Anmeldelse

Klinkevals

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Klinkevals« er nu udkommet i en bearbejdet udgave beregnet for unge og voksne med læse­problemer. Bogen er også indtalt som lydbog. Derudover er det muligt at erhverve en femårig skolefilmlicens til filmen, så et undervisningsforløb kan indledes eller afsluttes med en film. Bånd- og film­versionen fulgte ikke med til undertegnede, så i det følgende drejer det sig om bogen.

Hovedpersonen i bogen er Jane Aamunds farmor, den glade, livskraftige Juliane. Hendes hverdag er hård, da hendes mand, Simon, har været indlagt på St. Hans i tre år ved romanens start. Juliane har i den periode været eneforsørger for to børn. Simon bliver udskrevet, får arbejde som snedker, og Juliane må opgive sit job på et trykkeri. Det går godt i en periode, men Simon bliver syg igen og begår selv­mord. Juliane må igen ud på arbejdsmarkedet, denne gang hos en slagter. Under en skovtur på Bakken forelsker Juliane sig i den langt yngre smed Otto. De danser klinkevals og gifter sig siden. Tidsbilledet fra sidst i 1800-tallet og miljøet på Christianshavn står fint. Familien er i centrum. Skovturen til Dyrehaven er årets højdepunkt. Erotikken betyder meget for romanens hovedpersoner. Hjælpsomheden i familien er stor. Livsvilkårene er hårde, for eksempel koster en epidemi med difteritis fire børn i gaden livet, herunder en lille niece. Selv i læseletudgaver skinner forlæggets litterære kvaliteter igennem. Hvis man sammenligner »Klinkevals« med den forrige udgivelse i serien »Litterære Klassikere«, Herman Bangs »Tine«, er det »Tine«, jeg vil hæfte betegnelsen klassiker på. Men »Klinkevals« fungerer som en letfortalt og underholdende fortælling. Den anbefales til målgrupperne.