»Dansk som andetsprog skal tænkes ind i alt«.

Så enkelt udtrykker skoleleder Birgit Lise Andersen en vigtig målsætning for Strandgårdsskolen i Ishøj, som for fem år siden var tæt på at blive lukket. Birgit Lise Andersen fik jobbet som leder for at finde ud af, om der var grundlag for at drive skolen videre.

»Vi var en af de skoler i landet, der havde de dårligste resultater ved afgangsprøverne. Det faglige niveau var ikke højt nok. Der var elevflugt - både når det gjaldt indskrivning og senere i forløbet. Der har været en tendens til, at man ikke havde høje nok forventninger til de tosprogede elever«, siger Birgit Lise Andersen.

Efter en analyse besluttede man, at Strandgårdsskolen skulle fortsætte og være kommunens spydspidsskole. Kommunen kom med en stor pose penge, og Birgit Lise Andersen satte ind med massiv efteruddannelse af lærerne. Samtlige lærere og pædagoger er efteruddannet i dansk som andetsprog. Kun halvdelen af dem, der var der, før skolen blev spydspidsskole, er stadig med på holdet. Men Birgit Lise Andersen er ikke i tvivl om, at indsatsen har styrket både den pædagogiske indsats og fagligheden. Efter tre år blev skolen til helhedsskole med skolegang fra 8.10 til 15.30.

»Vi har markant bedre faglige resultater i både læsning og matematik. Der er rettet op. Eleverne ligger over landsgennemsnittet i læsning. Vi havde under 40 procent af distriktets børn - i dag er udviklingen vendt, så forældrene søger skolen.

Sprog før tal

I 8. klasse er Niels Olesen ved at forberede eleverne på en opgave i problemregning. Den drejer sig om skatter og afgifter, men inden eleverne får matematikopgaven, skal de løse en sproglig opgave for at være sikre på, at de forstår ordene.

»Mange ved ikke, hvad skat er. Vi opdager, at man bliver nødt til at hjælpe eleverne med at oversætte sproget. Det kan godt være, at det tager dobbelt så lang tid, men mange tosprogede mangler omverdensviden«, siger Niels Olesen.

Han deler et papir ud, hvor eleverne i grupper skal diskutere de forskellige begreber og skrive betydningen på papiret. Han går rundt og kvalificerer deres interne diskussioner.

»Hvad er en indtægt?« spørger han.

»Indtægter er det, man betaler«, lyder et tøvende svar.

»Nej, det er det, du får. Udgifter er det, du betaler. Men hvorfor hedder det ikke udtægter? Det er det, der gør det danske sprog så svært. Det er svært, det her«, siger han og slår hårdt i bordet, inden han går videre til næste gruppe.

Niels Olesen har været lærer på Strandgårdsskolen i 30 år. Han var meget skeptisk, da han for fem år siden hørte, at han skulle til at undervise i sprog i matematiktimerne.

»Jeg må indrømme, at første gang jeg hørte, at der skulle sprog ind i matematik, tænkte jeg: Nej - det må dansklæreren klare. Men sproget betyder noget. I begyndelsen var jeg meget famlende og tænkte: Nu gør de mit superfag til et sprogfag. Men det hjælper. Det rykker. Det er kvalitativt en helt anden måde at tænke matematik på«, siger Niels Olesen.

Han er matematikvejleder, og sproget fylder meget i hans timer og i hans vejledning.

»Jeg tror, at vi, der arbejder med sprog i matematik, ved, at det er vigtigt. Hvis man ser på ordet spænding som volt, betyder en spændingskurve i dansk noget helt andet. Det er vigtigt, at eleverne får et fagsprog, og det gælder både de danske og de tosprogede elever«.

»Afgifter - det er noget med husleje og hospitaler«, lyder det fra én af drengene i klassen. »Kan det ikke være en form for skat?« spørger en anden.

Niels Olesen besøger også andre skoler for at fortælle om sine oplevelser med at ændre måden at undervise i matematik på. Her oplever han, at der er mange elever, der har brug for dansk som andetsprog i matematiktimerne. Han kan også se en tendens til, at skoler har for lave forventninger til de tosprogede elever.

Høje forventninger belønnes

»Vi skal sætte overliggeren højt. Skrækscenariet er den der taberholdning, hvor skoler køber matematikbøger med meget lidt tekst. Sådanne bøger støtter eleverne, som rebet støtter den hængte«, lyder Niels Olesens kontante melding.

