Pisa-testen i læsning i 2000 forfærdede mange, for danske børn lå på en 17.-plads, og 18 procent af de 15-årige var funktionelle analfabeter. Den forklaring, mange gav, var, at danske børn læser for lidt. Derfor startede mange skoler et såkaldt læsebånd, hvor hele skolen læser samtidig i 20-45 minutter hver morgen. Den indsats har cand.mag. og lektor i dansk Mette-Maria Ryden undersøgt via interview og fokusgruppedialog med seks skoler, som har arbejdet med læsebånd fra 2004-2010.

Hendes undersøgelse viser, at selv om læsebåndet ikke har haft til hensigt at fremme andet end læsning, så har det åbnet for et øget samarbejde mellem elever og lærere og mellem læsevejledere og lærere. Båndet fungerer som isbryder i forhold til at se læsefærdighed som et tværfagligt anliggende, at skabe nye pædagogiske og didaktiske tiltag og at kunne tage udgangspunkt i den enkelte elevs læsemæssige og motivationsmæssige forudsætninger. Læsebåndet har også givet både elever og lærere øget motivation.

Det er dog svært at evaluere læsebåndets effekt, fordi der foregår mange andre aktiviteter på skolerne samtidig, og en del af læsebåndene døde undervejs og blev genopfundet. Så det er en del af rapportens konklusion, at det kræver rigtig mange resurser at igangsætte og vedligeholde et læsebånd.

Find rapporten »Læsebånd - en fælles læsesatsning på tværs af skema og fag« på via.uc.dk