davit85
Dansklærere om praksisfaglighed: Vi skal have tid til tværfaglighed og fordybelse
Hvis man vil have mere anvendelsesorienteret undervisning, kunne man starte med at se på prøverne og give tid til fordybelsen og tværfagligheden, lød det fra dansklærernes repræsentant, da han fik mulighed for at give inspiration til undervisningsministeren.
Skolen er blevet stadig mere boglig og mindre anvendelsesorienteret, er parterne i Sammen om Skolen enige om. Derfor har undervisningsministeren inviteret til en ny møderække om, hvordan man får mere praksisfaglighed ind i fagene. Nikolas Ioannou, som sidder i Dansklærerforeningens folkeskolesektions bestyrelse var inviteret med til at det første møde, og han er helt enig i grundpræmissen.
”Jeg kender ikke nogen lærer, som synes det er en dårlig ide, for en mere boglig skole, der leder til STX er ikke noget, den enkelte lærer har villet. Men vi bliver båret i en mere og mere teoretisk retning af institutionen. Skulle man gøre noget hurtigt, så kan man kigge på prøverne. Uanset om vi vil det eller ej, så rykker undervisningen i retning af prøverne. I øjeblikket diskutere man forsøg med en porteføljeprøve, som skal minde mere erhvervsuddannelsernes prøver. Og i forhold til læseprøven, kan man jo se på, om den skal handle om at læse hurtigt, eller om de fx kan følge en instruktion”, siger han.
For mange krav og for lidt tid
Nikolas Ioannou oplevede, at undervisningsministerens definition af praksisfaglighed er meget bred, men han satte pris på, at hun var lyttende og gerne ville informeres.
”Jeg lagde vægt på, at vi mangler tid til tværfagligheden. Det har vi været gode til tidligere, men når man har lagt så mange bindinger og krav ind i danskfaget – fx i forhold til mængden af genrer, vi skal læse, så bliver det svært at finde tid til også at gøre noget praktisk. Man har fyldt på i kvantiteten i stedet for i kvaliteten”.
Han havde på forhånd spurgt ud i dansklærernes lukkede facebookgruppe, hvor der var mange bud på, hvad man kan gøre. Meget handlede netop om behovet for tid til at fordybe sig og gå anvendelsesorienteret til undervisningen frem for at være bundet af for mange krav. En anden vigtig pointe, han nåede at få med, var i forhold til danskprøven for 10. klasserne på erhvervsuddannelserne (EUD).
”På EUD er de jo forpligtet på en mere praktisk tilgang til teksterne, men det kan ikke lade sig gøre, fordi de er bundet af de samme prøvekrav som i den almindelige 10.- klasse. Det er et bragende godt eksempel på, at man politisk kan have gode intentioner, men man har ikke altid overvejet konsekvenserne af de valg man træffer”.
