Det er 30 år siden, dårlige danske læseresultater for alvor satte fokus på læsning. Altså på læsekompetence. De seneste år er der i stigende grad blevet talt om læselyst. Og det er godt, mener forskningschef og leder af Center for Anvendt Skoleforskning Thomas Illum. Men han mener også, at det er for simpelt kun at tale om læselyst.

”Det er en alt for grovkornet måde at anskue udfordringerne på, for læselyst er ikke bare en volumenknap, man kan skrue op for. Det skal være okay, at vi har lyst til forskellige ting, og det kan være meget intimiderende, hvis man skal have lyst til noget, som man rent faktisk ikke har lyst til”.

En måde at strukturere arbejdet med læsning

Han er dykket ned i forskningen om læsning – både de store forskningsprojekter, han selv har været en del af, blandt andet KiDM og Børn og Unges Læsning 2021, og anden dansk og international læseforskning. Det gjorde det tydeligt for ham, at man er nødt til at kombinere mange forskellige tilgange til læsning for at få et helt billede.

Han har fundet frem til fire 'drivkræfter' og skabt en model, som han præsenterer i sin nye bog, ”Læsningens Drivkræfter”.

”Det er en bog, der skal give et solidt vidensgrundlag for, hvordan vi tackler de store udfordringer, vi står over for med stadig flere børn og unge, der ikke finder glæde ved at læse. Den er skrevet til de særligt interesserede inden for læsning og litteratur. Det er ikke sikkert, beslutningstagerne vil læse den, men det er vigtigt at have et klart forskningsgrundlag at henvise til, når vi står i diskussionerne med politikerne”.

Og den sidste del af bogen rummer flere konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med flere tilgange til læsning på skoler og biblioteker.

”Når man fx arbejder med booktalks eller guidet fælleslæsning, eller når man indkøber materialer til skolens PLC eller skolebibliotek eller på anden måde arbejder med læsning, så kan det give mening at se på, om man har alle fire felter i spil, eller om man har fortabt sig i fx det lystbetonede. De forskellige drivkræfter er et indspil til, hvordan man kan strukturere skolens arbejde med læsning”.

De fire drivkræfter

Folkebibliotekerne er allerede begyndt at arbejde med modellen og er i gang med at uddanne ambassadører, som går i dialog med biblioteker rundt om i landet. Samtidig bliver den også brugt i et stort projekt om læseglæde, hvor 17 kommuner og en stor del af deres skoler er med.

” Mange af lærerne er optaget af at få et udvidet perspektiv læsning. De er interesserede i andre tilgange end den præstationsorienterede, hvor læsning handler om at knække koden og kunne læse så hurtigt som muligt”, fortæller Thomas Illum Hansen.

Modellen er udviklet i forlængelse af undersøgelsen Børn og Unges Læsning 2021, og den beskriver de fire drivkræfter: Læselyst, Læsemotivation, Litteraturinteresse og Litteraturengagement.

”Vi har talt om læselysten i mange år, og det er også en vigtig faktor. Men lyst handler om at opfylde et behov, for spænding, for noget sjovt eller for at bearbejde følelser for eksempel. Det er helt legitimt, men det er individuelt og subjektivt, og vi skal kunne se forskel på den subjektive lyst og de andre drivkræfter som fx læsemotivation, der i højere grad er forbundet med andre formål”, forklarer han.

Læsehulen

"Jeg skal lige læse siden ned …”

Læsemotivationen knytter an til, at man vil eller kan noget i verden. Det er et formål uden for én selv. Man læser med et formål. Fælles for læselyst og læsemotivation er dog, at de har læseren i forgrunden.

”Anderledes er det med litteratur­engagementet, for her begynder vi at tillægge litteraturen en værdi. Den kan sætte fokus på noget, vi gerne vil diskutere, eller den kan have betydning for ens identitet og selviscenesættelse eller deltagelse i et fællesskab”, forklarer han.

Og endelig er der litteraturinteressen, hvor man for alvor lægge vægt på litteraturens form og indhold. Litteraturinteressen og -engagementet har begge litteraturen i forgrunden.

Thomas Illum understreger, at de fire drivkræfter hænger sammen og overlapper i hinanden, når man læser og arbejder med litteratur, men han mener, at det er vigtigt, at fagprofessionelle er bevidste om, at det er fire forskellige kræfter.

”Når elever i vores undersøgelser fortæller, hvorfor de kan lide at læse Anders Matthesen, så handler det om lysten – de har det sjovt, og handlingen er spændende. Men når de taler om humor er der også ansatserne til at værdsætte sproget og i spændingen en spirende fornemmelse af plotstrukturer, og dermed glæder det fra læselysten over i litteraturinteressen”.

Man kan ikke måle udvidelse af horisonten

Modellen skal illustrere, at der er mange formål med at læse, og derfor bør skolen heller ikke nøjes med at fokusere på et enkelt.

”Jeg sidder i ekspertudvalget til de nye fagplaner, og en af de ting, jeg er optaget af, er, at der bør være det mest centrale i skolen, er interesseudvikling. Det har vi nedprioriteret i mange år. Når de internationale læseundersøgelser bliver offentliggjort, så trækker det overskrifter og vækker stor bekymring, at læsekompetencen er faldet lidt, men at læseglæden har været dalende i årevis, har ikke samme bevågenhed”.

Han mener, at skolen har haft for meget fokus på det tekniske – først lærer man for at læse og derefter læser man for at lære. Og fokus på de mange mål har gjort, at lærerne har skullet finde bestemte typer af tekster, som gjorde det muligt at nå målene. Det giver ikke læseglæde.

Anmeldelse: Læseglæde er noget helt særligt

”Kvaliteterne ved læsning er ikke evaluerbare, og det har været et problem i målingens tidsalder. Litteraturlæsning er noget af det i danskfaget, der taber mest ved, at alt skal være målbart, for man kan ikke måle, om man får udvidet ens horisonter”.

I bogens bageste kapitler giver Thomas Illum Hansen en række bud på, hvad han mener, man kan gøre for at fremme læseglæden. Det handler blandt andet om at arbejde bevidste med at få alle typer af tekster i spil. Det handler om at investere i skolebibliotekerne – og her er de 560 millioner regeringen har sat af fine, men langt fra nok, siger han. Og om at have uddannede skolebibliotekarer alle steder, som kan vejlede eleverne.

Det handler også om at prioritere læseglæden i danskundervisningen. Og om at nå forældrene og få italesat vigtigheden af at læse og at tale om litteratur på en måde, der ikke giver skyld med skyld på.

”Vi skal have skabt en synlig læsekultur. Med læsehuler og synlige gode materialer. Vi skal vise, at vi tillægger læsningen værdi og at vi voksne selv nyder at læse. Og vi skal hjælpe børnene til at få ro og blive skærmet af, så de kan mærke, hvad det gør ved én at læse fordybet”.

Endelige skal vi dræbe myten om, at litteraturlæsning ikke er så vigtigt, fordi alle jo ikke skal på universitetet.

”Noget af det særlige ved litteratur er, at det hjælper os til at regulere vores følelser. Det er et af de få steder, hvor man kan forholde sig til følelser uden at skulle handle. Det er også et fantastisk sted at få et sprog for ens følelser. Det tænker jeg ikke skal være forbeholdt nogle grupper i samfundet. Det har vi alle sammen brug for og ret til”.