Dansklærer Anne Flintholm Sørensen var hurtig, da Folkeskolen efterlyste spørgsmål fra dansklærere, der havde arbejdet med Anders Matthesens bøger i undervisningen.

”Vi havde et fantastisk forløb, hvor vi talte om helte og antihelte. Aske - hovedpersonen - er sig selv - og det er godt. Det talte vi meget om i 6. klasse. Nu går de i 8., og filmplakaten hænger stadig i klassen, og vi ved alle hvad "Jeg er bare Aske" betyder, og vi bruger det tit: At kunne og turde være sig selv og embrace det. Det er en kæmpe mangelvare og problematik blandt børn og unge i dag”, skrev hun.

Anne Flintholm Sørensen mente dog, at det ville være mest interessant at høre, hvad eleverne ville spørge den kendte forfatter og multikunstner om. 

Så næste morgens dansktime startede med netop dette, så nogle af elevernes spørgsmål kunne komme med til Folkeskolens interview med forfatteren i anledning af udgivelsen af Ternet Ninja 3.

Det kom der følgende spørgsmål og svar ud fra: 

Ahmad: Hvorfor valgte du at bliver forfatter?

Anders Matthesen: ”Jeg har haft en del tilløb i mine yngre dage, hvor jeg gerne ville skrive, og hvor jeg også gik i gang. Men jeg gik død i det, fordi jeg ikke vidste, hvad det skulle handle om. Jeg har haft en del ideer, som jeg fik afløb for, ved at lave børneradio, fx Snoldepolle, der åd slik og Andrea og Nougatboris".

”Men jeg har altid haft lyst til at skrive noget, der var lidt længere, også fordi man kan fylde flere beskrivelser og tanker og jokes på. Og efter ’Terkel i Knibe’ ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde lavet den som børnebog først. Det virkede lidt kynisk at gøre efter filmen. Så jeg lovede mig selv, at hvis jeg nogensinde skal lave en animationsfilm igen, så vil jeg skrive den først som bog for at komme helt ind i universet".

Hibeh: Hvordan fik du idéen til Ternet Ninja?

Anders Matthesen: ”Mine historier starter næsten altid som figurer, og figurerne kommer tit af et navn eller en stemme. Ternet Ninja begyndte som en åndsvag vittighedstegning på facebook for 15 år siden – længe før den første bog. Jeg stod hver morgen og gloede på en åndssvag melamintallerken med en ternet elefant, der hed Elmer, når jeg fodrede min søn. Det slog mig, at en ninja, der var ternet, det var meget langt fra at være smart, hvis man skulle gemme sig i skyggerne”.

Ternet Ninja er tilbage - med musiklærer Arne på (motor)sav

”Derfor begyndte jeg at tegne ham som en, der gemte sig i alt, der var ternet – racerflag og viskestykker, han snakkede vildt grimt og ville dræbe alle, det syntes jeg var virkelig sjovt. Mine allermeste trofaste følgere syntes det var herligt, mens andre syntes, den var latterlig”.

”Da Wulffmorgenthaler holdt ferie og spurgte, om jeg ville vikariere i en uge, sprang Ternet Ninja sig selv i luften for at tage nogle af realitystjerner med sig – Ternet Ninja tager en for holdet - og sådan blev han en, jeg tegnede til folk ved alle mulige lejligheder, og som fulgte efter os i dagbogen, da vi tog til Japan”.

”Da Høst og Søn spurgte, om jeg havde noget, jeg kunne bruge til en børnebog, hev jeg ham frem. De bad mig tænke over, hvad han var for en, og pludselig en dag, da jeg stod i badet og tænkte over, hvorfor han var ternet, så bang kom historien pludselig”.

Kathrine: Har du været inspireret af antihelte som fx Gummitarzan, da du skrev TN?

Anders Matthesen: ”Lidt måske. Men jeg kan mere se, at jeg bruger noget af det, der har virket i eventyr og gamle film. Jeg tror, jeg har stjålet fra Oliver Twist, at man kan blive banket ihjel med en stok. Det var ret uhyggeligt, og jeg synes, det er vigtigt, at der er noget, der er rigtigt uhyggeligt. Vi skal have en skurk, der er ond, ligesom i eventyrene”.

”I mange animationsfilm er det som om, der ikke rigtigt er noget, der er vigtigt. Du må godt have en afdød familie, men man må helst ikke dø i filmen. Men verden er fandme barsk. Så da jeg tænkte over, hvorfor ninjaen er ternet, så kom det her med, at han er måske et tøjdyr, der er syet forkert. Så kom Chang, og med det samme kom jeg til at tænke på de rædselsfulde ting, jeg så som barn i programmet ’Mellem Himmel og Jord’. Dengang handlede det om børnearbejdere i Thailand, der skulle af-isolere ledninger med tænderne – det brugte jeg i Changs sang". 

"Så kan ungerne måske selv tænke videre, når de bliver større og overveje, om de selv er de onde, når de køber varer, der er lavet i sweatshops. Ja, jeg ved godt, at jeg siger, at jeg ikke laver satire, men det sniger sig sgu alligevel ind på bagkant”.

Kathrine: "Har du en yndlingskarakter?"

”Det er Steward! 100 procent. Han er alt det, man ikke må være. Han er en bugtalerdukke. Han kan sige alting og har nok i sig selv, han er ikke bange for noget, og han er ikke afhængig af noget”.

”Hele stamtræet har udviklet sig sådan, at Steward også er havnet i Ternet Ninja. Han var jo onkel til Terkel, og nu er Aske altså yndlingsnevøen, for Sirene er også yndlingsniecen. Det giver flere nuancer for mig selv, når jeg kan gå på opdagelse i universet, det synes jeg også er meget sjovt”.

Patryzja: Hvor gammel var du, da du vidste, at du ville være forfatter?

”Jeg har aldrig vidst, at jeg ville være forfatter, og jeg ved heller ikke, om jeg betragter mig som sådan, selv om de to første Ternet Ninja-bøger, hvis man tæller alt med har solgt over en halv million eksemplarer, så er jeg jo blevet noget af en bestseller forfatter. Når jeg har læst bøger om at skrive, har jeg altid tænkt, bare jeg kunne blive sådan en som rejste rundt i verden med en lap top og sidde og spille smart på cafeer med en alpehue. Men jeg har mange andre drømme om at blive skuespiller, eller kampsportsekspert eller hemmelig agent eller bondemand eller læge, som ligger langt før forfatter”.

”Jeg tror, jeg prøver i mit voksenliv, fordi jeg syntes, at min barndom var så kedelig med alt det, man ikke selv måtte bestemme, at tappe ind i min frihed. Og hvis der er noget, jeg vil, hvorfor fuck skulle jeg så ikke gøre det. Det er derfor, jeg gør overilede ting, fordi jeg får en fiks ide om, at de må da være lykken".

”Lige nu har jeg en halv tanke om at lave et tegneseriealbum, fordi jeg lavede så mange tegneserier, da jeg var dreng. Jeg ved godt, at mange af dem, der udgiver tegneserier, tegner 6000 gange bedre end mig, men jeg er måske bedre til at drømme, end så mange andre er, og det kan tit få mig rigtig langt ned ad landevejen. Mushi hedder det på japansk, man kan komme rigtigt langt som insekt, hvis man bare holder godt fast på hestens hale”.