Det var ikke rar læsning, hvis man er fortaler for sprogdiversitet i det danske uddannelsessystem, da folkeskolen.dk/tyskfransk i sidste uge gav et overblik over, hvordan det står til med tysk, fransk og spansk op gennem uddannelsessystemet.

Overblikket var muligt at lave, fordi Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl havde fået børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at fremskaffe en hulens masse tal om, hvordan det står til med sprogene. 

"Vi har i længere tid haft en diskussion om, hvordan det går med fremmedsprogene, og om det kun er engelsk, der skal alting. Jeg hører påstande og udsagn fra miljøerne om, at der er store udfordringer, og at det går tilbage med de andre fremmedsprog, fordi der ikke er nogen, der vil uddannes til det. Derfor var det et forsøg på at starte en form for kortlægning. Hvad er egentlig op og ned? Og hvor stort er behovet for at gøre noget?", fortæller Jens Henrik Thulesen Dahl til folkeskolen.dk/tyskfransk.

Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet 

"Faktisk knap så galt, som jeg havde frygtet"

Med tallene på hånden har DF-ordføreren nu beviset for, at det halter med at få folk til at interessere sig for tysk, fransk og spansk op gennem uddannelsessystemet.

"Men det står faktisk knap så galt til, som jeg havde frygtet. Men tallene peger på væsentlige udfordringer med at få nogen til at vælge tysk og fransk på højniveau og som vil studerede det på universitetsniveau", siger han.

Aalborg Universitet lukker ned for tysk og spansk 

Jens Henrik Thulesen Dahl håber, at kortlægningen kan være med til at starte en debat om, hvordan sprogene kan styrkes. En debat, han både håber på vil opstå på Christiansborg og ude i sprogmiljøerne.

"Jeg tror, at vejen til at styrke sprogene er via debat og synliggørelse. Jeg håber, at der er nogen, der kan komme med nogle forslag og ideer til, hvordan vi gør fremmedsprogene mere spændende og attraktive. Jeg er ikke så naiv, at jeg går rundt og tror, at det er mig og de andre politikere, der kan få de smarte og effektfulde ideer. Så jeg håber, at en debat kan afføde, at der er nogle, der byder ind med ideer til os".

Elever skal møde uddannede sproglærere

De mange tal viste blandt andet, at kun omkring 7 procent af årets studenter på det almene gymnasium (stx) havde haft tysk eller fransk på højniveau. Og siden 2010 har der været en nedgang på 32 procent i antallet af studerende på universitetsuddannelser i tysk, fransk eller spansk.

Kun få skoler opretter fransk hvert år 

Ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl er der næppe én konkret løsning, der kan vende udviklingen.

"Der er behov for, at vi får gjort det tydeligt for de unge, at der er en efterspørgsel efter nogen, der kan begå sig på tysk og fransk. Jeg har også en bekymring for, om eleverne ofte møder lærer, der ikke er uddannet i tysk, når de får faget i 5. klasse. Vi ved fra STEM, at det er helt afgørende, at eleverne tidligt møder nogen, der brænder for faget, og som virkelig kan noget med det. Det tænder virkelig en gnist for eleverne. Så vi kan måske kigge på politisk, hvordan sikrer vi en meget kvalificeret første-underviser?", siger han.  

Ligelig fordeling mellem tysk og fransk er ikke det vigtigste

Han fortæller, at han selv er fra en tid, hvor tysk fyldte langt mere i danskernes bevidsthed.

"Jeg er så gammel, at man kun havde Danmarks Radio og nogle tyske kanaler. Jeg hører fra nogen, at man har kunnet registrere, at da det forsvandt, og at der kom meget mere engelsk på de danske kanaler, så forsvandt interessen for det tyske. Hvad kan vi lære af det? Ikke at vi skal gå tilbage til fortiden, men vi kan nok godt lære af det. Kan vi skubbe noget ind fx i medierne, så vi får noget mere tysk og fransk".

Sådan gik det de første elever, der har haft tysk og fransk siden 5. klasse 

På baggrund af ministeriets tal ser det ud til, at kun 10 procent sidste skoleårs 9.-klasseelever havde fransk.

Mener du, at der er bør være en mere ligelig fordeling mellem tysk og fransk i folkeskolen?

"Måske. Men det vigtigste er, at man i hvert fald har et andet fremmedsprog, så vi siger, at det ikke er nok bare at have engelsk. Tyskland er et kæmpe marked for os. Det er vores naboland, så at være velkvalificeret i tysk er rigtig vigtigt, og så er det også godt, at der også er fransk i et eller andet omfang. Når jeg ser på tallene, så ser det ud til, at det er meget forskelligt, hvorhenne i landet man synes, at fransk og tysk er interessant. Det er ærgerligt, fordi der er brug for, at vi får spredt tysk- og franskkompetencerne udover landet".