”Gode fortællinger er en trampolin, som gør mig vægtløs for en stund. Det er et laboratorium, et sted at lege, et fri-minut, et sted at længes og udforske, finde trøst og måske noget uventet. Et sted at sanse, ikke konkludere, et kalejdoskop, et prisme. Bøgerne er for altid mine gode venner”.

Så poetisk kan det siges, når man bliver bedt om at fortælle dansklærere og skolebibliotekarer, hvorfor man mener, at billedbøger er vigtige at læse i skolen. 

Hvis man vel at mærke hedder Stian Hole og har brugt de seneste 30 år på at skabe billedbøger.

Norske Stian Hole er kendt i danske skoler for bøger som 'Annas Himmel', 'Garmann og Morkels Alfabet', som han både har skrevet og illustreret og for sit tætte samarbejde med danske Kim Fupz Aakeson, som har resulteret i bøger som 'Klovnen, der bare ikke var særlig sjov', 'Eventyr' og 'Ting, der bliver væk'.

Hans bøger har uden tvivl fået mange elever og lærere til at smile, grine højt, undre sig og knibe en tåre. Og det samme formåede han, da han i tidligere på året holdt oplæg på et seminar om nabosprogsdidaktik arrangeret af Dansklærerforeningen, Foreningerne Norden og Danmarks Lærerforening.

Han oplever det som en frihed at kunne klippe og tegne nye verdner frem, og så mener han, at det at skabe bøger og læse dem kan åbne for sårbarhed, association, billeder og minder.

”Det er at være i et åbent rum, hvor frø kan plantes, spire og vokse og få forgreninger og afstikkere over tid. At skærpe sanserne. At gøre det usynlige synligt. At være et enmandsorkester. Men også et sted, hvor man har lov til bare at være en fej idiot”, siger han.

Læsningen er en kamp mod forgængeligheden

En af de første billedbøger, han selv husker, er en poetisk lille bog om ’Musen Frederik’.

”Men det mærkelige er, at jeg har glemt næsten alle de bøger, mor læste, mens hun lå ved siden af mig i sengen om aftenen. Det, jeg husker, er varmen fra hendes krop, åndedrættet og hvordan stemmen føltes gennem pyjamassen og ind i kroppen”, fortæller han.

På samme måde husker han at ligge på sin storebrors værelse og se op på de mange smukke forsider på brorens bogsamling fra Den norske Bokklubben. 

Det var dér, han besluttede sig for, at han ville lave bogomslag.

”Når jeg læser disse bøger igen mange år senere, finder jeg altid noget nyt. Sådan er kunst, når den virker. Den er mangfoldig, et sted hvor nye betydninger kan opstå. I litteraturen behøver jeg ikke at være pæn, civiliseret, dannet eller høflig. Desuden oplever jeg i dag mere end nogensinde før, at læsningen og billedarbejdet er en nødvendig modgift mod livets hastværk og en stigende, rastløs korttidshukommelse. Den er også en kamp mod døden og forgængeligheden”.

Urolig for noget, der er større end Pisa-resultater

Stian Hole er ikke bange for at bruge store ord om litteraturen, for han mener, at det at læse litteratur har uhyre stor betydning. Det kan nemlig træne vores empati.

”Billedfortællinger, litteratur og kunst er som et multitool og en flysimulator, som kan gøre os mere fortrolige med vores følelser og samtidig vise os, hvordan vi kan bryde os om hinanden i en kaotisk og skræmmende verden”.

Han er urolig for noget, som han mener er langt større end faldende pisa-resultater.

”Jeg er bekymret for den voksende følelse af magtesløshed og sorg over mørket ude i verden. Jeg er urolig for, at det kan betyde, at vores verden krymper. At vi bliver mere selvcentrerede og passive, at vi vender blikket væk fra verden – eller til og med lukker øjnene”.

Han forstår godt, at man kan få lyst til at lukke sig inde i den trygge varme stue, men han mener, det er farligt, hvis vi bliver selvtilstrækkelige. 

Vi skal i stedet være verdensborgere og sikre os, at de valg, vi tager, også tager hensyn til mennesker, som er anderledes end os selv.

