Siden 2000 har Danmark deltaget i den internationale Pisa-undersøgelse af 15-årige skoleelevers faglige kompetencer. Selv om hovedvægten ligger på de faglige kompetenceområder, indeholder Pisa også andre mål end de strengt faglige. I den seneste Pisa-rapport om elever med indvandrerbaggrund har vi ved hjælp af nogle af de ikkefaglige mål undersøgt, hvordan elevernes tilgang til læring er. Her klarer elever med indvandrerbaggrund sig gennemsnitligt bedre på flere områder end elever uden indvandrerbaggrund.

Pisa vurderer elevernes tilgang til læring ud fra tre mål: motivation, ambition og indsats. Her viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) af danske elever, at elever med indvandrerbaggrund i gennemsnit er mere motiverede for at opbygge deres kompetencer end elever uden indvandrerbaggrund. De svarer for eksempel i højere grad bekræftende på, at de finder glæde ved at arbejde så hårdt, de kan, og at de bliver ved, til de er færdige, når først de er begyndt på en opgave. De er i gennemsnit også mere ambitiøse end elever uden indvandrerbaggrund. De svarer for eksempel i højere grad bekræftende på, at deres mål er at lære så meget som muligt og blive rigtig gode til det, de lærer i timerne. Ser vi på elever med sammenlignelige socioøkonomiske baggrunde, udtrykker elever med indvandrerbaggrund også i højere grad, at det er vigtigt at gøre sig umage i skolen.

Lignende forskelle fremgår af en rapport om unges uddannelsesvalg, som Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har udgivet i 2018: Unge med ikkevestlig baggrund oplever generelt en stærkere motivation for skolearbejdet og er mere vedholdende end andre unge. Hverken Pisa eller andre undersøgelser har forklaret, hvorfor elever med indvandrerbaggrund skiller sig positivt ud på disse områder, men en del af årsagen skal formodentlig findes hos forældrene. Både Evas rapport og en SFI-rapport fra 2017 om unge med anden etnisk baggrund i Danmark viser, at forældre med indvandrerbaggrund tillægger skole og uddannelse større betydning end forældre uden indvandrerbaggrund.

Nyttig viden for lærere

De unges motivation for at gøre sig umage i skolen er med stor sandsynlighed påvirket af forældrenes syn på uddannelse som betydningsfuld og afgørende for kvaliteten af de unges fremtidige voksenliv. Denne fortolkning understøttes af Pisa Etnisk-undersøgelsen, hvor vi ser en sammenhæng mellem niveauet af oplevet forældrestøtte og niveauet af motivation og ambition: Jo højere støtte fra forældrene, desto højere motivation og ambition har de unge med indvandrerbaggrund.

Uanset årsagen til, at elever med indvandrerbaggrund har denne positive tilgang til læring, bør det alt andet lige være en fordel, at de generelt set er ambitiøse og motiverede for at lære. Motivation og indsats hænger sammen med læsekompetence. Det viser Pisa Etnisk: Jo vigtigere eleverne mener, det er at gøre sig umage i skolen, og jo mere motiverede de er for at arbejde for at opnå et godt resultat, desto bedre er deres læsekompetencer.

For lærere kan dette være nyttig viden: Unge med indvandrerbaggrund synes at have en vilje og en drivkraft i forhold til skole og uddannelse, som ser ud til at have en positiv indflydelse på deres faglige kompetencer.

Kan den drivkraft forløses bedre? Her spiller undervisere og andre fagprofessionelle, der beskæftiger sig med unge med indvandrerbaggrund, en afgørende rolle. I Pisa Etnisk finder vi forskellige tegn på, at der er plads til forbedring på dette område. For elever med indvandrerbaggrund oplever i mindre grad end elever uden indvandrerbaggrund at få støtte fra læreren, for eksempel i form af at læreren bliver ved med at undervise, indtil eleverne forstår. Samtidig ses en svagere sammenhæng mellem lærerstøtte, motivation, ambition og indsats for elevgruppen med indvandrerbaggrund end for den øvrige elevgruppe (se også Folkeskolen nummer 17, redaktionen). Der er altså grund til at undersøge nærmere, om elever med indvandrerbaggrund støttes passende og tilstrækkeligt.

Selv om forskellene i tilgangen til læring hviler på elevernes egne vurderinger, er det høje niveau af motivation og ambition hos elever med indvandrerbaggrund bemærkelsesværdigt og bør give stof til eftertanke. Netop fordi elever med indvandrerbaggrund ofte skiller sig negativt ud i sammenligning med elever uden indvandrerbaggrund, kan elevernes personlige ambitioner og motivation være en styrkeposition, hvorfra de kan udvikle sig.

Det er under alle omstændigheder væsentligt, at vi bliver opmærksomme på, at elever med indvandrerbaggrund - på trods af deres gennemsnitligt dårligere udgangspunkt i kraft af deres opvækstvilkår - også i nogle tilfælde har fordele i forhold til andre elever. Måske kan disse fordele i endnu højere grad sættes i spil for at understøtte elevernes faglige udvikling og uddannelsesmæssige muligheder.

Vive udgiver en særskilt Pisa-rapport med fokus på elever med indvandrerbaggrund: Pisa Etnisk 2018 (udkom i juni 2020). I Pisa henviser indvandrerbaggrund til elever, hvor begge forældre er født uden for Danmark. I Danmark udvælges en større gruppe af elever med indvandrerbaggrund til at deltage i Pisa-undersøgelsen, så det er muligt at udarbejde særskilte analyser af denne elevgruppe. I alle analyser er elevernes besvarelser vægtet, så svar fra elever med indvandrerbaggrund kun udgør et repræsentativt udsnit af alle elever.

I alle Pisa Etnisk-analyser klarer elever med indvandrerbaggrund sig dårligere fagligt (både i dansk, matematik og naturfag) end elever uden indvandrerbaggrund. Forskellen mindskes, men forsvinder ikke helt, når man tager højde for, at elever med indvandrerbaggrund har en gennemsnitligt svagere socioøkonomisk baggrund end elever uden indvandrerbaggrund.

Pisa 2018 er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet og gennemført i samarbejde mellem Vive, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og Danmarks Statistik.