Forskning
Læring er jo en usynlig proces, og der er mange mål, hvor man ikke vil kunne se tegn på læring efter kort tid, fremhæver Andreas Rasch-Christensen.
Første evaluering af reformens læringsmålsstyring: Lærerne sætter mål
En evaluering gennemført bare et halvt år efter indførelsen af de nye Fælles Mål viser, at lærerne har taget målene til sig. 'Tegn på læring’ giver udfordringer - måske fordi man nogle steder har en for instrumentel tilgang, mener en af forskerne.
Den forkætredelæringsmålsstyring
Hele begrebet læringsmålsstyring får også et par afsnit iindledningen til rapporten. Der er ikke tale om en metode, skriverforskerne.
Efter indførelsen af folkeskolereformen og forenklede Fælles Målog efter planlægningen af følgeforskningen, harFolkeskolen i en række artikler afdækket, at'læringsmålstyring' som sådan ikke er et lovkrav, og at begrebetikke har konkret belæg i forskning eller udenlandske erfaringer,men er skabt af Undervisningsministeriet med inspiration fraforskning og udenlandske erfaringer. Om dette skriver rapportensforfattere:
"Det kan diskuteres, om læringsmålstyret undervisning er envelvalgt benævnelse for undervisning med læringsmål, ligesom detkan diskuteres, om den tidligere benævnelse målstyret undervisningvar velvalgt. Da Fælles Mål er nationalt bindende læreplansmål, ogda læreplaner er et såvel statsligt som uddannelsesmæssigt styringsredskab, kan benævnelsen læringsmålstyret undervisning synesnærliggende. Den problemstilling, der har vist sig ved dennebenævnelse, er, at læringsmålstyret undervisning af nogle forståssom en metode, hvilket ikke er intentionen.
Læringsmålorienteret undervisning har været foreslået idebatten, men den benævnelse tager ikke højde for, at Fælles Målhar status af at være et regelsæt fastsat af ministeren for børn,undervisning og ligestilling jf. § 10, stk.1 i Bekendtgørelse aflov om folkeskolen ((Ministeriet for Børn, Undervisning ogLigestilling, 2016a). En tredje benævnelse kunne værelæringmålsledet undervisning efter den engelsksprogede benævnelse'management by objectives' og parallelt til klasserumsledelse efterden engelsksprogede benævnelse 'classroom management'. Mest simpeltog præcist ville det nok være blot at tale om undervisning medFælles Mål, som efter 2014 er læringsmål. Det er sådan, vi i dennerapport forstår de former for undervisning, der er blevet benævntlæringsmålstyret undervisning. Ikke som en metode, men som endidaktisk model, der, som det vises i næste afsnit, implicerer etantal dimensioner".
OM RAPPORTEN
"Undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik - etovervejende kvalitativt mixed methods studie" er titlen på en nyrapport udarbejdet af DPU og Via som led i følgeforskningen tilfolkeskolereformen.
Forfatterne er Jens Rasmussen, Andreas Rasch-Christensen, MetteMolbæk, Rune Müller Kristensen, Rasmus Fink Lorenzen, David Reimer,André Torre.
Undersøgelsen er den første af to. Denne første runde ergennemført i skoleåret 2015/16 cirka et halvt år efter, atforenklede Fælles Mål i august 2015 blev gjort gældende forfolkeskolen. Anden runde gennemføres i skoleåret 2017/18. Denkvalitative del af undersøgelsen består af klasserumsobservationermed efterfølgende interviews af lærere og elever i de observeredeklasser. Den kvantitative del af undersøgelsen består i en koblingaf de kvalitative data med data fra nationale test i dansk ogmatematik, den nationale trivselsmåling og resultater fra despørgeskemaundersøgelser, der gennemføres ievalueringsprogrammet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 2012 viste en evaluering af de daværende Fælles Mål, at lærerne stadig fokuserede på, hvad eleverne skulle lave i timerne frem for, hvad de skulle lære. Nu lader det til, at der er et bedre samspil mellem undervisningens indhold og forventninger til, hvad eleverne skal lære. De dansk- og matematiklærere, der indgår i den nye undersøgelsen, har i højere grad taget de forenklede Fælles Mål til sig og ser dem som et velegnet didaktisk redskab. Ifølge rapporten oplever lærerne, at læringsmål gør det tydeligt for eleverne, hvad de forventes at arbejde hen imod, og målene styrker lærernes valg af undervisningsmetoder, undervisningsmidler og differentiering af undervisningen. Nogle lærere er dog bekymrede for, om arbejdet med Fælles Mål kan reducerer opmærksomheden på elevernes trivsel.
