11. september 2001 var en hård dag for mange lærere og pædagoger. Fordi de oplevede, at en del elever ikke syntes, det var en sorgens dag. Qasim Sikander, resurseperson i Viden Inklusion København (Vink), arbejder for at forebygge radikalisering i København.

»Det kommer bag på lærere og pædagoger, at nogle unge, der er født og opvokset i Danmark, kan tænke, at Osama bin Laden ikke stod bag 11. september. Lærere og pædagoger vil ikke være tankepoliti. De vil have, at de unge tænker selv, men der er alligevel en grænse. Hertil og ikke længere - derefter bliver det for mærkeligt for dem«, siger Qasim Sikander, der arbejder som socialfaglig leder på Børnefamiliecenter København/Valby.

»Men nogle af eleverne har voldsomme oplevelser med sig. Nogle har boet i flygtningelejre og har oplevet krig med mange døde. For nogle af dem er det altså ikke et anslag mod hele Vesten, at der døde amerikanere den dag«.

Arbejdet som resurseperson har han søgt ved siden af sit daglige arbejde. Fordi han er uddannet cand.mag. i historie og mellemøststudier fra Københavns Universitet, og fordi det interesserer ham. Især religion optager ham.

»Jeg er historiker i min sjæl og vil gerne bruge min uddannelse. I mit almindelige arbejde har jeg at gøre med de to procent af kommunens familier, der har det svært. I Vink kan jeg have fokus på det religiøse og arbejde med de tænksomme unge. Vink tager fat i noget uhåndgribeligt, noget svært. Der er nogle udfordringer, og det handler om, hvad der sker i Danmark og i verden«.

Qasim Sikander er en af dem, der bliver sendt bud efter, hvis man for eksempel på en skole ønsker hjælp til en samtale med en elev, man er bekymret for.

Ytringsfrihed for hvem?

Alle holdninger er tilladt, men man skal være opmærksom på ændret adfærd, understreger Qasim Sikander. Man må gerne hævde, at Osama bin Laden slet ikke er død. Men hvis man samtidig står uden for fællesskabet, skal der ses nærmere på det.

»Man kan have en T-shirt med Hamas på og en milliard argumenter for at støtte dem, og de handler ikke om at slå jøder ihjel. Men med sådan en T-shirt oplever man, at folk mener, at man er terrorist, og at ytringsfriheden ikke er gældende«, siger Qasim Sikander.

»Jeg kan godt forstå de unge muslimer. Jeg synes, det er utroligt, at en minister kan sige alt muligt på skraldespandsniveau om indvandrere, om muslimer, om islam. Han har ytringsfrihed. Men de unge muslimer oplever et fremmedhad, som der ikke tidligere har været. Jeg oplevede det ikke, da jeg var ung, men mange lovforslag i dag har muslimer som problem«, siger Qasim Sikander.

Han nævner afbrændingerne i 2008, efter at Jyllands-Posten havde genoptrykt Muhammed-tegningerne, hvor en ung muslim sagde til ham: »Jeg skal høre på, hvad ytringsfrihed er for medierne, men når jeg siger, hvad jeg mener ytringsfrihed er, så er det terror«.

Bump på de unges vej

Når Vink er ude på en skole for at tale med en elev og en lærer, så handler det ikke om at omvende nogen. Men man skal forstå, hvilke problemer der vil opstå, når man lufter sine holdninger, mener Qasim Sikander.

»Hvis en ung muslim ikke vil give hånd til kvinder, forklarer jeg, at det virker dybt provokerende på kvinderne. Han har måske en million argumenter for hvorfor, men jeg kan lige så mange for det modsatte. Vi fortæller, at det giver nogle bump på hans videre vej i livet - med uddannelse og med at få et job. Vi forklarer, hvilke problemer han vil møde«, fortæller Qasim Sikander.

»Indimellem er det religiøse et symptom på noget andet. Når vi kradser lidt i overfladen, så ender vi ofte i det sociale eller psykologiske felt«.

Qasim Sikander ville som lærer tænke sig om, hvordan man skal gå til elever, der har ændret adfærd i en radikaliseret retning.

»Jeg ville se, om jeg kunne forlige mig med deres argumenter. De læser meget og sætter sig rigtig godt ind i tingene, så jeg ville overveje, om jeg havde indsigt nok, og om det er det værd. Måske er det okay bare at glide af, så længe det blot handler om nogle holdninger. Man kan jo godt tale med eleverne, og man kan bestemt fortælle, at man er uenig. Men de har lov til at have en anden holdning end mig. Hvis man tager det op i klassen, skal man gøre sig klart, om man kan styre det, og om man som lærer vil kunne leve med at tabe argumentationen. Man skal holde sig fra magtkampen«.

Qasim Sikander understreger, at verden ser forskellig ud, om man læser Politiken og Information, eller om man får sine nyheder fra Al-Jazeera. Han siger, at der jo er en grund til, at PET har forhøjet terrorberedskabet, men man skal passe på ikke at blive for forskrækket, blot fordi andre har en anden holdning end én selv.

»Jeg synes, at det mest skræmmende i dag er, at man ikke må mene noget andet. At selv om man som jeg passer mit arbejde, betaler min skat og ikke er kriminel, så er det alligevel et problem, hvis jeg har en anden holdning end danskerne. Det må jeg ikke sige højt, hvis jeg skal være god nok. Jeg bliver samfundsomstyrtende, hvis jeg lufter en anden holdning. Især er det interessant, at det kommer til at handle så meget om religion. Mange danskere er jo ikke specielt troende, men de har et anstrengt forhold til tro, synes jeg«.