi skal stoppe med at udpege alt det, der kan blive bedre, og forsat hamre løs på tasterne og stille krav. Næste gang du finder mig i mediestormen, er jeg sikkert allerede i færd med at pege fingre og kritisere systemet igen. Men jeg håber nu alligevel, at vi alt imens kan have i baghovedet, at vi faktisk gør det meget godt.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk