Hvis man har fulgt med i historier om folkeskolen de seneste ti år, er det ikke nogen nyhed, at delmålene fra folkeskolereformen ikke er opfyldt.

Kigger man nærmere på de faglige resultater, der måles via de udskældte nationale test, er der tilmed faglig tilbagegang at spore på 20 af de 22 faglige delmål, viser den seneste statusrapport fra Børne- og Undervisningsministeriet, som er ottende gang, at ministeriet gør status på delmålene.

Den største tilbagegang ses i forhold til målsætningen om, at mindst 80 procent af eleverne skulle være gode til at læse og regne i de nationale test.

Ifølge resultaterne i de nationale test er man længere væk fra ambitionen i dag, end da der blev foretaget baselinemåling i løbet af skolereformens første skoleår.

Værst er det i 6. klasse, hvor 68 procent af eleverne i skoleåret 2021/2022 var gode læsere. Tilbage i skoleåret 2014/2015 var 73 af eleverne gode læsere.

I matematik - hvor der sammenlignes med elevernes resultater for skoleåret 2017/2018 - og er der særligt stor tilbagegang for eleverne i 8. klasse. I skoleåret 2017/2018 opnåede 80 procent af eleverne målet om at være gode til at regne, men siden er andelen faldet med fem procentpoint til 75 procent af eleverne.

Der er kun en positiv stigning at finde på 2. klasse i læsning. Her er der en fremgang i forhold til både andelen af gode læsere og andelen af de allerdygtigste i læsning. For begge kategorier er stigning på én procentpoint.

Udover de 22 faglige delmål er der fire delmål om elevernes trivsel, der måles gennem de trivselsmålingerne. Her er der på alle fire delmål sket en udvikling på under én procentpoint.

Fra næste skoleår udskiftes de nationale test med overgangstenene, som skolerne skal bruges, indtil de efter planen udskiftes med nyudviklede test i skoleåret 2026/2027.

Læs også

• 

  Matematik og racialisering - se de nye skole­forsknings­projekter

• 

  Smuk ordløs rejse

• 

  Matematik og kunst – Et kærkomment match

• 

  Vild med visioner