En tørklædeklædt muslimsk pige forsvinder ind på et toilet og kommer ud med lange lyse lokker og erklærer, at hendes navn er Gertrud. Danske Amanda forlader undervisningen og vender tilbage til kammeraterne med blåt dækkende tørklæde og gylden glød og siger stolt, at hendes navn er Yildiz.

Hvid hud bliver mørk, lyst hår bliver krøllet og uregerligt, og roller indstuderes.

Det er tirsdag morgen på teater ZeBU på Amager. 16 udvalgte elever fra 6., 7. og 8. klasse på Sønderbro Skole i København er i gang med at skifte identitet.

Sminkøser, teaterfolk og lærere giver sammen de optimale rammer for, at eleverne for en dag kan prøve at være en anden. Ikke bare over for hinanden. Men også på gaden og tilbage på skolen foran kammeraterne.

»De elever, der er udvalgt, er en slags ambassadører. De får oplevelser på alles vegne og skal dele ud af det hele, når de kommer hjem«, siger lærer i 7.-klasserne Stine Weitemeyer.

Projektet hedder »Med Andre Øjne« og er koblet sammen med en undervisningsfilm og et undervisningsmateriale om identitet og mangfoldighed, som alle skoler gratis kan downloade fra undervisningsportalen Emu.

»Der er ingen tvivl om, at vi vil arbejde videre med det. Alle eleverne får på denne måde en opmærksomhed på egen identitet, og hvad der sker, når man leger med den«, siger Stine Weitemeyer.

Mærkeligt at blive lavet om

»Årh, jeg bliver helt bange for mig selv«.

Zeynep Öztürk har sat sig i stolen. Hendes hvide hud bliver med en svamp i hurtige rytmiske bevægelser helt sort. Enkelte steder bliver huden lysnet, og farvespillet giver kinderne helt nye buer. Øjnene bliver trukket op med sort, og hun får en silikoneparyk med store viltre krøller trukket ned over panden. På blot 12 minutter er hun forvandlet til Anna-Stina fra Uganda.

Tempoet er højt, og næppe er hun trådt ned af stolen, før en professionel fotograf har foreviget hendes nye jeg, og hun er på vej videre over til dramapædagog Lone Sørensen, der giver eleverne opgaver, der gør, at de kan leve sig ind i deres nye identiteter og fremføre dem foran de andre elever på skolen. »Det har været rigtig mærkeligt at blive lavet om. Når jeg kigger mig i spejlet, kender jeg slet ikke mig selv. Jeg er en helt anden person«, siger Zeynep Öztürk.

Undervejs er der to af de 16 elever, der trækker sig. Den ene falder fra, da identitetsskiftet skal ske. Den anden, da hun er blevet sminket, men ikke kan finde sig selv i rollen og til sidst beslutter at glide ud af gruppen.

»Det er meget tydeligt, at der sker noget, når de får en ny person, de skal fylde ud. De, der før ikke er til at skyde igennem og kan det hele, ændrer sig, når man tager udseendet fra dem. De bliver til nogle helt andre«, siger Stine Weitemeyer, der følger eleverne fra sidelinjen og taler med dem, som pludselig synes, identitetsskiftet er lidt for meget.

Ud på gaden som ny person

Eleverne bliver i små grupper sluset ud på Amagerbrogade. De får at vide, at de skal gå ned ad Amagerbrogade og gennem Amagercentrets mange butikker fyldt af handlende kunder. Hvis de tør, må de meget gerne kontakte personer, de møder på deres vej. Måske spørge om vej? Eller hvad klokken er? Hver gruppe har en voksen, som på afstand følger dem på vejen mod skolen.

De går langsomt ud på gaden. Tøvende. Meget bevidste om sminken, tørklæder og parykker. Men ingen på gaden lægger mærke til dem, og snart bliver de modige og spørger flere gange om vej.

Iman, der nu er Gertrud, spejler sig i butiksruderne og finder en lyserød elastik frem fra lommen og binder prøvende håret op i en knude. »Ser det okay ud?« spørger hun kammeraterne. De nikker og undrer sig over, at ingen lægger mærke til, at de er sminkede.

Men det er sådan, personen bag projektet ønsker det. Troværdighed.

»Målet er at se mangfoldighed på en ny måde og arbejde med empati på en kropslig og sanselig måde. Når man taler om mangfoldighed, bliver det ofte teoretisk, men her bliver det en egen fysisk oplevelse af at være en anden«, siger Morten Nielsen, der er skuespiller og har fået ideen til »Med Andre Øjne«.

Han er overrasket over, hvor stort behovet for undervisningsmateriale i inklusion, mangfoldighed og empati egentlig er.

»Vi taler hele tiden om brune ghettoer. Men der er også hvide ghettoer, og eleverne fra disse ghettoer møder sjældent hinanden og taler ikke sammen«, siger Morten Nielsen.

Han håber, at undervisningsfilmen og undervisningsmaterialet vil inspirere flere skoler til at arbejde med mangfoldighed og identitet på en helt ny måde«.

Folkeskolens anmeldelse af "Med andre øjne"