Tre år i træk: Det halter med fagfagligheden på læreruddannelsen 

Den faglige kvalitet i dansk er samlet set tilfredsstillende, fortæller læreruddannelsens censorer i dansk i den netop offentliggjorte årlige censorrapport. Men den generelle vurdering dækker over meget store udsving. Nogle fortæller om et stort vidensgrundlag og en imponerende faglig kvalitet i de studerendes præstationer. Mens andre peger på at de studerende mangler faglig brede og dybde. En censor fortæller:

"Den faglige kvalitet er stærkt præget af den begrænsede tid, de studerende bruger på undervisningsfaget dansk på læreruddannelsen. En stor del af den viden, de studerende formidler til eksamen er meget overfladisk og ofte kun set fra et perspektiv".

Undervisere kritiserer dansklæreruddannelsen

Rapporten sammenfatter styrker og svagheder fra censorernes tilbagemeldinger og nævner her blandt andet en god kombination af faglighed og moderne dannelsestænkning. Men blandt udfordringer lyder det, at de studerende er blevet mere fremmede overfor at skulle begrunde deres fortolkninger. Og at:

"Mange studerende skriver dårligt - deres tekster er ikke flydende, og man skal genlæse for at finde mening. Desuden manglende der ofte tegnsætning".

Man mærker gnisten blandt lærerstuderende

En censor påpeger også, at når han har markeret den faglige kvalitet som tilfredsstillende, er det på grund af læreruddannelsens nuværende rammer.

"Set i forhold til det stærkt barberede timetal, undervisningsfaget dansk i dag har til rådighed, er kvaliteten tilfredsstillende. Det betyder imidlertid ikke, at kvaliteten er på højde med tidligere læreruddannelser".

Flere timer til faget ønskes

Temaet i årets censorrapport er netop de studerendes fagdidaktiske kompetencer. Censorerne er blevet bedt om at vurdere de studerendes fag-faglige grundviden, og i hvor høj grad de arbejder integreret med fagdidaktik og fag-faglig viden på en skala fra 1-5, (hvor 1 er lavest).

Her får den fag-faglige viden klart lavest score, og to tredjedele af censorerne vurderer det faglige niveau fra lavt til middelniveau. En censor fortæller:

Lærerstuderende føler sig klædt på til at møde ordblinde elever

"Vi har skabt en læreruddannelse, der giver dygtige didaktikere, men undervisere der fagligt er en del mere usikre, end de er på didaktiske/pædagogiske område".

Rapporten opfordrer til, at det tages alvorligt, når så mange censorer vurderer niveauet som utilfredsstillende og peger på, at der er behov for flere timer til faget, så de studerende og undervisere kan udvikle de nødvendige kompetencer.

"Stoftrængsel og det beskårede timetal udfordrer de studerendes og underviseres mulighed for at udvikle fagligt sikre dansklærere. Uden faglighed ingen fagdidaktik", lyder konklusionen.

Problemerne er ikke blevet løst

Advarsler fra censorerne om, at danskfaget lider i den nuværende læreruddannelse er kommet hvert år siden den 'nye' læreruddannelse trådte i kraft i 2014. Censorerne slog med det samme alarm, fordi de studerende kun fik én samlet karakter i det mundtlige og det skriftlige, og man dermed kunne sende dansklærere ud, som absolut ikke kunne stave, men alligevel bestod med en pæn karakter, fordi de klarede sig godt muntligt.

Censorer slår alarm: Nu kan man blive lærer uden at kunne regne eller stave

Ministeriet forsøgte at løse problemet ved at indføre en modulprøve, men et brev til ministeriet fra Dansklærerforeningen året efter viste, at prøven på ingen måde løste problemet. Og censorerne pegede på, at fagets reducering fra 72 til 40 ectspoint betød, at det blev helt umuligt for de studerende at fordybe sig i faget.

Brev til ministeren: Danskfaget er forringet i læreruddannelsen

Begge problemer ligger altså fortsat i faget i dag, og censorerne nævner også i dette årets rapport, at de fortsat ser det som et stort problem, at der skal gives en samlet bedømmelse for det skriflige og det mundtlige, fordi de studerende ofte klarer sig langt bedre mundtligt end skrifligt.