Formand for Opgavekommissionen bag matematikprøverne Niels Jacob Hansen tror, at det, der ville hjælpe allermest på 9.-klasse-elevernes problemløsningsbesvarelser, ville være en genindførelse af den mundtlige prøve i matematik:

»Den betød, at der blev arbejdet mere med 'matematik i anvendelse' og med at ræsonnere matematisk«, siger Niels Jacob Hansen.

Han oplever, at der er kommet for meget fokus på færdighedsregningen i de senere år:

»Man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvis der er nogle elever, der har svært ved en bestemt færdighed, men eleverne bliver ikke bedre til matematik af færdighedstræning. Det er vigtigt at undervise efter de nye Fælles Mål, hvor eleverne skal lære at ræsonnere og argumentere matematisk. Og så skal man i klassen se på et problem og arbejde med, hvad der er for oplysninger, man skal finde i teksten for at løse problemet«.

Opgavekommissionen arbejder bevidst med sproget og sikrer for eksempel, at der ikke bruges flere ord for det samme i en opgavetekst. I de »syv skarpe til matematiklæreren« gøres det klart, at afgangsprøven er en særlig genre, som eleverne skal have arbejdet med også rent læseteknisk.

»Det er vigtigt, at læreren gennemgår, hvad der menes med udtryk som 'redegør for' og 'vis at', som anvendes i prøven«, siger Niels Jacob Hansen.

Opgavekommissionen diskuterer også løbende, hvilke autentiske temaer prøven bør tage udgangspunkt i. Niels Jacob Hansen havde elever oppe til en prøve med temaet fodbold, hvor det viste sig at være en fordel ikke at vide, hvordan en fodboldbane ser ud, fordi banen i prøven var ret usædvanlig. I sommer var emnet musikfestivaler, hvilket nok appellerer til mange danske unge af begge køn, men mindre til de tosprogede. Til gengæld var der en decemberprøve om ishockey og Oddset, som mange tosprogede drenge havde et stort forhåndskendskab til.

»Vi har også overvejet at sende noget forberedelsesmateriale ud om temaet, så klasserne kunne sætte sig ind i emnet på forhånd, men vi har ikke haft resurser til at gennemføre det«.

kra@dlf.org