Skal vi som samfund nå i mål med at skaffe tilstrækkeligt med social- og sundhedsmedarbejdere er det nødvendigt, at såvel undervisere på sosu-skolerne som oplæringsvejlederne ude på arbejdspladserne kan understøtte sosu-elever med sproglige udfordringer. 

For i en virkelighed, hvor stadigt flere elever på landets sosu-skoler kommer med en anden etnisk baggrund end dansk, er der brug for konkret handling, så eleverne ikke falder fra, fordi de knækker halsen på det danske sprog, mener man på de fire sosu-skoler i Region Syddanmark. De har siden starten af 2023 arbejdet med projektet ”Styrkede sprogkompetencer”. Et projekt, der har som formål at øge andelen, der gennemfører, på både grundforløb 2 og hovedforløb på social- og sundhedshjælperuddannelsen med 10 procent samt få 15 procent flere elever til at gå videre fra grundforløb til hovedforløb. 

”Det er måske lidt kontroversielt, men vi skal alle sammen – både undervisere og oplæringsvejledere - være lidt dansk-som-andetsprogslærere, for vi skal alle kunne understøtte sproglige udfordringer”, siger Rasmus Strudsholm, projektleder på ”Styrkede sprogkompetencer” på Sosu Syd i Aabenraa. 

Eksplosiv udvikling 

Tidligere havde fire skoler en femtedel eller en sjettedel social- og sundhedshjælperelever  med en udenlandsk baggrund, men i slutningen af 2022 var de oppe på en tredjedel. Og ud af dem oplevede 44 procent sproglige udfordringer. 

”Det er en eksplosiv udvikling, og antallet er kun vokset, siden projektet startede op, og det gør det blot endnu mere aktuelt at finde nogle konkrete greb og redskaber til at støtte de her elever fagligt og sprogligt”, siger Rasmus Strudsholm. 

Mange af eleverne kæmper med at lære dansk, fordi mange af dem ikke har været i Danmark i ret lang tid. 

”Så de skal både lære hverdagssprog, fagsprog og dialekter – vores skole er jo for eksempel i Sønderjylland. I forhold til billedsprog taber vi meget hurtigt vores udenlandske elever, når vi taler om; ’det er lidt op ad bakke’, ’nu er den ged barberet’, og i simulationsrummet taler om en 'sengehest'. Hvad for en bakke, ged og hest?”, forklarer Rasmus Strudsholm. 

Sprog som resurse 

Ud over Sosu Syd deltager Social- og Sundhedsskolen Fyn, Sosu Esbjerg og Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens i projektet, og de fire skoler laver både deres egne projekter og vidensdeler på tværs af skolerne. 

Og det har stor værdi for projektet, fordi der på den måde er mulighed for at finde frem til de helt rette løsninger inden for projektets forskellige elementer, mener Hanne Vibeke Hjort, projektleder på Social- og Sundhedsskolen Fyn. 

I projektet arbejdes både med kompetenceløft af undervisere, udvikling af digitale elementer til styrkelse af fagsprog, sprogmentorordning og styrkelse af overgange fra skole til praktik. 

”Vi har meget fokus på sprog som resurse. Hidtil har vi haft en meget gammeldags forståelse af sprog. Nu skal I lære det her, og så taler vi altså dansk i klasserummet, men projektet har givet os et andet syn, og det er faktisk ok, at to ukrainske klassekammerater taler ukrainsk med hinanden, så de kan hjælpe hinanden til at forstå og lære”, siger Rasmus Strudsholm.

Konkrete værktøjer 

Helt konkret er der i projektet blevet arbejdet med co-teaching. Foreløbig har 42 undervisere og oplæringsvejledere fra de fire skoler været på kursus i co-teaching i en dansk-som-andetsprogs sammenhæng. Et kursus inspireret af bogen ”Broen til fagsprog”. 

Co-teaching bruges i klasserne, så mindre grupper blandt andet kan tages ud af klasserummet for at sikre større fordybelse. Der arbejdes også med konkrete værktøjer som sprogportrætter, hvor der på en silhuet af den enkelte person, farves alle de sprog ind, som eleven kan i større eller mindre grad. 