Dansk

Dansklærer: Svære ting bliver nemmere at tale om med Stian Holes bøger

”Det er dette større perspektiv i, hvorfor vi vil fremme læsning, jeg forsøger at sætte ord på: Vi ønsker, at børn og unge vokser op som informerede og humane verdensborgere. Nysgerrighed, interesse og empati er grundstenene for engagement og for at fortsætte med at indhente kundskab og udforske verden hele livet igennem. Og her kan læsningen spille en stor rolle”.

Litteraturen træner vores forestillingsevne, fordi vi lever os ind i fortællingen, relationerne, motiverne og følelserne. 

Det er værdifuld indsigt, som kan overføres til vores egne liv og som samtidig træner vores evne til at forstå både egne og andre menneskers tanker og følelser.

”Samtidig tror jeg, at empati og livsglæde hænger sammen. Litteraturens og kunstens udforskning og fremstilling af sorg, glæde, venskab og håb giver os en erkendelse af noget, som betyder noget i tilværelsen. De bedste bøger jeg læser, er som gode venner, som får mig til at føle mig mindre alene i verden. Sådan har det føltes fra første læsestund”.

Bøger skal sætte lys på det svære for børnene

Ligesom Stian Hole gerne bruger store ord, så handler hans bøger ofte også om svære emner som sorg, død, og tab. 

Han mener nemlig ikke, at børnebøger skal beskytte børnene fra vanskelige følelser, men hellere gøre dem i stand til at håndtere dem.

Han oplever selv, hvordan han bliver usikker, når han går omkring i en verden med ”despoter i øst og vest, klimaændringer og pandemi”, og så ser han sedler på lygtepæle og i butiksruder med regnbuer og ordene ’Alt bliver godt’.

”Det er velment, men usandt. Det gælder desværre også nogle børnebøger, synes jeg, som passer bedst til at få børn til at sove. Er det ikke mere hensigtsmæssigt at forsøge at lære at hjælpe hinanden til at finde måder at håndtere verdens kompleksitet, uretfærdighed og djævelskab?”.

Stian Hole henviser til hjerneforskeren Raymond Mar, som siger, at vi bogstaveligt talt oplever det, vi læser, fordi hjernen lagrer det læste samme sted og på samme måde som det oplevede. Børn tager fortællingerne ind på deres eget niveau. De er ikke så bange som voksne for, at de ikke forstår, og netop derfor er det misforstået at skærme dem fra det onde og svære, mener Stian Hole.

”Jeg tror på, at det farlige bliver mindre farligt, når man taler om det. Når man sætter lys på, bliver mørket mindre mørkt. Litteraturen er en fuldstændig tryg arena, et laboratorium, en trampolin, et sted at udforske og rejse”.

Billedbogen får ord og billeder til at tale sammen

Stian Hole skaber billedbøger med farverige, detaljerede illustrationer, som man kan gå på opdagelse i og skabe andre fortolkninger ud fra. 

Han siger selv, at billedbogen bringer erfaringer sammen fra forskellige steder i livet og åbner for læserens sanser og følelser.

”Billedbogen bliver til et sted mellem uddannet forståelse og tilfældig opdagelse, mellem kontrol og improvisationer, mellem voksenblikket og barneblikket. Et sted i samspil mellem højre og venstre hjernehalvdel, i dialog mellem hjerne og hjerte, mellem leg og udholdenhed, mellem tvivl og nysgerrighed”.

”Billedbogen bliver til et sted, hvor ord og billeder trænger til hinanden og snakker sammen, uden at behøve at sige det samme. Som et godt teaterstykke, hvor du sidder lysvågen, lidt fremoverlænet i stolen, fordi du hører én ting, ser noget andet og forstå noget tredje”.

Han mener, at gode boger vokser og bliver mere intelligente end historiefortælleren.

”Man kan analysere og dissekere teksten og billederne, men til slut spiller analyse og logik en lille rolle, på samme måde som botanik har lille betydning for blomster. Til slut handler det kun om læseglæde og øjeblikkets indlevelse”.