Forleden var en gruppe danske skolefolk på en stor international konference, hvor de mødte godt 600 lærere fra hele verden. Dagen lang netværkede den lille gruppe internationalt interesserede danskere i et tætpakket program, som naturligvis foregik på engelsk. Danskerne var begejstrede.

Men efterhånden som ugen skred frem, blev de en smule trætte. Og da der en dag var mulighed for at komme af sted på en selvarrangeret tur, erklærede en af arrangørerne med et undskyldende grin: »Den bliver altså kun for danskere«.

De havde lige brug for at tanke op i en gruppe med samme sprog og referenceramme for at få oversat de mange indtryk til egen verden. Den lille helle giver energi til at kaste sig ud i at lære mere.

Den erfaring bruger Aalborg Kommune i indsatsen over for tosprogede elever.

De skal have danske venner og deltage i det danske samfundsliv for at blive integreret. Men hvem orker at blive integreret, hvis man skal have visket sin kultur ud først? Tosprogede har jo ikke nødvendigvis meget til fælles, ud over at de ikke har dansk som modersmål. En kineser og en dansker bliver ikke ens af at flytte til Frankrig og få prædikatet »tosproget«.

I Aalborg bliver tosprogede samlet i sproggrupper i stedet for at være ensomme prikker på hver sin skole.

»Vi tror ikke, at børnene bliver 'vasket hvide' ved at blive spredt«, fortæller en konsulent fra kommunens Pædagogiske Psykologiske Rådgivning.

Den organisering af elever med to sprog, som beskrives i dette nummer af Folkeskolen, er ikke det eneste svar. Men der er mange gode tanker. Eleverne bliver placeret i grupper med samme sprog og får tildelt en tosproget lærer. Han er dog også almindelig lærer, og de tosprogede elever bliver i klassen med de danske elever.

Det betyder, at de tosprogede har en »oversætter« inden for rækkevidde, som hurtigt kan supplere på deres modersmål eller forklare udtryk på dansk, som ikke er umiddelbart forståelige - og lærerne fortæller i øvrigt, at de dansksprogede børn ofte også sætter pris på at få forklaret mærkelige udtryk som for eksempel »kovending«.

En anden effekt er, at de tosprogedes forældre bakker skolen op. De føler ifølge skolelederen, at de har en guide, som taler deres eget sprog. Den tosprogede lærer fungerer samtidig som forældrenes garant for, at alt går rigtigt til, når det handler om lejrskoler, svømmeundervisning og kristendomsundervisning.

At det så ser ud til, at de tosprogede ligger en anelse over landsgennemsnittet for andre tosprogede til afgangsprøverne, at skolerne ikke bliver brændt af, og at systemet ikke er dyrere end andre lignende skoler, taler for, at der kan være god grund til at stjæle inspiration fra Aalborg.

Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org