»Ole Jensen fik afslag på et lån i banken til at købe en båd. Han begyndte at se sig om efter et ekstra job«.

»Hvorfor ville Ole Jensen have et ekstra job?«

Med små opgaver som denne om Ole Jensen arbejdede lærerne i ti norske 6.-klasser med at gøre eleverne bevidste om, hvordan man drager slutninger ud over det, som faktisk står på linjerne, når man læser en tekst. At danne inferens kaldes det - og det kan trænes, viser en ny norsk afhandling. Lærerne i de norske 6.-klasser trænede inferensdannelse med eleverne i otte gange en halv time over nogle uger. Det gav dem en signifikant fremgang både i opgaver, der drejer sig om at danne inferens, og i test af deres læseforståelse.

En veltrænet evne til så at sige at udfylde hullerne i teksten giver en bedre læseforståelse. Inferens er altså en årsag til god læseforståelse - ikke en følge af den, viser ph.d. Ida Buch-Iversens forskning på Universitetet i Stavanger.

Den danske læseprofessor Carsten Elbro, som har været Ida Buch-Iversens vejleder undervejs, har defineret læsning som det at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til dens begrebsverden. Med andre ord skal læseren fange forfatterens idé og hensigt, og i hvor høj grad det lykkes, afhænger af den enkeltes forhåndskendskab til emnet. Teksten giver nogle hint om, hvad det er for en mening, man som læser selv skal rekonstruere inde i hovedet, men det er kun hint.

Reciprok undervisning

På basis af international forskning og afprøvninger i norske skoleklasser fandt Ida Buch-Iversen frem til nogle opgavetyper, man som lærer kan bruge til at træne denne særlige kompetence, der styrker læseforståelsen. Hun tog udgangspunkt i nogle af de undervisningsformer, som har vist positiv effekt på læseforståelsen, blandt andet reciprok undervisning, hvor man guider eleverne gennem fire strategier for læseforståelse. En af strategierne er foregribelse, hvor eleverne skal arbejde med at forudsige, hvad der videre vil ske i teksten.

Opgaverne blev udarbejdet med fokus på den såkaldt udfyldende inferens, altså at udfylde huller i teksten, og Ida Buch-Iversen forsøgte at vælge alderssvarende tekster, som ikke krævede særlige forkundskaber. I de første lektioner arbejdede eleverne med »Hvad fortæller sætningerne?«-opgaver som den om Ole og banklånet ovenfor. Eleverne blev undervejs bedt om at markere de ord i sætningerne, som hjalp dem med at finde svaret på det efterfølgende spørgsmål. Efter at være blevet introduceret til inferens-tankegangen gik eleverne videre til lidt længere tekster med tilhørende grafiske modeller. Hensigten med boksene, som ses i giraf-opgaven her på siden, er, at eleverne bliver klar over, at der er et »menings-hul« i teksten, som læseren selv må udfylde. Senere fik de også opgaver, hvor svaret på inferensspørgsmålet var skrevet ind i boksen, mens eleven skulle skrive, hvilke ord i teksten der giver ledetråde om svaret. Og efterhånden skulle eleverne så selv udfylde alle tre bokse. I de sidste to lektioner skulle de svare på inferensspørgsmål uden hjælp af grafiske modeller, men understrege de ord i teksten, som ledte dem til svaret.

De 10 klasser, som fik inferenstræning, havde signifikant større fremgang både i inferensopgaver og i test af deres læseforståelse end en kontrolgruppe, som ikke fik undervisning i inferens. Effekten varede ved i en senere test af elevernes inferensdannelse og i nogen grad i en senere test af deres læseforståelse - nemlig de dele af læseforståelsen, der handler om tolkning og refleksion. Piger og drenge havde lige stort udbytte af inferenstræningen.

Ligesom i Danmark er man i Norge frustreret over, at 17 procent af eleverne ifølge Pisa ikke har de læsefærdigheder, der er nødvendige i uddannelsessystemet. Med inferenstræning kan man styrke elevernes læseforståelse og dermed deres læsefærdigheder, konkluderer Ida Buch-Iversen.

Ph.d.-afhandling af Ida Buch-Iversen: »Betydningen av inferens for leseforståelse«, Universitetet i Stavanger, april 2011.

Ida Buch-Iversen er førsteamanuensis (lektor) ved Lesesenteret, Universitetet i Stavanger, Norge. Sidste år forsvarede hun sin ph.d.-afhandling om betydningen af inferens for læseforståelsen med den danske læseprofessor Carsten Elbro som vejleder.

På Lesesenteret har hun også været med i det tværeuropæiske Sokrates-projekt »Teaching Struggling Adolescent Readers« og i udviklingen af nye norske kortlægningsprøver til 3. klasses læsning.

Hun er uddannet cand.ed. ved Pedagogisk forskningsinstitutt, Universitetet i Oslo.

Gode råd om inferenstræning:

1. »Positiv sammenhæng mellem tid brugt per lektion og fremgang i læseforståelse indikerer, at der er behov for at bruge mere tid per tekst, end der blev lagt op til i dette studie af 20 minutter per lektion og otte lektioner«.

Ida Buch-Iversen

2. »Det mest centrale i inferenstræningen er at gøre eleverne bevidste om, hvad læseforståelse og inferens er, og hvordan man opnår læseforståelse«.

Ida Buch-Iversen