”Sprogportrættet bruges også ude i oplæring på arbejdspladserne, og det er et godt værktøj i forhold til at ændre fokus fra de manglende danskkundskaber som en sprogbarriere til at få en samtale om sprog og en større forståelse for eleverne, og hvad de rummer af resurser”, siger Hanne Vibeke Hjort. 

Har skabt en kulturændring 

I forhold til samarbejdet med praksis – overgangen fra skole til praktik – eller oplæring, som det hedder på sosu-skolerne, har projektet allerede medført en kulturændring, mener hun.

”Der florerer mange historier om, hvor lidt rummelighed, der er ude i oplæringen, hvis man som sosu-elev er dårlig til dansk, men den fortælling er blevet gjort totalt til skamme, og praksis har virkelig taget resurseperspektivet til sig”. 

I dag arbejdes der med samme fokus på såvel skole som i oplæring, der er kommet en fælles forståelse af, at det er ok, at eleverne har adgang til nogle sproglige støtteredskaber – for eksempel deres mobiltelefon. 

”Det er ikke nødvendigvis dårligt, at en elev står med sin mobiltelefon, den kan faktisk hjælpe til at oversætte ord, hjælpe med sproglige udfordringer. I dag ved alle også, at øjenkontakt er vigtig, når man taler sammen. Beskeder, der gives med ryggen til, dur ikke for elever med sproglige udfordringer”, forklarer Hanne Vibeke Hjort. 

Brug af læringsvideoer 

Som det allerførste i projektet blev der lavet en forundersøgelse blandt de fire skolers undervisere, elever og tilknyttede oplæringsvejledere. 

Her fandt projektgruppen blandt andet ud af, at eleverne med sproglige udfordringer brugte uforholdsmæssigt mange timer på forberedelse. Læsning af et kapitel om ergonomi som forberedelse til klasseundervisning kunne sagtens tage 8-10 timer for sprogligt udfordrede elever. 

”Fordi mange af eleverne først oversætter fra dansk til deres eget sprog og så tilbage igen, så her har vi arbejdet med læringsvideoer og interaktivt undervisningsmateriale, så de på den måde kan nøjes med måske at bruge en til halvanden time på at forberede sig”, fortæller Rasmus Strudsholm. 

For at sikre niveauet i læringsvideoerne sidder der altid en underviser med i udvælgelsen af det faglige stof. I anskuelighedsundervisningen i skolernes simulationsrum er der kommet meget mere opmærksomhed på, at vanskelige ord både skal vises fysisk, men også skrives op på tavlen. 

”Når vi har undervisning om en plejeseng, så slår vi ikke bare hovedgærdet op, men skriver også ordet ’hovedgærde’ op på tavlen, så underviser og elever i fællesskab lige kan samle op på, hvilke vigtige ord de skal huske”, siger Hanne Vibeke Hjort. 

Den helt rette opskrift 

Den 19. juni er der midtvejsworkshop i projektet med omkring 60 deltagere. Her er der opsamling på de forskellige konkrete indsatser, vidensdeling på tværs, og derefter fortsætter arbejdet. 

”I projektet arbejder vi med udviklerskoler på de enkelte projekter, og endnu har vi på Sosu Syd ikke arbejdet med sprogportrætter. Så vi venter spændt på de fynske erfaringer. Ud fra det finder vi så vores afsæt efter midtvejsworkshoppen, samtidig med at Social- og Sundhedsskolen Fyn arbejder videre hos dem. På den måde finder vi forhåbentlig frem til den helt rette opskrift”, fortæller Rasmus Strudsholm. 

Med den officielle titel af sundheds- og projektkoordinator på Sosu Syd har han arbejdet med talrige projekter, og normalt skal han altid bruge på en masse tid på at retfærdiggøre overfor underviserne, hvorfor skolen overhovedet skal deltage i et givent projekt. 

”Sådan er det ikke med det her projekt. Jeg bliver hevet i fra alle sider, alle vil være med og synes, det er en god ide, fordi det er så praksisnært og anvendeligt”, pointerer han. 

Hent inspiration 

Om de mange indsatser reelt får løftet både gennemførelse og optag, kan projektmagerne først sige noget skråsikkert om i slutningen af 2025, når projektet er helt færdigt. På projektets hjemmeside www.styrkedesprogkompetencer.dk lægges der løbende materiale ind. Frit tilgængeligt for alle interesserede.