Det haglede ned med kritik mod regeringen og KL, da undervisningsministeren i april kom med et nyt lovforslag om undervisning af flygtningebørn. Lovforslaget gik ud på, at kommunerne skal have mulighed for at oprette såkaldte særlige tilbud. Det blev vedtaget i juni og trådte i kraft den 1. august i år.

KL: Nødvendigt med nye regler for flygtningeundervisning

Loven skal blandt andet sikre kommunerne større fleksibilitet, når de skal sammenstrikke undervisningstilbud til flygtningebørn. I KL kaldte man i april lovforslaget nødvendigt og sagde desuden, at kommunerne ville blive sat under stort pres, hvis det ikke blev vedtaget. Men på trods af det, er det ifølge KL kun to kommuner, Hedensted og Varde Kommuner, der har valgt at oprette særlige tilbud. KL mener, at det er et spørgsmål om tid:

"Lovgivningen om særlige tilbud trådte i kraft for mindre end to måneder siden. Måske vil flere vælge at bruge den, men kommunerne skal jo lige nå at sætte sig ind i den nye lovgivning, se på det samlede billede af muligheder og sammenholde det med, hvad de lokale behov er. Situationen ændrer sig jo også - pt. kommer der langt færre flygtninge end først ventet", lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg i et mailsvar til folkeskolen.dk.

Ingen indberetninger i ministeriet

I Undervisningsministeriet kender man ikke til de to tilfælde. På et spørgsmål, stillet af Sofie Carsten Nielsen (RV), svarer Undervisningsminister Ellen Trane Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget:

"Styrelsen for It og Læring sendte brev til kommuner om indberetning af oplysninger vedrørende særlige skoletilbud til udenlandske elever. I brevet blev kommunerne gjort opmærksom på, at hvis kommunen planlægger at oprette et eller flere særlige undervisningstilbud, er det vigtigt, at de giver besked til ministeriet".

Ministeren skriver herudover, at man ikke kender til nogen kommuner, der har oprettet særlige tilbud, og at der pr. 16. september desuden ikke er nogen ubehandlede henvendelser.

Ekspert: Lovforslag ekskluderer flygtningebørn

I april sagde Thomas Kastrup-Larsen, at det ville være 'fuldstændig naivt' at fortsætte, som om intet er hændt i forhold til flygtningesituationen. Men han ser ikke noget mærkeligt i, at langt de fleste kommuner stadig vælger at sende børnene i modtageklasser eller integrerer dem direkte i almenklasserne.

"Kommunerne udvikler indsatserne og nytænker i stor stil. Det sker blandt andet på baggrund af nye rapporter fra OECD og forskning og erfaringer fra England. Og ikke mindst på baggrund af videndeling og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne". lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen.

"Vi oplever, at kommunerne agerer ansvarligt og professionelt. De tager bestik af situationen og vælger de løsninger lokalt, der giver den bedste integration og læring for de nye børn og den bedste skole"

Læs meget mere om de forskellige måder, flygtningebørn modtages i skolen, i næste nummer af fagbladet Folkeskolen