Titlen "Uddannelsespolitik i nationalismens tegn" af Bergthóra Kristjánsdóttir, Aarhus Universitet, beskriver udgivelsens indhold – og fingrene bliver ikke lagt imellem. Det er en vigtig pointe at fremhæve, at Kristjánsdóttir analyserer sig frem til sine underbyggende argumenter om, at der i det danske uddannelsessystem ikke er lige vilkår for minoriteter i sammenligning med majoriteten, fordi staten fører en politik, hvor der ikke er lige betingelser og muligheder for alle. Analysen er en faglig pointe, fordi den afdækker ulighederne, som ifølge Kristjánsdóttir først for alvor ses gennem analysen.

Kristjánsdóttir anvender et autoetnografisk perspektiv gennem hele udgivelsen. Perspektivet undersøger mulighederne for at udvikle en metodebevidsthed på området, hvilket blandt andet medfører, at teksten bliver levende at læse, fordi man hele tiden kan følge forfatterens tanker, refleksioner og bekendelser. Det autoetnografiske afsæt er et svært valg, fordi det på en helt særlig måde kræver, at forfatteren er redelig og salig og ikke bliver postulerende og hævdende. Kristjánsdóttir mestrer det autoetnografiske perspektiv, som driver læsningen fremad, samtidig med at det gør læsningen interessant og vedkommende.

Udgivelsen er velegnet til læreruddannelsen, ikke kun i forhold til udgivelsens oplagte autenticitet og aktualitet, men også helt praktisk og centralt i forhold til eksempelvis kapitel to. Kapitlet beskriver curriculum og hierarkier, som ofte udelades i andre udgivelser til læreruddannelsen. Kapitlet forholder sig til begrebet curriculum og går således mange spadestik dybere ned i analysen af curriculum end blot at beskrive, hvad curriculum er. Desuden forholder kapitlet sig kritisk til netop samme begreb.