Anmeldelse

De gode eksemplers magt

De gode eksemplers magt

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne dvd er en gave til uddannelsesvejledere og klasselærere i deres arbejde med unge med anden etnisk baggrund omkring valg af uddannelse efter 9. klasse. Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense har udarbejdet en eksemplarisk og prisbelønnet vejledningsmetode, der tager udgangspunkt i den unges baggrund: Den familierettede modersmålsbaserede vejledning. En metode, der inddrager familien og tokulturelle medarbejdere i vejledningsprocessen. Med dette udgangspunkt beskriver en 40 minutter lang video udskolingsforløbet gennem 9. klasse på Abildgårdskolen i Odense. Elementerne, der belyses, er arbejdet med uddannelsesbogen og -planen, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering i klassen, info-møder på ungdomsuddannelserne og familiesamtalerne undervejs i forløbet. Det hele meget illustrativt og godt fortalt i et roligt tempo. Forskellige vinkler inddrager de særlige problemstillinger omkring unge fra indvandrerfamilier såsom familiens accept, dens manglende viden om uddannelsessystemet og manglende netværk omkring arbejdsmarkedet. Dialogen med familien og den unge er hele tiden i centrum i "vejledningsprojektet", som en af de unge benævner det.

Fakta:

Titel: De gode eksemplers magt

Type: Dvd

Forlag: Undervisningsministeriet

Anden del af dvd'en er portrætter af fem unge, der er i gang med eller har fuldført en uddannelse: en svejser, to unge piger i gymnasiet, en mekaniker og en social- og sundhedshjælper, og som alle har haft udbytte af metoden.  De fem unge er klare rollemodeller med en stærk udstråling og budskaber, der lægger op til både debat og forståelse for vanskelighederne. Her belyses betydningen af familiernes indflydelse på de unges valgsituation og senere støtte, når de har truffet valget.

De to videoafsnit suppleres med en pdf-fil, der beskriver metoden og arbejdet i klassen. I alt varer dvd'en cirka fem kvarter, men den kan tilpasses det formål, partnerne i samarbejdet vil fokusere på.