Selv om undersøgelsen blev foretaget et halvt år efter indførelse af Fælles Mål udkommer resultaterne først i dag.
2012: Lærerne glemmer Fælles Mål i undervisningen
Lærerne ved, hvor eleverne skal hen
"Der er ikke noget, der tyder på, at lærerne ikke ved, hvor de gerne vil bevæge eleverne hen", siger forskningschef på professionshøjskolen Via Andreas Rasch-Christensen, der er en af forskerne bag rapporten 'Fælles Mål for dansk og matematik', der er en del af følgeforskningen til folkeskolereformen
"Men lærerne giver selv udtryk for, at det er en udfordring at fastlægge og se 'tegn på læring'. Det er ikke et spørgsmål om, at det nødvendigvis er forkert ikke at arbejde med 'tegn på læring', men om at lærerne selv giver udtryk for, at det er en udfordring. Det kan måske skyldes, at man på nogle skoler ser det lidt for instrumentelt. Man skal ikke nødvendigvis se efter tegn på læring efter hver eneste time. Læring er en usynlig procces, og det er langt fra altid, at man vil kunne se tegn på læring. Slet ikke i hver time. I mit eget fag, historie, hvor man fx vil arbejde med elevernes historiebevidsthed gennem et forløb om 11. september, så vil det ikke være muligt i hver time at se tegn på, om deres historiebevidsthed ændret sig. Man vil måske kunne se det i et produkt, som de afleverer til slut i forløbet", siger Andreas Rasch-Christensen og understreger, at han mener, man skal passe på med at implementere læringsmålsstyring for rigidt.
Undersøgelsen af lærernes brug af forenklede Fælles Mål og læringsmålsstyring efter folkeskolereformen er sket i et såkaldt mixed methods-design, hvor man sammenkobler resultater fra kvalitative undersøgeler som observationer af undervisning og interview med kvantitative data fra de store følgeforsknings-spørgeskemaer og fra nationale test og den nationale trivselsundersøgelse. I den første rapport har man derfor sammenholdt lærerbesvarelser fra ti matematiklærere og ti dansklærere indhentet et halvt år efter, at de nye Fælles Mål blev bindende for fagene i 2015, med de pågældende klassers resultater i de nationale test i henholdsvis matematik og dansk.
Ingen klar konklusion i forhold til testscore
I dansk ser forskerne forskelle mellem de lærere i de to højst præsterende klasser og lærerne i de to lavt præsterende klasser, hvor lærerne i de to højest præsterende klasser synes at have taget flere af dimensionerne i den læringsmålstyrede didaktik til sig. I matematik ser forskerne ikke nogen klare forskelle.
Tør du med udgangspunkt i jeres kobling af placering i nationale test med grad af læringsmålsstyring konkludere noget om effekten af veludført læringsmålsstyring på elevernes resultater?
"Nej", lyder det klare svar fra Andreas Rasch-Christensen. "Man kan ikke skalere de her resultater op - vi kan bare konstatere, at sådan ser det ud i de klasser. Vi kan ikke konkludere, at fordi man praktisere arbejdet med Fælles Mål på bestemte måder, så klarer man sig også bedre i de nationale test".
Ikke overraskende fremhæver de interviewede lærere i undersøgelsen, at de mangler tid til både at udvikle og arbejde med de forskellige områder af den læringsmålstyrede undervisning i egen undervisningspraksis - opstilling af læringsmål, tegn på læring, diagnostisk vurdering og feedback.
"Nok er arbejdet med implementering af læringsmålstyret undervisning blevet prioriteret på mange af skolerne, men de mødes sideløbende af mange andre, samtidige krav. Reformen af folkeskoleloven og revisionen af den lovbestemte ændring af lærernes arbejdstidsaftale anføres som begrænsende faktorer, ligesom andre projekter, der foregår på de enkelte skoler, angives at tage tid og dermed konkurrere om lærerens fokusering og prioritering af indsatsen i klassen", hedder det i rapporten.
"En enkelt lærer udtrykker bekymring for personligt at investere for meget i at udvikle egne kompetencer og bruge tid på at omstille sin undervisning til at være læringsmålstyret, da læreren er nervøs for, om det blot er en 'ny smart ting', som snart forsvinder igen, eksempelvis gennem en ændring af folkeskoleloven indenfor kort tid", fortæller forskerne også i rapporten.
