Folkeskoler med en stor andel af tosprogede elever set i forhold til tosprogsandelen i deres skoledistrikt kan gennem strategisk kommunikation påvirke etnisk danske forældre til i højere grad at vælge skolen.

Det viser erfaringer fra Ålholm Skole og Amager Fælled Skole, der siden 2006 har gennemført en kommunikationsindsats målrettet skolesøgende etnisk danske forældre. Andelen af etnisk danske elever er som et resultat heraf steget markant på både Ålholm Skole og Amager Fælled Skole fra henholdsvis 42 og 30 procent i børnehaveklassen i 2006 til cirka 80 procent i børnehaveklassen på begge skoler i 2013.

Inden 2006 var kendskabet i lokalområdet til de to skoler og hverdagen på disse meget begrænset. Man vidste blot, at der gik mange resursesvage tosprogede elever. Desuden havde skolerne et negativt ry, og der florerede mange negative historier om bander og kriminalitet på skolerne. Skolerne kommunikerede ikke til forældre om negative sager, og hvordan de håndterede disse udfordringer, hvilket forstærkede de negative rygter og skabte usikkerhed hos skolesøgende forældre. Tilmed profilerede skolerne sig kun på deres særlige tiltag for tosprogede elever og deres forældre. De tiltag appellerede ikke til de etnisk danske forældre. Tilsammen betød det, at mange etnisk danske forældre fravalgte skolerne i årene op til 2006.

Sammenhængende indsats

Strategisk kommunikation kan bidrage til at mindske den etniske segregering på folkeskoler, så de i højere grad kommer til at afspejle beboersammensætningen i deres distrikt.

Det er konklusionen i et nyt kandidatspeciale fra Roskilde Universitet baseret på observationer ved skolers arrangementer for skolesøgende forældre og interview med forældre og skolepersonale.

En effektiv kommunikationsindsats påvirker forældres opfattelse af skolen fra et tidligt tidspunkt og løbende, indtil de skal vælge skole. Kommunikationsindsatsen tager udgangspunkt i en klar profil. Ålholm Skole og Amager Fælled Skole profilerer sig ikke længere på kulturmøde, integration og initiativer for tosprogede. De profilerer sig i stedet på høj faglighed, god trivsel og mulighed for kammeratskaber - netop de tre ting, der er afgørende for etnisk danske forældre, når de skal vælge skole til deres børn.

Skolerne kommunikerer gennem medier, nyhedsbreve, forældremøder og åbent hus

De to skoler er i dag i løbende dialog med diverse nyhedsmedier, herunder især deres lokale avis, med henblik på at få offentliggjort konkrete og positive historier fra skolerne, som skolesøgende forældre og resten af lokalområdet dermed har mulighed for at læse og blive påvirket af. Hvor skolerne tidligere var usynlige og/eller negativt omtalt i medierne, får de nu ganske omfattende positiv medieomtale. Skolerne har også indledt et samarbejde med personale i lokale børnehaver, som nu også fortæller gode historier om skolerne til forældrene. Tidligere var børnehavepersonalet med til at sprede negative rygter om skolerne, og de frarådede forældrene at vælge dem.

Skolerne sender også nyhedsbreve og skoleblade ud til skolesøgende forældre i distriktet. Her videregives både positive historier fra skolens hverdag, og hvordan man håndterer diverse udfordringer. Tilsammen gør det, at de fleste forældre har hørt positivt om skolerne og derfor opfatter dem som en relevant mulighed, inden de skal indskrive deres børn.

Umiddelbart inden indskrivningsperioden starter, holder skolerne åbent hus for forældre, der kan komme over på skolerne og fornemme stemningen og tale med skolelederen og lærerne. Det gør mange forældre trygge ved skolen og giver dem en opfattelse af, at den kan indfri deres krav til faglighed, trivsel og mulighed for kammeratskaber. Netop åbent hus er derfor udslagsgivende for mange forældres skolevalg.

Undgå uklar profil

Den tredje skole i undersøgelsen (Dyvekeskolen) har stadig en relativt høj andel af tosprogede elever. Det skyldes blandt andet, at skolens kommunikationsstrategi ikke er særlig veludviklet. Det indebærer, at skolen har en mindre klar profil, at den er meget lidt synlig i nyhedsmedierne, og at den ikke sender nyhedsbreve/skoleblade ud til forældrene.

Mange etnisk danske forældre har derfor ikke kendskab til de positive ting, der foregår på skolen. Resultatet er, at forældrene alt for ofte fravælger skolen allerede inden åbent hus.

Undersøgelsens grundlag

Kandidatspecialet, der undersøger tre skoler i Københavns Kommune med en høj andel af tosprogede elever, bygger på en kombineret kvalitativ og kvantitativ metode. Der er gennemført interview med etnisk danske forældre, der var skolesøgende i efteråret 2012 og 2013, og de ansatte, der var inddraget i skolernes kommunikationsindsats. Der er tale om både skoleledelse, lærere og børnehaveklasseledere. Der er også foretaget observationer ved åbent hus på skolerne og ved deres oplæg til forældremøder i børnehaver. Forældre gav under både observationer og interview udtryk for, at skolernes kommunikationsindsats har givet dem en mere positiv opfattelse af skolen og fået dem til at vælge den, og det stemmer i øvrigt overens med skolepersonalets opfattelse. Ved analyse af skolernes brug af medier er også anvendt artikelsøgning i tre forskellige skoleår. Tal for udvikling i tosprogsandelen i børnehaveklassen på skolerne stammer fra Københavns Kommune.

Casper Skov Andesen og Morten Nielsen har skrevet kronikken på baggrund af deres kandidatspeciale ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Specialets titel er »Fra fravalg til tilvalg af folkeskoler - en analyse af Ålholm, Amager Fælled og Dyvekeskolens arbejde med gennem kommunikation at påvirke etnisk danske forældre til at vælge skolen og dermed sænke deres tosprogsandel«.