»Vores opgave er at stå ved, at vi kræver noget af dem. Vi stiller krav om, at deres afgangseksamen skal være over gennemsnittet. Det kan de godt forstå. Elever, der bliver stillet krav til, lærer også noget. Sådan er det med mine elever - det er ikke noget, der sker med det samme, men det sker hen ad vejen«.

»Hvad bruger man skat til?« spørger Niels Olesen en pigegruppe.

»Til os - når vi går i skole«, svarer en prompte - og diskussionen fortsætter.

»Tøser, I er bare i topform i dag«, lyder det fra læreren, der giver et anerkendende klap på den ene piges skulder.

Start tidligt

Mens 8.-klasserne ruster sig sprogligt til en større matematikopgave, er 1.-klasserne i fuld gang i matematikværkstederne.

Nogle er ved at stille hinanden matematiske opgaver ved at kaste med risposer på tal, andre sidder og forklarer geometriske former for hinanden med en væg mellem sig, og nogle sidder i en gruppe og er i gang med deres matematikordbog.

»Vi arbejder med forforståelse for matematik. Værkstederne er opbygget på en måde, så sproget bliver aktiveret. Vi skaber en matematikordbog, så der bliver sat ord på. Man kan lægge tal sammen, man kan plusse, man kan addere. De får flere niveauer på samme problem«, siger lærer og sprogvejleder Birgitte Andersen.

»Hvilke tal ramte den?« lyder det fra det ene hold. »5 og 7«, lyder svaret. »Hvad er opgaven?« Efter lidt snakken frem og tilbage falder opgaven fra det ene hold til det andet: »I skal multiplicere«.

»Vores tosprogede børn har et hjemmesprog, men de har et meget fattigt skolesprog. Det arbejder vi med. Så når de går ud af skolen, har de et godt fagligt sprog. Her på skolen er dansk som andetsprog et fælles ansvar. Alle lærere skal deltage i det«, siger Birgitte Andersen.

Dansk som en dimension

3. klasse skal have dansk og begynde på et nyt forløb med lærer Louise Docter Søndergaard og læsevejleder Mette Aaskilde. Eleverne er i gang med at læse bogen »Viktor Vampyr«. Men først gennemgår de forsiden og afklarer begreber, der knytter sig til den.

»Hvad er det, der er på forsiden?« spørger Mette Aaskilde. »Et hus«. »Et slot«, lyder det.

»Jeg tror, det er en kirke«, siger én. »Hvad er det, der gør det til en kirke?« spørger Mette Aaskilde. »Det der, der sidder på toppen«, svarer eleven og går op til smartboardet og peger på korset på toppen af bygningen. »Jeg ved ikke, hvad det hedder«.

»I udgangspunktet handler det om litteraturforståelse og læseforståelse. Men fordi vi arbejder på Strandgårdsskolen, så skal dansk som andetsprog med. De skal have aktiveret deres forforståelse. Vi skal have aktiveret de ord, som de ikke forstår«, siger Louise Docter.

»Hvad er der mere på billedet?« spørger Mette Aaskilde. »En sten«. »Hvad kalder man sådan en sten?« »En gravsten«. »Hvorfor hedder det en gravsten?« »Det er, når den er på en kirkeplads«. »Ja, for det sted, man begraver folk, hedder noget særligt - hvad er det?«

»En kirkegård«, lyder svaret.

Alle eleverne kommer på banen og byder ind med svar.

»Dansk som andetsprog er meget svært, fordi det ikke er et fag, men en dimension, der er over hele undervisningen«, forklarer Louise Docter.

Med kampagnen »To sprog - én udfordring« opfordrer TosprogsTaskforcen og DR alle kommuner og skoler rundt om i landet til at udforme planer for undervisningen af tosprogede elever. På folkeskolen.dk kan man se DR-producerede indslag om arbejdet med dansk som andetsprog på Strandgårdsskolen. På www.dr.dk/tosprog kan man læse og se mere om kampagnen. På www.tosprogstaskforcen.dk kan man tilmelde sin skole til at komme med en handlingsplan for tosprogede.

80 procent af lærerne føler sig ikke klædt godt nok på til at varetage undervisningen af tosprogede. Det var en af konklusionerne på en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2007.

En anden rapport fra Uni-C fra 2009 siger, at:

- 27 procent af undervisningen i dansk som andetsprog dækkes af en lærer, der har dansk som andetsprog som linjefag.

- 43 procent af undervisningen i dansk som andetsprog dækkes af en lærer, der har kompetencer svarende til linjefag i dansk som andetsprog.