Forlag tager højde for svage læsere
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det svenske forlag Natur & Kultur har valgt at udgive undervisningsmateriale i biologi, fysik og kemi i to versioner. En til normallæsere og en særlig udgave til børn med læseproblemer. Denne udgave har mindre tekst, fokus på de faglige kerneoplysninger og enklere forklaringer.
»Det vil vi ikke gøre«, siger Ebbe Dam Nielsen, der er formand for sektionen for undervisningsforlag under Forlæggerforeningen og direktør for forlaget Alinea.
»Elever, der har svært ved at læse, skal kunne sidde med præcis den samme bog som de øvrige elever. De skal bare have hjælp til at få den samme viden. Det kan de ved at have bogen foran sig digitalt, få teksten læst op, få ord forklaret og få hjælp til at skrive i arbejdsbogen«, siger han.
Alinea har valgt en webløsning, hvor elever kan få læst undervisningsmateriale højt. Det skyldes dels ønsket om at give eleverne de samme forudsætninger, dels at det er dyrt at udgive undervisningsmateriale i to versioner.
Jan Kaare