Mars er en lille planet. Der er koldt på Mars. Der er nordpol og sydpol, og der er 126 kuldegrader på polerne«.

Sådan indleder en pige i 4. klasse en skriftlig opgave i naturfag. Opgaven lød på at skrive en tekst om planeten Mars. Eleven fortsætter teksten igennem med at opremse fakta. Overvejende korrekte.

En dreng på samme klassetrin griber opgaven anderledes an.

»Planeten Mars er en forskningsplanet for os mennesker. Vi sender mange rumskibe op på Mars for at finde ud af, om der er liv eller vand«, skriver eleven, der nederst på papiret tegner tre små mænd med elektriske følehorn. »Marsboere« skriver han.

Spørgsmålet er nu, hvordan de to tekster skal bedømmes. Hvilken feedback skal de to elever have? Og hvad kan man overhovedet forvente, at en elev kan præstere skriftligt efter fire års skolegang?

Skrivehjulet skal give lærerne overblik

Professor Kjell Lars Berge fra Oslo Universitet er en af flere forskere bag et stort nationalt projekt, hvis formål er at etablere en fælles forståelse for godt skriftligt arbejde i alle fag. I forbindelse med normprojektet, som det kaldes, har forskerne udviklet »Skrivehjulet« og et foreløbigt vurderingsskema. Normprojektet er et treårigt forskningsprojekt, som skal udvikle et redskab til lærerne, så de bedre kan evaluere tekster.

I første omgang er otte norske skoler udvalgt som forsøgsskoler. På 4. og 7. klassetrin vil lærere og forskere samle erfaringer med opgaveformuleringer og vurdering af faglige tekster.

»Vi har ikke vidst, hvilke krav vi kunne stille til eleverne i skolen på det her område. Vi har muligvis haft en tavs viden om det, men ingen lærere har været bevidste om, hvilke kriterier de vurderede ud fra. Det er et problem«, siger Kjell Lars Berge.

Skrivehjulet er forenklet sagt en model over skrivehandlinger og skriveformål. Ifølge den norske professor vil ingen teksttype falde uden for hjulet. Det skaber det overblik, lærerne har manglet, mener han.

Der skelnes mellem seks skrivehandlinger og seks skriveformål.

»Skrivehjulet er en intentionalitetsmodel«, siger Kjell Lars Berge. Det bliver på den måde vigtigt at holde sig klart, hvad formålet med teksten er. Skal teksten påvirke, sætte tanker i gang eller nærmere overlevere viden?

»Ingen elever vil være gode til at skrive tekster inden for alle Skrivehjulets felter. Og derfor bliver det en udfordring at stille en opgave, der hverken er for åben eller for lukket«, siger Kjell Lars Berge.

Lærerne er begejstrede

På halvøen Bygdøy få kilometer vest for Oslo centrum bliver lærerkollegiet på Bygdøy Skole for første gang introduceret til Skrivehjulet. Skolen er en af projektets otte forsøgsskoler og har i den forbindelse besøg af Kjell Lars Berge.

Jan Eirik Karlsen og Siri Listerud er begge lærere i 4. klasse. De diskuterer Kjell Lars Berges medbragte eksempler på tekster om planeten Mars.

Til trods for en del stavefejl mener Jan Eirik Karlsen, at teksten om forskningsplaneten har et sprogligt bedre flow end den mere opremsende faktatekst. De er enige om, at pigens tekst er beskrivende, mens drengens er af den reflekterende slags.

På et ark ved siden af sig har de trinmålene for elever, der begynder i 5. klasse. Af disse fremgår det, at de norske elever forventes at være skriftligt dygtige på seks områder. Kommunikation, indhold og tekstopbygning. Sprogbrug, retskrivning og tegnsætning.

De norske lærere er opslugte af opgaven med at vurdere teksterne om Mars, og Kjell Lars Berge har delt et vurderingsskema rundt til lejligheden. Hvor godt kommunikerer elevens beskrivelse med en læser, der ikke ved så meget om Mars? lyder et spørgsmål fra vurderingsskemaet. Og et andet: Hvor godt er ordvalget med tanke på læseren?

Lærer Jan Eirik Karlsen er glad for skemaet.

»Det er vanskeligt at vurdere teksterne og vanskeligt at tage hensyn til alle trinmålene. Men her har jeg trods alt noget konkret at forholde mig til. Jeg er meget begejstret for at have udsigt til at få et redskab til vurdering af mine elevers skriftlige arbejde. Det har jeg virkelig manglet«, siger han.

Han ser det som et privilegium, at hans skole skal være med i skabelsen af en vurderingskultur. »Det er jo noget ganske nyt, at man vil tage lærerne med på råd«.

Hvad lærerne kan byde ind med, tager Kjell Lars Berge meget alvorligt: »Lærernes refleksion er afgørende for normprojektet«.

En nordisk model

Det gør en forskel, om du er dygtig til at skrive eller ej. Fra studier i »literacy« ved det amerikanske universitet UCLA ved man, at elever udvikler sig intellektuelt, jo mere de skriver. Men variationen på det enkelte alderstrin er meget stor, og derfor har ingen endnu beskrevet en udviklingsmodel.

»Så nu forsøger vi at formulere meget tydeligt, hvilke forventningsnormer der findes efter 4. klassetrin og igen efter 7. klassetrin«, fortæller Kjell Lars Berge.

I lande som Hongkong, New Zealand og Skotland er man langt fremme i forhold til skrivning i skolen. Men Kjell Lars Berge og hans norske forskerkollegaer har ikke fundet landenes modeller værd at overtage.

»Vi har ikke lavet Skrivehjulet, fordi vi troede, vi skulle opfinde hjulet, for at sige det sådan, men fordi vi fandt de eksisterende modeller utilstrækkelige«, siger Kjell Lars Berge. Det er især de kinesiske, australske og engelske skolers niveaudeling, han har svært ved at forbinde med det skolesystem, han kender.

»Den norske og den danske kultur har en stærk involveringstradition. Vi har jo en social dynamik i den nordiske kultur. Derfor kan vi ikke slavisk kopiere eksempelvis den newzealandske model«, siger Kjell Lars Berge.

Det er hans mål, at normprojektet bliver mere end blot et modefænomen. Som i Danmark har skolen i Norge oplevet stor politisk reformlyst.

»Jeg vil gerne undgå, at normprojektet bliver et af mange kænguruprojekter, der hopper ind og ud af skolen igen«, siger Kjell Lars Berge, der ikke kan understrege nok gange, at der er behov for en vurderingskultur på skolerne.

»Normprojektet med Skrivehjulet og skrivevurderingen er begyndelsen på en ny måde at forstå menneskelig udvikling på«, siger den 53-årige professor.