Forældre til de seks ukrainske børn, der er begyndt i modtageklassen Vigerslev Allés Skole i dag, klappede i hænderne, da de i går fik at vide, at deres børn skulle gå i klasse med elever fra andre lande. Alle de seks elever, som er begyndt på skolen i dag, er på mellemtrinnet. Skolen har to modtageklasser.

”Der er børn fra Nepal, Skotland og Afghanistan i klassen”, siger lærer i modtageklassen Bo Leerbæk og forklarer: ”Forældrene vil gerne have, at deres børn får venner”.

De kommende tirsdage forventer skolen, at nye ukrainske elever bliver indskrevet på skolen. Tirsdage er der forældremøde, onsdage starter eleverne i klassen. Med tiden vil der kun være ukrainske elever i klassen.

Egentlig var planen, at skolens modtageklasser skulle lukke til sommer, men nu ser det ud til, at de bliver lavet om til ukrainerklasser.

”Jeg undrer mig over, at man vælger at kalde det en ukrainerklasse. Hvorfor bruger man det ikke bare som en almindelig modtageklasse? Vi har løbende flygtninge, der kommer hertil. Kommunen lukker op med den ene hånd op, samtidig med man med den anden hånd lukker modtageklasser”, siger Bo Leerbæk.

Foreløbig har skolen fået at vide, at man kan hæve klassestørrelsen til 18 elever i en modtageklasse mod 14 nu.

”Jeg synes, at 18 lyder af mange. Det er en stor portion børn at få ind, som man ikke kender overhovedet”, siger Bo Leerbæk.

Varm velkomst

I dag er der seks nye og fem erfarne elever i modtageklassen, og det er en god blanding, mener læreren.

”Vi har lige haft fire timer med dem. Jeg har ikke tænkt anderledes om dem end andre flygtningebørn. Vi har taget mod børn fra Syrien, Afghanistan og Irak. Det er ikke anderledes. Det er anderledes, at der er kommet så mange, som der er”, siger han og fortæller, at de andre elever i klassen er gode til at hjælpe de nye elever til rette på skolen.

I dag har eleverne leget velkomstlege og knyttet venskabsbånd helt fysisk.

”De har lavet navnelege, fordi de også er nye for hinanden”, siger Bo Leerbæk, mens eleverne spiser frokost.

Skoleleder René Bang fortæller, at det har været lidt anderledes med ukrainerne, fordi de kommer hurtigt i skole. De bor alle samme sted i København og har ikke meget med sig.

”Vi er blevet nødt til at give dem et fiktivt CPR-nummer, for ellers kan intet lade sig gøre. Så har vi tilmeldt dem madordningen Eat, så de får frokost. Vi har tilmeldt dem, at de får 10’er mad og mælk. Det var ikke sat i system, så der er meget, vi skal opdage. Også sådan noget som blyanter og viskelæder og computere skal vi skaffe til dem”, siger René Bang.

”Ukrainerne har følt sig supervelkomne. Det er nyt for os, at der kommer skolemad med til børn i modtageklassen. Det er trist, det først er i 2022, at man har fundet ud af, hvordan man skal tage imod flygtningebørn. Jeg håber virkelig, man lærer noget af det. Det er ikke børnenes krig”, siger han og fortæller, at han overtalte budet, som kom med mad til pausen, til at sørge for, at alle eleverne i modtageklassen i dag kunne få et æble. Han vil gerne opfordre til, at alle børn i modtageklasser fremover får skolemad.

”Det handler også om indkomst”, siger René Bang. ”Vi kan som skole godt søge om tilskud til nogle af dem”.

Nysgerrige elever

I modtageklassen har fællessproget indtil i dag været engelsk. Ukrainerne taler ikke engelsk, men det giver ikke de store udfordringer, siger Bo Leerbæk.

”Forestil dig det lidt som at være i lufthavnen med piktogrammer. Vores sprog i klassen er meget simpelt. Man kan nå langt med tegnsprog og forklare ting meget roligt og vise det med kroppen”.

De ukrainske elever virker nysgerrige, fortæller både skoleleder og lærer.

”De virker ikke trykkede. Det var sådan umiddelbart en forventning, jeg havde, fordi de har noget historie med sig fra de sidste par uger, men de virker til at være skærmet for det indtil nu. Det har været en rolig start”.

Alle eleverne bor i et Welcome House tæt på skolen. Men det er et lille sted, hvor der er mange mennesker, hvor alle deler bad og toilet og køkken, og det kan godt komme til at give udfordringer på sigt, siger skoleleder René Bang.

”Man kan ikke være i fred. De børn, man er sammen med her, er man også sammen med derovre. Så de børn, man har konflikter med, flytter også med frem og tilbage”, siger han. Skolen er ved at undersøge, om eleverne også kan gå i fritidsordning på skolen.

”Lige nu er der stor glæde deroppe”, siger læreren.

København er klar

Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking mener, at Københavns Kommune indtil nu har forberedt sig til at modtage ukrainske flygtninge på den helt rigtige måde. Hun er glad for, at Københavns Kommune har inviteret Københavns Lærerforening med i planlægningen.

”Der er blevet etableret en taskforce, hvor vi har delt viden og erfaringer. Vi har budt ind med navne på lærere, som er eksperter, som kan give gode råd til, hvordan man gør det bedst muligt. Det er blevet til at etablere modtageklasser på skoler, hvor der er i forvejen, er kompetencer til det”, siger Katrine Fylking og mener, at det er den helt rigtige løsning.

”I en modtageklasse kan der være lærere og andre fagpersoner, der kan give dem den støtte og omsorg, de har brug for. Vi er glade for, at man ikke rusker op i skolerne i forhold til, at de hver tager et antal elever. For det vil være svært at sikre, at der er de rigtige kompetencer til det på alle skoler”.

Hun understreger, at det er vigtigt at se på det enkelte barn.

”Der er jo nogle, der får online undervisning og har et virtuelt netværk med deres ukrainske klassekammerater, som nu er spredt mange steder. Det må der være plads til. Man bliver nødt til at se på deres faglige kompetencer og på, hvilke oplevelser, de har været igennem på deres flugt”, siger hun.

Hun oplever i Københavns Lærerforening, at mange ringer, fordi de gerne vil bidrage med frivillig arbejdskraft. Er de læreruddannede, sender Københavns Lærerforening dem videre til forvaltningen.

”Noget af det, vi er optaget af, er lærernes arbejdsvilkår. Vi har gode aftaler, der håndterer, når der sker ændringer i lærernes opgaver. Vi vil gerne tage et medansvar for at løse den her opgave, som kan betyde, at der er lærere, der midt i året får andre opgaver. Vi er enige med forvaltningen om, at det skal kunne lade sig gøre”.