Da Rusland invaderede Ukraine, blev en række midlertidige løsninger sat i værk på skolerne for at tage imod de ukrainske flygtningebørn. Men her godt to år senere er tiden løbet fra det midlertidige, og der er behov for længerevarende integration, viser en ny analyse af børnenes situation i skolerne foretaget af Center for Udsatte Flygtninge, DRC Dansk Flygtningehjælp.

”Det er ikke længere nok at vide, hvad der sker frem til sommer. Man er nødt til at have et længere perspektiv på. Lærerne står med en stor gruppe af børn og unge og deres forældre, og de efterlyser en mere langsigtet planlægning og en tydelig ansvarsfordeling”, fortæller specialkonsulent i Center for Udsatte Flygtninge Mads Ted Drud-Jensen.

Analysen bygger på fokusgruppeinterview med lærere, skoleleder og familiekonsulenter fra fem forskellige kommuner og panelsamtaler med ukrainske flygtning fordelt over hele landet. Det er tydeligt, at pendulet er skiftet, så begge grupper nu tænker mere på integration i det danske samfund end på, at ukrainerne snart skal hjem. Det har forskellige konsekvenser.

”Vi ser dels en positiv udvikling for nogle, fordi de tidligere har været i et midlertidigt mindset, hvor de ikke prioriterede skolen. Det gør særligt de mindre børn nu i højere grad. Men det er også tydeligt, at i de tilfælde, hvor man har set udfordringer, men har været afventende, fordi man troede de skulle hjem, der går det ikke at vente længere”, forklarer Mads Ted Drud-Jensen.

Brug for DSA-kompetencer

Kommunerne har organiseret arbejdet med de ukrainske børn meget forskelligt. Generelt har skolerne ifølge rapporten været glade for den fleksibilitet, der har ligget i særloven, så de har kunnet have to lærere per klasse, undervise på dansk og ukrainsk, ansætte ukrainske lærere med stærke pædagogiske forudsætninger og undervise i en reduceret fagrække.

Flere lærere fortæller også om gode erfaringer med MindSpring-forløb, hvor de har arbejdet med traumer, stress og identitet i eksil. Det er tydeligt, at der, hvor det fungerer, er der, hvor der i forvejen har været et godt samarbejde og personale med kompetencer i forhold til nyankomne flygtning.

”Mange steder har man gearet ned i kommunerne i de år, hvor der ikke kom så mange flygtninge. Så har man nedlagt integrationsafdelingerne og de medarbejdere, der havde kompetencer på området, er der ikke længere. De steder har de skulle starte fra scratch. Der, hvor det fungerer bedst, er der, hvor de i forvejen har et tværgående samarbejde og måske en integrationsafdeling”, forklarer Mads Ted Drud-Jensen.

Et af de tydelige ønsker i skolernes arbejde er flere resurser og flere dansk-som-andetsprog-kompetencer (DSA).

”Det har givet problemer, at der har manglet DSA-lærere. Hvis man havde skaleret ned, stod man pludselig på skolerne uden medarbejdere med kompetencer til at tage imod børnene. Og ligeledes i overgangen til almenundervisningen, som er i gang nu, der efterlyser skolerne efteruddannelse til almenlærerne, så de har indblik i, hvordan man håndterer børn, der kommer med traumer og har oplevet krig og flugt, og viden om, hvilken kultur de kommer fra”.

De kulturelle forskelle  større end forventet

De kulturelle forskelle fylder også i rapporten, og situation ser ud til at have været ekstra svær, fordi forventningerne har været anderledes. Som en flersprogskonsulent fortæller i rapporten:

“Det, jeg hørte på gangene, var, at det nok blev lettere, end det var med syrerne, specielt mht. til kulturforskelle. De troede bare, at de lignede os, og at der var ligheder i skolesystemet. Det var jo så ikke tilfældet.”

Lærerne i rapporten fortæller om større udfordringer med snyd, end de har oplevet tidligere, og om udfordringer med særligt nogle af de større børn, som ikke er mødt op eller er kommet i voldsomme konflikter med andre ukrainske børn i skolen. Dertil kommer, at en del børn bliver presset af at leve sammen med mange voksne i fælles indkvartering.

”Der er udfordringer med udsatte ukrainske familier, hvor alkoholproblemer er blusset op og er kommet til at fylde for flere børn, fordi de bor mange sammen. Det er ikke, fordi ukrainerne drikker mere end danskere, men én forælder med udfordringer kan komme til at fylde meget, når man bor sammen”, fortæller Mads Ted Drud-Jensen.

Svært at få støtte og udredning

Oveni kommer, at lærerne har haft svært ved at få hjælp til de børn, der har været i mistrivsel.

”Nogle steder er der ikke blevet iværksat den psykologiske eller pædagogiske støtte, der har været behov for til børn, der har vist tegn på mistrivsel. Børn med diagnoser har ikke fået den nødvendige støtte, og der hvor der har været mistanke om diagnoser, er der ikke blevet sat udredninger i gang”, fortæller Mads Ted Drud-Jensen.

Det kan handle om resurser i kommuner eller manglende ansvarsfordeling, at man har afventet en mere permanent situation i almenklasser, eller at børnene skulle hjem igen.

”Men det betyder, at nogle børn har gået i lang tid uden støtte. Og nogle lærere føler sig hængt til tørre. De oplever, at der er uklarheder i forhold til, hvad skolens opgave er, og at der er langsommelighed i systemet. Én ting er at lære børnene dansk, noget andet er at være skarp på ansvarsfordelingen og at tage hånd om deres udfordringer både nu og på længere sigt”, fortæller han. Som en lærer siger i rapporten:

“Processerne tager meget, meget lang tid. Vi venter og venter. Eller vi startede en proces i juni 2022 – først nu har vi fået at vide, at barnet har fået plads her til marts og økonomisk støtte. Han skal stadig være i vores klasse indtil da. Et barn, der er 10, men ligner en på 6 og er meget nervøs og bange af sig. Jeg kan ikke finde ud af, hvor ansvaret er henne, folk er syge og ting bliver udskudt. Vi oplever, at vi står meget alene med det i klassen.”

Og en afdelingsleder supplerer:

”Det føles som om, at underretningerne blive sendt ind i et sort hul, og så hører man aldrig noget fra dem”.