”Jeg kan se dig ba spejlet”, står der på en af de mange små papirskyer, der hænger i sytråde fra klasseværelsets loftsarmaturer. 

Det rasler sagte, når de drejer i vinden fra den åbenstående dør, men ellers er der bemærkelsesværdigt stille i klassen, selvom uret på væggen viser midt i anden dansklektion. 

Kun svagt kan man høre børnelatter fra legepladsen udenfor, for her hænger 2.-klassens elever på skift med hovedet nedad fra gyngerne. Lige inden de vender tilbage til klassen, skal deres dansklærer Ulla Maria Michaelsen også nå at se verden med himlen i bunden og gruset foroven.

Børnene myldrer ind på deres pladser og flere griber deres eksemplar af den røde billedbog, de arbejder med for at nærstudere hovedpersonen Anna på den side, hvor hun gynger med håret flagrende mod jorden. 

”Det ser anderledes ud, når man lige selv har gjort det”, siger én, og sidekammeraten nikker.

Ulla Maria Michaelsen er klar ved smartboardet, for nu skal de arbejde med de sætninger, der står ved siden af gyngetegningen.

Man kan ikke komme uden om Stian Hole

Det er på ingen måde et særsyn, at Ulla Maria Michaelsens elever hænger med hovedet nedad, eller spiser jordbær eller går omkring i klassen for at mærke, hvordan ordet ’slentre’ føles i kroppen.

”Jeg begynder altid med at gøre noget af det, personerne i bøgerne gør. Jeg tror, det er vigtigt, at de mærker, hvordan det føles. Vi snakker også om de enkelte sætninger, smager på dem og hver vælger så én ud af ti mulige sætninger, som man tegner og skriver til”, fortæller hun.

Ulla Maria Michaelsen har været dansklærer i 20 år, de seneste to på Bjergmarkskolen i Holbæk, inden da på Jyderup Skole. 

Der står dansk på alle lektioner i hendes skema, hun har haft sin egen dansklitteraturblog fra dengang blogs var noget nyt. Hun har været med til at skrive flere lærebøger om læselyst, og hun er gerne at finde på kurser og konferencer om læsning.

Bogen hun arbejder med, da Folkeskolen er på besøg i hendes i 2. klasse, er ’Annas Himmel’ af Stian Hole. 

Det er ikke tilfældigt, for den norske illustrator og forfatter er en af hendes yndlinge.

”Når man taler billedbøger, kan man ikke komme uden om Stian Hole. Han kan noget helt særligt".

’Annas Himmel’ var den første af hans bøger, hun brugte i undervisningen for 8-10 år siden, og det blev ikke sidste gang.

”Det er det fantastiske billedunivers, han skaber, hvor billeder og tekst hænger sammen, der gør hans bøger helt specielle at arbejde med. Han leger med sproget, og eleverne kan dykke ned i myldrebillederne og finde alt muligt af betydning, som giver dem mulighed for at skabe deres egne fortolkninger”, fortæller hun.

Vi skal ikke være bange for at tale om det svære

'Annas himmel' fortæller om Annas rejse til himlen, hvor hendes nyligt afdøde mor lever som gartner. 

Kirkeklokkerne ringer, og det regner med søm, men Anna vender verden på hovedet, og sammen med sin far svømmer hun med fugle og flyver med fisk.

”Jeg tror ikke, vi som dansklærere skal være bange for at tage de svære emner op. Jeg ved godt, at det kan føles skræmmende at tale med eleverne om sorg og død, men der sidder jo nogle, der har mistet en mor eller en bedsteforælder, og uanset så er det jo også en del af deres hverdag”, siger Ulla Maria Michaelsen og tilføjer, at det netop er noget af det, Stian Holes bøger er gode til.

Dansk

Stian Hole: Læsning er som et laboratorium, en legeplads, et multi-tool eller en flysimulator

”Han formår at skrive om de svære emner i børnehøjde, fordi det i hans bøger bliver præsenteret på en smuk måde. Selv om 'Annas himmel' handler om død, er billederne farverige og glædestrålende, så børnene kan sætte sig ind i det svære og snakke om følelserne ud fra den stemning, billederne skaber. De svære ting bliver nemme at snakke om”, siger hun.

Billedbøger hører også til i udskolingen

Ulla Maria Michaelsen har arbejdet med en lang række af Stian Holes bøger, også nogle af dem, han har lavet i samarbejde med Kim Fupz Aakeson.

”Man kan godt mærke forskel, når det er Kim Fupz, der står for teksten. Stian Hole er meget poetisk i sproget, Kim Fupz har en anden humoristisk tone. Jeg kan godt lide begge dele”.

Hun har fx arbejdet med ’Ting, der bliver væk’, som handler om en dreng, der har mistet en ven, fordi han flytter til Australien, og ’Eventyr’ om en pige, hvis bedstemor har demens.

”Jeg anbefaler altid Stian Hole, når jeg er ude og holde oplæg om litteratur, og vi tog ’Ting der bliver væk’ med, da vi skrev ’Grib litteraturen'. Det er et forløb til 2.-3. klasse, hvor vi har lavet en liste over, hvad vi har mistet, og det samme kan eleverne gøre”, fortæller hun.

Ulla Maria Michaelsen mener, at man kan bruge billedbøger på alle klassetrin.

”Der er mange, der tænker, at billedbøgerne hører til i indskolingen. Jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke bliver brugt mere på mellemtrinnet og i udskolingen, for der er så mange muligheder for fortolkning og analyse gennem sproget og billederne. Jeg underviser selv kun op til 5. klasse, men jeg ved fx, at min kollega har arbejdet med 'Nattevagten' i 6. klasse”.

Send et brev til himlen

I 2. klassen smager eleverne på lækre sætninger, Ulla Maria Michaelsen har valgt ud fra 'Annas himmel' som "Solsikken er solens lillesøster" og "Man kan se alt med lukkede øjne" mens de tegner forsiden færdig på små postkost, de har skrevet i sidste uge.

I bogen vil Anna sende et brev til Gud, og Ulla Maria har bedt eleverne skrive en hilsen til et familiemedlem eller til en de kender, der er død.

Nu er det blevet tid til at poste dem, og en for en går eleverne højtideligt frem og stikker postkortet gennem sprækken i en stor rød pappostkasse magen til den, der er i bogen.