Over skolegården svajer de rød-hvide farver sammen med flag fra lande så forskellige som Frankrig, USA og Brasilien. Det myldrer med børn i mørke shorts og grønne poloshirts. Men den ens påklædning er blot camouflage for det faktum, at børnene har vidt forskellig baggrund.

Det er tirsdag eftermiddag på German European School Singapore, og foran venter der en time med grammatik og kommasætning - på dansk.

En høj, lyshåret dreng rejser sig op og udbryder højtideligt:

"Velkommen til vores…kingdom… Åhh, hvad hedder det nu på dansk? Kongedømme!"

En fundering over sproget, som skal vise sig at være symptomatisk for timen. De fire børn i klassen har godt nok en dansk baggrund til fælles, men både udtalen og ordforrådet afslører, at langt de fleste af døgnets timer foregår på engelsk.

Nogle af dem har kun været i Danmark på ferie, mens andre omvendt kun har boet i den lille, sydasiatiske østat i kort tid. Det giver mange udfordringer til ens pædagogik, som dansklærer Pernelle Fau Clausen før timen beskriver.

"Her kan man virkelig tale om differentiering, fordi der er så stor forskel på, hvad de kan. Så udfordringen er at finde et niveau, som passer til alle børn."

Professor: Gør som Singapore - sæt niveaudelte mål for skolen

Skal favne bredere Hun underviser både 6. og 8. klasse i dansk på den tyske skole, der er den eneste skole i Singapore, der tilbyder danskundervisning som tredje-sprog, efter engelsk og tysk.

Ved siden af lærerjobbet på den tyske skole har Pernelle Fau Clausen de sidste tre år undervist i dansk på Danish School Singapore for elever i alle ni klassetrin.

"Her skal jeg fagligt favne bredere end derhjemme, hvor mange skoler jo er inddelt i trin," fortæller hun.

I den danske skole er der blot en times undervisning om ugen - efter skoletid. Da den ordinære skoledag her i landet typisk er otte timer lang, er det derfor ofte nogle trætte børn, der for eksempel skal lære forskel på rødvin og rød vin.

"De bliver ikke flydende til dansk af det her. Det kræver, at de både snakker og læser dansk litteratur ved siden af," pointerer Pernelle Fau Clausen og lægger sin hånd oven på bunken af materiale, hun har med til dagens undervisning.

"Derfor er det vigtigt, at forældrene er aktive - de er vigtige samarbejdspartnere. Hvis forældrene ikke er på banen med lektierne, så nytter det ikke noget."

Ingen sparring med kolleger Pernelle Fau Clausen flyttede til Singapore med familien for tre år siden, fordi hendes mand fik tilbudt job i landet. Familien har før været udsendt, så hun var meget bevidst om betydningen af at få arbejde herude.

"Ved at arbejde bliver jeg ved med at tænke i didaktik og følge med i ungdomslitteratur. Samtidig er jeg bedre til at se, hvad vi har derhjemme - på godt og ondt. Så kan jeg komme hjem med ny energi og nye kræfter," siger den 46-årige dansklærer og indrømmer, at hun savner at tale om sit fag med sine kolleger.

"Vi har lærermøder her på GESS (German European School Singapore, red.), men der henter jeg ikke faglig sparring. Jeg sparrer med en veninde derhjemme, men jeg savner at sparre med kolleger her - her er ingen at vende det med!"

Mere disciplin og fokus Pernelle Fau Clausen går op mod den hvide tavle og flytter læsebrillerne ned på næsen for at gøre klar til diktat.

Foran hende sidder de fire elever og venter på at høre den tekst, der skal skrives. Ingen vipper på stolen eller sender sms'er. Her i Singapore larmer eleverne mindre og laver flere lektier uden samme højlydte protester, som Pernelle Fau Clausen tydeligt husker fra Elsted Skole i Lystrup ved Århus:

"Børnene bliver mere disciplinerede af at gå i skole herude. Skolerne her forstår at lære dem, at det er en gave at lære. Det mangler man i Danmark - respekten for at lære noget," påpeger hun og fortsætter:

"De er meget pligtopfyldende og fokuserede - derudover er de meget målrettede. Det er utroligt imponerende!"

Hun erkender samtidig privilegiet ved blot at have fire elever i klassen. Desuden gør hun en dyd ud af, at hendes timer skal være anderledes end dem, hendes elever bliver præsenteret for resten af skoledagen.

"Vi snakker ud over emnerne, for eksempel om pubertet. Det er vist noget dansk, for det er de ikke vant til med andre lærere," smiler de brune øjne.

"Det er fantastisk at få de her unger ind ad døren. Vi har en sjov atmosfære i lokalet, for det skal være sjovt! Vi skal lære noget, men det skal ikke ligne noget, de lige har haft".

Udover en mere uformel stemning i klassen er Pernelle Fau Clausens danskundervisning også anderledes, når det kommer til at bearbejde en tekst. Hvor danske børn er vant til at analysere en tekst fra de små klasser, kommer det først langt senere på de internationale skoler.

"Det at læse mellem linjerne, at kunne reflektere både sig selv i teksten, og hvad forfatteren vil med teksten - dét er de ikke vant til. I de andre timer skal de kunne gengive teksten, ikke analysere bag det skrevne ord. Det er en indforståethed, vi har i Danmark, og den kender børnene ikke fra engelsktimerne."

Singapore sætter pris på lærerne

Det danske sprog forsvinder Jo længere tid børnene er væk fra Danmark, jo sværere har de ved sproget - også selv om de taler dansk hjemme med forældrene.

"Selv dem, jeg har undervist i tre år, bliver dårligere til dansk. Engelsk overtager, så nogle gange kan de ikke ordet på dansk, men på engelsk."

Det kan Pernelle Fau Clausen også genkende fra sin egen tiårige søn, der med tre år i Singapore langsomt mister grebet om sproget.

"Min søns stavning går ned ad bakke. Alt er på engelsk, så han får ikke samme sproglige udvikling på dansk. Der er mange ord, hvor han ikke kender konteksten. Det går stærkt," understreger hun og beskriver, hvordan mange af hendes elever heller ikke ved, hvor for eksempel Frankrig eller Spanien ligger.

I løbet af dagens time i 8. klasse falder der da også flere spørgsmål, som deres kammerater derhjemme ville more sig over:

"Hvad betyder "tåbelighed"?"

"Kan man sige imitere på dansk?"

Ind imellem kan dansklæreren også blive i tvivl om det danske sprog - eller sige "very good" til en elev i stedet for "rigtig godt".

"Jeg prøver ellers at være meget bevidst om det, men det smutter også for mig!," griner Pernelle Fau Clausen på vej hen til sin bil efter endt skoledag i Singapore.