Med den gennemgribende ændring af de pædagogiske læringscentre i 2014 ville man samle alle vejlederfunktioner, der skal udvikle skolen under samme hat.

Men det betød, at meget af det, de tidligere skolebiblioteker kunne i forhold til læse- og litteraturlyst, blev pillet ud for at give plads til vejledningen, mener Ida Kongsø, der er PLC-koordinator i Fredensborg Kommune og sidder som Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentres repræsentant i PLC-bekendtgørelsens evalueringsgruppe under Undervisningsministeriet.

”Det har vi kæmpet benhårdt de sidste syv år på at få tilbage. Så det er nok det, jeg er allermest tilfreds med ved den nye bekendtgørelse, at den har et tydeligt fokus på læselysten og vejledningen i fritidslæsningen”, fortæller Ida Kongsø.

”De pædagogiske læringscentre er blevet mere udviklingsenheder end deciderede skolebiblioteker, vi er blevet mange kokke om faget. Ideen var at give skolen en større muskel til at udvikle projekter med, men mange skolebiblioteker har lidt under det, nogle steder er de blevet helt nedlagt, og det har været meget uheldigt for læselysten, som alle rapporter peger på, er for nedadgående. Der er brug for den personlige vejleder, hvis man skal have formidlet læselysten til den enkelte. Så det er virkelig godt, at vi har fået det fokus tilbage i bekendtgørelsen”, siger Ida Kongsø.

Brug for minimumskrav

Stod det til Ida Kongsø, så skulle der være minimumskrav til, hvad et PLC skal rumme, så man ikke kan nedlægge det, fordi man vil have fokus på en anden vejlederretning.

Men det er i den kommende vejledning, det skal ind. Hun peger også på, at bekendtgørelsen har stort fokus på udvikling, og det kræver, at det er let for plc’erne at søge puljemidler.

”Målstyret undervisning” ryger ud af bekendtgørelsen om PLC

Med en ny bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscenter fjernes den målstyrede undervisning. Det er endnu et skridt i den positive udvikling af skolen, lyder det fra Regitze Flannov, der også mener, at der er flere gode ting at hente i den nye bekendtgørelse.

”Der ligger en række puljer under Slots- og Kulturstyrelsen, men det kræver resurser at lave ansøgninger, og pengene går let til andre organisationer. Det håber jeg, at vi kan afhjælpe i vejledningen”.

Hun så også gerne, at der var krav om en uddannelse til PLC-medarbejderne, ligesom den tidligere skolebibliotekaruddannelse.

I dag er det op til den enkelte skole eller kommune at afsætte midler, så det er meget forskelligt, hvilke kompetencer medarbejderne får.

Målstyret undervisning er ikke længere en del af bekendtgørelsen, og det var måske netop anledningen til revisionen, fortæller Ida Kongsø.

En ting, der er kommet med, er folkebibliotekerne, og her er der mange fortolkningsmuligheder, siger hun.

”Vi ser nogle steder, at man går over til kombi-biblioteker, hvor skolebiblioteket og folkebiblioteket smelter helt sammen. Der kan være mange gode ting at hente i et godt samarbejde. Men det er vigtigt at holde fast i, at det er pædagogisk uddannet personale, der møder eleverne og kan samarbejde med resten af skolens lærere. Det kan se ud som om, man kan spare penge, men i nogle tilfælde er det virkelig ikke en god ting”, siger Ida Kongsø.