Den globale corona-krise fik tidsplanen til at skride. Men ambitionen er stadig klokkeklar og højt på 'to do-listen' hos regeringstoppen og undervisningsministeren.

Så efter mere end to år som børne- og undervisningsminister er Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu begyndt at forberede sig på sin hidtil største politiske udfordring på folkeskoleområdet.

Det handler hverken om folkeskolereform, nationale test eller andre skole-temaer.

Derimod handler det om en helt afgørende socialdemokratisk mærkesag, der ikke blot ligger både statsministerens og undervisningsministerens hjerte meget nær - men som også samtidig kan risikere at skabe splid og uenighed blandt skolefolk og forældre landet over. Blandt andet fordi det fri skolevalg også i et eller andet omfang vil komme i spil.

Mange spidsede ører, da den nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for to år siden på lærernes kongres slog fast, at der er folkeskoler, "der er alt for skævt sammensat".

"Vi skal ikke have én slags skoler med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora Anemone og Tjalfe", lød det, da ministeren løftede en flig af sløret for sine tanker på det skolepolitiske område.

Hvordan skævheden i praksis skulle udbedres, kom hun ikke nærmere ind på.

Rosenkrantz-Theil: "Nu skal vi have elefanten ud af rummet" 

Men hendes holdning er klar.

Folkeskolen skal være det fundament, der er med til at sikre sammenhængskraften i samfundet. Og hvis elevsammensætningen i skolerne bliver for skæv, risikerer man, at mange forældre vælger folkeskolen fra. Derfor er det af afgørende betydning, at folkeskolen gøres mere attraktiv med fællesskaber på tværs af sociale og etniske skel, mener hun.

I første omgang satsede Pernille Rosenkrantz-Theil på at iværksætte et rammeforsøg, hvor en lang række kommuner kunne få lov til at eksperimentere med eller helt fravige de normale skoledistrikter for dermed at bane vejen for en anden elevsammensætning i folkeskolerne - "med henblik på at børn i højere grad lærer hinanden at kende på tværs", som det hed.

Forsøget var stort set klar til at blive sat i værk. Men så kom corona - og både danskernes hverdag og den politiske dagsorden ændrede sig monumentalt nærmest fra den ene dag til den anden. Rammeforsøget blev sat i bero.

Men ambitionen og målet er langt fra glemt.

For ikke alene er det stadig målsætningen i Socialdemokratiets storstilede udlændingeudspil fra 2018, at ingen skoler i fremtiden bør have mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt eleverne. Det er tilfældet på omkring 150 skoler i dag.

Nok så væsentligt fremgår det også af regeringens såkaldte forståelsespapir med de Radikale, SF og Enhedslisten, at det er et mål for regeringen, at "skoler og ungdomsuddannelsers elevoptag bedre afspejler befolkningssammensætningen".

S-løfte er coronaudskudt: Ingen ændring i antal skoler med over 30 procent elever med ikke-vestlig baggrund 

Ganske vist er det ikke en sag, regeringens ministre fokuserer på udadtil lige nu. Men op til sommerferien blev det alligevel skåret ud i pap, at temaet i allerhøjeste grad stadig er i spil.

Det fremgik blandt andet af en opsigtsvækkende passus, der dog fløj under mediernes radar, da kommunerne og regeringen i forsommeren indgik deres årlige økonomiske aftale for næste år.

Enighed om målet