Når man ikke kan blive enige og ikke kan finde gode nok argumenter til at overbevise modparten, må man gå ud og undersøge tingene. Sådan kan man nærmest konkludere om en delaftale, forligspartierne har indgået om et forsøgsprogram om karakterfrihed og nye praktiske prøver.

Sådan her lyder det i aftaleteksten:

”Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at få ny viden om betydningen af karakterer, bedømmelse og evaluering i folkeskolen. Der er en udbredt offentlig diskussion af, at der gennem flere årtier er kommet et øget fokus på faglige præstationer og ydre motivation i skolen. Partierne har betydelige uenigheder om, hvilken vej karaktersystemet trækker i dette spørgsmål. Desværre findes der for lidt viden om forskellige karaktersystemers påvirkning af elevernes trivsel og motivation. Aftalepartierne er på den baggrund enige om at igangsætte et flerårigt forsøgs- og udviklingsprogram om karakterer, evaluering og bedømmelse”.

Aftale: Forsøg med karakterer for arbejdsindsats, orden og adfærd

Alternativ danskprøve

Da aftalen blev indgået i oktober fik et forslag om standpunktskarakterer for arbejdsindsats stor opmærksomhed.

Men aftalen indeholder også et forsøg med en ”Alternativ og mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk og/eller matematik”.

I Danmarks Lærerforening er man overordnet positiv over for forsøget og tanken om at få mere praksis ind i prøverne. Parterne i Sammen om Skolen har rådet til, at man startede med et pilotprogram, og til at de faglige foreninger bliver inddraget, når man når til den konkrete del af forsøget, fortæller uddannelsespolitisk konsulent i foreningen Thomas Jensen.

Pilotdelen er der blevet lyttet til. For som planen ser ud nu, starter man med et pilotprojekt det kommende skoleår og derefter et rigtigt forsøg fra 2023. Skoler får mulighed for at ansøge om kort tid.

Dansklærerne kan godt se ideen i forsøget

Lærer: Praksisfaglighed giver også god mening i dansk

Nikolas N. Ioannou fra bestyrelsen i Dansklærerforeningens folkeskolesektion sidder med i Danskfaggruppen i Undervisningsministeriet, og her blev han orienteret om forsøget med de nye praktiskfaglige mundtlige danskprøver.

”Jeg har været ret skeptisk i forhold til praksisorienterede prøver, fordi jeg havde svært ved at se, hvordan det skulle fungere, og fordi den nuværende synopsprøve fungerer virkelig godt. Vi har ikke kunnet se behovet for at skifte den ud. Men det, vi fik at vide, var faktisk virkelig interessant. Men skeler blandt andet til de merkantile fag på ungdomsuddannelserne, som laver mere praksisorienterede prøver”, fortæller han.

Der er to forskellige typer praksisprøver på tegnebrættet. En caseprøve og en portfolioprøve.

”De vil gerne have, at den praksisorienterede del får mere plads, og det giver supergod mening. For vi står med en udfordring, hvor vi taber elever på gulvet, fordi det bliver mere og mere fagfagligt. Akademiseringen af fagene er svær at gøre op med. Jeg mangler stadig at se, hvor det lander henne, men det kunne være enormt spændende, særligt hvis man dermed også får mere fokus på mundtligheden frem for i dag, hvor der faktisk er meget stort fokus på tekster i den mundtlige prøve”, siger Nikolas N. Ioannou.