»Der er en smule krig, noget efterkrigstid og så koldkrig i bare nogle få komprimerede sætninger. Det er svært at læse«.

Lærerne på Peder Syv Skolen i Viby Sjælland kigger på en historieopgave til afgangsprøven for nogle år siden. De er enige om, at oplægget er fyldt med svære ord og kræver en god forhåndsviden. Der er to kilder, og opgaven handler om Berlinmurens opførelse.

»Prøv at se et ord som 'propagandavirksomhed'. En fabrik, der producerer hvad? Man skal vide en del, der er mange abstrakte ord, og det er svært at orientere sig i teksten. De svage læsere har ikke en chance her«, mener de.

Peder Syv Skolen har denne eftermiddag lånt en læseekspert i DLF-kampagnen »Vi læser for livet«, så på lærerværelset sidder omkring 35 lærere i et par timer og hører Lena Bülow-Olsen fra CFU Sjælland holde oplæg om faglig læsning. Historieopgaven skal bare give dem et indblik i, hvad der er på spil for eleverne.

»Det gik eleverne knap så godt til denne afgangsprøve«, fortæller hun.

Grafer, kort og abstrakte ord

I grupper diskuterer lærerne, hvad eleverne skal kunne for at klare sådan en opgave. Det er en svær opgave at skimme, så de fleste ville klart læse hele teksten. Der er en svær tekst som en slags forforståelse. Med en masse viden. Dertil kommer to kilder. En fra en dansk historisk bog og en fra en østtysk bog.

»De skal også kunne læse grafer og kort for at være med her«, siger en lærer.

»De skal kunne et fagspecifikt ordforråd og en del abstrakte ord«, mener en anden.

Det handler om, at eleverne kan finde ud af, hvilken læsestrategi de skal bruge. De skal sammenligne og diskutere, står der i teksten. Altså diskutere med sig selv. Det kan også godt forvirre, hvis man ikke har lært det sprog.

»Vi skal lære dem, hvordan de skal gøre. Vi har ikke tid, men hvis vi ikke lærer dem det, hvis de ikke kender skolesproget for sådan en opgave, så er de virkelig på den til afgangsprøven«, siger Lena Bülow-Olsen.

»Betyder det, at hver gang man har en fysiktime, så skal man lære børnene både hele forforståelsen og faglig læsning og skrivning?« spørger en lærer - og får et klart ja som svar.

Overskriftens betydning

På Peder Syv Skolen har eleverne læsebånd 20 minutter hver morgen. En matematiklærer fortæller, at lærerne bruger de 20 minutter på det fag, der står på skemaet under læsebåndet. Han giver eleverne tekster om matematiks historie, eller hvordan nullet kom ind i matematikken. Og så kan han finde på at tage en mindre gruppe elever ud for at hjælpe dem med en konkret matematikopgave, som de har problemer med.

Lærerne får en tekst smækket op på lærredet. Teksten er uforståelig, selv om de enkelte sætninger er meget klare. Der står, at aviser er bedst og ugeblade ikke lige så gode. At der er forskel på at løbe på en vej og på græs. Der står også noget om fugle og at flyve.

Ingen forstår meningen. Men så kommer der er overskrift på: »At sætte drager op«. Så er der pludselig god mening i teksten.

»De færreste børn læser overskrifter, medmindre de har lært det«, fortæller Lena Bulöw-Olsen.

Der skal undervisning til

Eleverne skal lære, hvad det er, de skal lære. Der skal undervisning til.

De skal lære at læse på linjerne, mellem linjerne, bag ved og ud over linjerne. De skal lære at strukturere, for så er det lettere for dem at huske bagefter. At hive informationerne frem fra hukommelsen. De skal lære de mange måder at tage notater på - styrkenotater, tokolonnenotater, flerkolonnenotater og pyramidediagrammer for eksempel. For hvis de ikke lærer det hele, kan de jo ikke vælge, hvad der fungerer bedst for dem.

De skal lære at læse på nettet, hvor man springer mere rundt, og der er helt andre teknikker. Det er sværere at overskue. For når man har en bog, ved man, både hvad man læser, og hvad man ikke læser. På skærmen er det langt mere uforudsigeligt.

Viden om verden

Lærerne taler om, at det er ekstra svært at læse en tekst, hvis man synes, den er hamrende kedelig. Det har dagens læseekspert set adskillige eksempler på. For eksempel en prøve for 7. klasse om olieudvinding i Nordsøen. Eleverne fik et elendigt resultat, selv om der var mange dygtige læsere i klassen. De interesserede sig bare ikke for olieudvinding. Deres manglende viden om verden slog igennem.

Derfor skal eleverne vide meget om verden og om læsestrategier og deres brug ved forskellige lejligheder.

»Ved børn, hvad frugt og grønt er? Er bær lettere at forstå end jordbær? Nej, det er et kortere ord, men det giver ikke den samme oplevelse eller forståelse«, siger Lena Bülow-Olsen, der også fortæller om fagsprogets mange informationer i hver enkelt sætning.

»Der mangler aktører, sproget er abstrakt, der er mange fænomener, og der er ingen fortæller. Teksten indeholder ofte mange passiver. Der forurenes, men hvem forurener?«

Eftermiddagens oplæg slutter, men for lærerne fortsætter arbejdet med faglig læsning og skrivning. Det er et fokuspunkt for dem, og de skal tale meget mere om det i teamene i fremtiden.