Anmeldelse
Ordbanko
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Banko er populært. Her er et bankospil, hvor tallene er byttet ud med ord. På hver af de tre gange otte spilleplader i henholdsvis rød, gul og blå er der ni ord. Enkelte ord forekommer to gange, dog ikke på samme plade. Ordene er fortrinsvis taget fra listen over de 120 mest almindelige ord i tekster for børn.
Der er 139 opråbskort, papkort til at lægge på pladerne samt en tjekliste til at afkrydse ordene på. Det er muligt at spille med 24 elever eller med mindre hold.
Spillet er beregnet til læseindlæring eller underholdning. Målgruppen er elever i anden og tredje klasse eller specialundervisningselever.
Træning i at læse de 120 almindeligste ord som: de, dem, den og der er på en måde absurd, da ordene først giver mening i sammenhæng. På den anden side kan det nok være en fornøjelig og ikke helt unyttig aktivitet i et læseværksted, hvor enten læreren eller en elev kan stå for at læse ordene op og krydse dem af på tjeklisten.
Spillet anbefales til indskolingen.