Et ramaskrig lød i nyhedsbilledet i efteråret, da sagen om Langkær Gymnasium blev offentlig kendt. Her løste man nemlig udfordringen med stor overvægt af tosprogede elever ved at dele nogle klasser op efter etnicitet. Dermed har man klasser udelukkende med tosprogede elever, og andre klasser, der er blandede. Hensigten er, at mindretallet af etnisk danske elever kan gå i en klasse uden mange tosprogede og dermed have mindre risiko for at få lyst til at vælge et andet gymnasium. Fremgangsmåden har også været brugt på folkeskoler, blandt andet på Rådmandsgades Skole på Nørrebro.

Etnisk opdeling virkede for folkeskole

At det skal være skolens eget ansvar at løse udfordringen med høj tosprogs-andel er Annette Lind, undervisningsordfører i Socialdemokratiet, uenig i, og hun havde derfor indkaldt til samråd i dag. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og integrationsminister Inger Støjberg (V) svarede på spørgsmål fra ordførerne i Børne- og Undervisningsudvalget, og meldingen var klar fra Riisager: Vi skal ikke forhaste en løsning. Det bliver ikke i år, diskussionen starter.

Vil vente med at løse problemet

"Det kan ikke nytte, at vi sender det signal, at har man en anden etnisk baggrund end dansk, så er man et problem i sig selv".

Det er undervisningsministerens grundlæggende holdning til at opdele elever efter hudfarve, fortalte hun. Den nytiltrådte undervisningsminister erkender problemet med skoler med stor andel af tosprogede elever, men da hun først for nylig er blevet undervisningsminister, mener hun ikke, at hun endnu har viden nok til at sætte arbejde i gang hen mod en løsning. Derfor vil hun vente. Det er til trods for, at tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby har givet udtryk for, at arbejdet for en løsning skulle gå i gang nu.

Marianne Jelved, undervisningsordfører i Radikale Venstre, undrede sig ligesom mange af de andre ordførere til samrådet over, at undervisningsministeren vil vente med at tage fat på arbejdet om en løsning. For den tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby har udtalt, at problemet er 'kæmpe', og at det skal løses nu.

"Mange partier har anerkendt hele efteråret, at der er et problem på gymnasier især i Aarhus og formentlig også i København. Også skoleledere har sat rigtig meget energi ind på at skabe en mere varieret elev-sammensætning i folkeskolen. Det lykkes fx for Rådmandsgades Skole og Amager Fælled skole i København, et meget forbilledligt arbejde og forbilledlige resultater, og det bygger på, at man lokalt kan finde løsninger, som man kan hive ud her på Christiansborg", siger Marianne Jelved, der opfordrede ministeren til at komme i gang.

Skal løses lokalt, men...

Riisager gjorde det klart, at selvom en løsning ikke vil ligge klar lige med det samme, så er hun åben for, at rammevilkårene på Christiansborg-niveau kan ændres - også for folkeskoler, hvor problemstillingen må siges at være ligeså relevant:

"Flere kommuner arbejder for at sikre det, de synes er en hensigtsmæssig elevfordeling, og der er siden 2007 sket et fald af skoler med mere end 40 procent elever med udenlandsk baggrund. Problematikkerne skal løses lokalt, men hvis jeg fra centralt hold kan forbedre rammerne, så er jeg åben for forslag", sagde ministeren.

Ordførerne bad igen og igen om svar på, hvorfor Merete Riisager behøver mere tid for at tage hul på løsningdiskussionerne, og det blev antydet, at det i virkeligheden er fordi, Merete Riisager mener, at der ikke skal gribes ind. Alligevel lød der kun én begrundelse. Nemlig, at ministeren og hendes trekløver-regering vil kunne stå inde for den løsning, de kommer frem til. Derfor skal diskussionen ikke forhastes, lød det.

UU-vejledere har også ansvar

Johanne Schmidt Nielsen, integrationsordfører i Enhedslisten, ville vide, om Merete Riisager havde tænkt sig at skabe ændrede vilkår for folkeskolens uddannelsesvejleder, sådan at elever, der sidder fast i en forestilling om, hvilket gymnasium de skal gå på, får endnu mere inspiration og viden om, hvad der ellers er af muligheder.

"Vejledningen har ændret sig meget over årene, så det i høj grad er dem, der ikke vil på gymnasium, der bliver allermest vejledt. Hvis vi retter mere vejledning mod de uddannelsesparate, der gerne vil på gymnasium, kan man i højere grad få dem til at indse, at de ikke behøver at vælge det gymnasium, deres søskende eller alle deres venner går på", sagde Johanne Schmidt Nielsen til samrådet.

Til det påpegede Merete Riisager, at man til uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse blandt andet skal lave porteføljer og reflektere over, om erhvervsskole ville være bedre for eleven end for eksempel gymnasium. Og så er forældrene yderst vigtige, sagde hun:

"Forældrene har stor betydning, og derfor skal man i folkeskolen inddrage forældrene og sige: I har stor betydning for, hvad der kommer til at ske med jeres børn", sagde ministeren.