I Københavns børne- og ungdomsudvalg stiller SF, Enhedslisten og De Radikale i dag forslag om, at de ukrainske børn, der er kommer til kommunen som følge af krigen i landet, skal modtages på samme vilkår som andre nyankomne og ikke få skoleundervisning efter særloven for ukrainske flygtninge.

"Dén aftale, som er lavet i Folketinget, er der ingen, der har pålagt os at tage i brug til evig tid. Der bliver spekuleret for meget i, at man ikke ved, hvornår krigen i Ukraine ender", siger børne- og ungdomsordfører for Radikale Venstre Emil Sloth Andersen og henviser til, at den konservaative børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, der for nylig i Berlingske gav udtryk for, at mange af de ukrainske familier satser på at komme hjem snart og derfor ikke har noget større ønske om at lære dansk.

De tre partier, som udgør et lille flertal i udvalget, men ikke i Borgerrepræsentationen, foreslår, at forvaltningen snarest muligt fremlægger en model for, hvordan børn, der er fordrevet fra Ukraine, kan integreres og modtage samme indsats som øvrige flygtningebørn i kommunes dagtilbud og folkeskoler hurtigst muligt efter, at de ankommer til København og uden at gøre brug af den fleksibilitet, der er givet lovhjemmel til.

"Mange børn opfanger de voksnes forskelsbehandling og bygger den ind i deres selvbillede. Derfor skal vi selvfølgelig sikre, at alle københavnske børn, der har dansk som andetsprog, bliver mødt på lige vilkår - uafhængig af om deres modersmål er fransk, ukrainsk eller arabisk", siger nælstformand i udvalget, Gorm Anker Gunnarsen, Enhedslisten.

Og SF's børne- og ungdomsordfører Rasmus Steenberger påpeger, at krisen i Ukraine kan vare i mange år.

“Derfor er det vigtigt at vi sikrer forudsætningerne for god integration - og her den rette løsning en kombination af undervisning på dansk of på modersmålet. Vi ønsker med forslaget at sætte nogle hegnspæle for arbejdet med Ukrainske børn i København, så vi giver dem den bedst mulige start på deres nye liv, uanset hvor længe de måtte vælge at blive her”.