Alle skolens parter er enige i at sige nej tak til mobilpolitik fra Christiansborg. Nu også Skole og Forældre og Danske Skoleelever. Her er mobilerne i brug i naturfagsundervisningen.

Forældre og elever siger også nej til national mobilpolitik

Imens politikere fra flere fløje vil forbyde mobiltelefoner i skolen, siger alle skolens parter pænt nej tak. Vi kan godt løse problemet selv, lyder beskeden.

Lærernes fagforening har sagt det, og skoleledernes organisation her også sagt det:

Christiansborgpolitikeres ivrige forsøg på at begrænse elevernes brug af mobiltelefoner ved hjælp af forbud i skoletiden er ikke på ønskelisten i skoleverden. Overhovedet.

Otte ud af ti lærere arbejder på skoler, hvor man i forvejen har en mobilpolitik, og selvom mange lærere ønsker mobilerne ud af skolen, oplever kun en ud af fire lærere i Folkeskolens lærerpanel, at mobiltelefonerne forstyrrer, nævneværdigt i undervisningen.

Drejer man mikrofonen i retningen af folkeskolens slutbrugere, forældrene og skoleeleverne, er meldingen til politikerne den samme.

”Vi tror på, at regler, der bliver lavet ude på skolerne, virker allerbedst, og vi synes hverken, at man fra Folketingets side af kan eller bør lave en standard for, hvordan man har gode fællesskaber”, siger formand for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen og tilføjer,

”At der bliver opfordret til, at man tager samtalerne, synes jeg er en god idé, men jeg synes ikke, at man fra start skal beslutte, hvad samtalen skal ende med. Der skal være tillid til, at vi på skolerne godt kan tage de samtaler”.

At formulere mobilpolitik for skolerne er skolebestyrelsernes kerneopgave, og opgaven er bedst placeret dér, mener Rasmus Edelberg, der er landsformand for skolebestyrelsernes organisation Skole og Forældre.

”Umiddelbart er det jo fint, at forskellige parter kommer med deres synspunkter i skærmdebatten, som jo er vigtig og fylder meget. Men når det kommer til stykket, mener vi i Skole og Forældre, at den bedste måde at sikre, at der er følgeskab, opbakning og ejerskab til den slags regler, er, at lærere, elever og forældre taler sammen med skolens ledelse om, hvad er det for nogle rammer, vi ønsker at have for skolen, så reglerne kan udmøntes i praksis i hverdagen. Det understøtter en demokratisk kultur, hvor man kan lave løsninger, der tager højde for dem, der er på skolen, og dét man gerne vil med den enkelte skole”, siger han.

SF's forslag vækker undren

Både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Moderaterne har været ude efter skoleelevernes mobiltelefoner, men da SF forleden stillede samme forslag, vækkede det undren hos skoleelevernes formand.

”Der er noget lidt paradoksalt i, at SF, som trak sig fra folkeskoleforliget, fordi de ønskede mere frihed til skolerne, nu vil regulere ret skarpt på et område, der betyder ret meget for vores hverdag. Når man siger, at man har tillid til skolerne, og at man ønsker, at de mennesker, der arbejder dér, skal tage ejerskab over deres skole, så harmonerer det for mig ikke særligt godt med, at man vil besluttet noget så centralt fra Folketinget af”, siger Marie Holt Hermansen, selvom ellers har meget til overs for SF's udspil.

Både hun og Skole og Forældres formand forstår godt politikernes ønske om at tage ansvar, men beslutningen skal træffes i virkeligheden og ikke på Christiansborg, mener de begge.

”Jeg tror, at politikerne føler, at de bør tage ansvar og gøre noget, og det kan jeg godt forstå. Mit råd til dem alle sammen er at have respekt for at i virkelighedens verden er for kompleks til en one-size-fits-all-løsning, så skolerne skal have lov til at løse det selv”, siger Rasmus Edelberg.

Ikke mindst elevernes virkelighed er vigtig at få med, hvis regler skal fungere, understreger Marie Holt Hermansen.

”Elever er nødt til at være en del af beslutning for at den rent faktisk virker, så hvis man ude på skolerne sammen med os elever bliver enige om, at der er tidspunkter i løbet af dagen, hvor mobiltelefoner er forbudt, så er det fint. Jeg mangler bare endnu at høre fra nogle af vores medlemmer, at det er dét de ønsker”, siger hun.