»Ej, Kristina, du gør teksten kedelig!«

5.b har kun læst fem replikker højt af et skænderi mellem Snushan og Saun, før en pige reagerer. Deres lærer Kristina Pedersen har omskrevet skænderiet, så hver replik slutter med »siger Snushan« eller »siger Saun«, og for en klasse, der har arbejdet med »sige-processer«, er det alt for monotont.

»Okay, så fortæl mig, hvad der skal til, for at jeg kan leve mig ind i skænderiet? I kender personerne fra bogen, vi læser, I kan gætte på, hvordan de har det«, siger Kristina.

De 18 elever på Sølystskolen i Silkeborg har alle en grøn tusch i hånden. De har overstreget verbet i hver sætning, men for dem er det »processen«, de overstreger, og de er bevidste om, at der skal følelser og reaktioner med i procesordene, hvis det skal blive spændende.

Ivrigt kommer fingrene i vejret med rettelser til lærerens tekst. ». løj han«, ». hviskede han«, ». mumlede han rasende«.

Dansk som andetsprogslærer Lone Bodil Funder, som deltager i timen, skriver ordene ind på overheaden til de første sætninger, og derefter skal eleverne selv to og to finde på bedre ord til teksten. De begynder at diskutere, hvilke ord de kan finde på. En pige med tykt sort hår ser lidt opgivende ud og kan ikke komme på nogen ord. Hendes sidemand giver hende et forslag på et andet sprog. Og så husker lærerne hende på, at alle de ord, de fandt på sammen i sidste uge, hænger på en grøn planche, som hun kan vælge fra.

»Vi har også arbejdet med bogen 'Safran' i tidligere klasser, for den foregår i et univers, hvor der er meget, også de tosprogede kan genkende. Men med genrepædagogik går vi langt ned i sproget og ser på, hvordan teksten er bygget op. Vi arbejder også med hele deres forforståelse - taler om krydderiet safran, laver handlingslinjer, persongalleri, giver dem gloser til kapitlerne og giver dem et kort handlingsresume før hvert kapitel. Det gør bogen meget mere levende for dem, og det gør dem i stand til selv at skrive gode tekster«, fortæller Lone Bodil Funder.

Børnene kan godt lide, at vi også går i skole

Lone Funder har sammen med en gruppe kolleger arbejdet med genrepædagogik gennem det seneste halvandet år. De samarbejder med Læreruddannelsen i Silkeborg, som har givet dem kurser, og hvorfra undervisere og studerende kommer på besøg i klasserne. Pointen med genrepædagogik er, at læreren tager aktivt fat i sproget, hver gang et nyt emne introduceres - i alle fag. Eleverne udvikler bevidst et ordforråd og lærer karakteristika for emnets genrer. Materialerne udvikler lærerne selv, for metoden er ny i Danmark.

»Vi prøver noget forskning af, som ikke er afsluttet. Så vi forklarer børnene, at vi også går i skole, og indimellem må vi komme tilbage til dem og ændre på noget, vi har sagt tidligere. Men det kan de faktisk rigtig godt lide, så vi får meget rygstøtte«, fortæller Lone Funder.

Sølystskolen har 37 procent tosprogede, og metoden er oprindeligt udviklet til tosprogede. Det er et vigtigt fokuspunkt på skolen, at modersmålet er en resurse, og lærerne opfordrer børnene til at bruge deres eget sprog, når de skal lære nye ord. Men Lone Funder og hendes kolleger er overbeviste om, at genrepædagogik er en stor fordel for alle børn.

»De etsprogede børn kommer jo heller ikke alle sammen med den samme sproglige ballast hjemmefra. Så betyder det meget, at vi arbejder os ind i sproget, så de forstår betydningen af ordene, så alle har en chance. De bliver også mere aktive og bedre til at skrive selv«, fortæller Kristina Pedersen.

»Genrepædagogikken kan løfte alle børnegrupper op, så det ikke har så stor betydning, hvilken social arv de kommer med hjemmefra«, siger Lone Funder.

Grammatikken bliver en del af tekstforståelsen

I 1.b har lærerne Betty Mikkelsen og Anne Marie Jakobsen også introduceret genrepædagogikken. I klassen er der fritstående tavler beklædt med plancher om Norden. Der er kort, lærerens tekster om emnet, klippeklistrede tekster i grøn og rød og elevernes egne tekster, som vidner om de fire faser i genrepædagogikkens cyklus: Forforståelse, dekonstruktion af modeltekster, fælles tekstkonstruktion og selvstændig tekstkonstruktion.

Ti enkle tekster på smartboardet fortæller om Norden, og eleverne læser dem i kor: »Norge hører til i Norden«. Betty holder et rødt kort op med ordet »deltagere«. »Hvem er med?« spørger hun. Straks ryger fingre i luften. En lille dreng med sort krøllet hår og grøn trøje strækker sig helt op af stolen. »Det er Norge«, svarer han. Og Anne Marie Jakobsen overstreger Norge med rødt på smartboardet. Så kommer det grønne kort med ordet »proces« i luften. »Hvad gør Norge?«, og »hører til« bliver grønt.

Men i dag er en stor dag, for 1.b skal have den blå tusch. Ungerne jubler, da det blå kort med ordet »omstændighed« kommer i luften, og »i Norden« bliver blåt. Nu får de selv teksterne, som de kan farve i de tre farver, klippe ud og lime ind på de tilhørende billeder. I næste time skal de i computerrummet og skrive deres egne tekster igen.

»Jeg er simpelthen så imponeret over, at de kan skrive rigtige, varierede tekster efter kun ni-ti ugers skolegang. Det er selvfølgelig børnestavning, men de får faktisk skrevet otte-ti rigtige sætninger hver, og det er læseligt«, siger Anne Marie Jakobsen. Hun er it-vejleder på skolen og har udviklet materialer til smartboardet, så de kan bruge det til genrepædagogikken.

»Det er en helt anden måde at arbejde med grammatik på, end hvis de bare bøjede navneord og udsagnsord. Her bliver det brugt i konteksten. Grammatikken bliver en hjælp for dem til at forstå emnet«.

Betty Mikkelsen mener, at det gør en stor forskel videre op i skolen, når børnene allerede i 1. klasse bliver opmærksomme på sprogets nuancer.

»Vi forsøger at klæde dem på til de væsentlige genrer. Så ved vi, at de har redskaberne til at gå til nye tekster og nye emner, når de fortsætter. Så har vi klædt dem på til at forstå verden«.

Timen er slut, og kun for at vise metoden frem åbner Anne Marie Jakobsen et af de huskespil med ord fra teksten, hun har lavet til smartboardet. Men i løbet af to minutter har syv drenge samlet sig og samarbejder om at læse ordene og vende de rigtige kort.

»Må vi ikke lege videre i frikvarteret?«

Læs mere om genrepædagogik

På Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside videnomlaesning.dk findes en række artikler under knappen »Viden om«. Kig efter Faglig læsning.

Find også mere på ucc.dk ved at søge på Foreningen for SFL i professionsuddannelserne.

På Sveriges Utbildningsradios hjemmeside UR ligger et stort materiale om genrepædagogik. Søg på »genrepedagogik«. Her kan du også finde videoer fra undervisningen på Knutbyskolan.

Der er også mere at hente i »Sprog i skole«, »Kommer tid kommer sprog« og »Et ord flyver op« af Ruth Mulvad og i »Genreskrivning« af Mette Kirk Mailand. Se anmeldelser på folkeskolen.dk

»Genrepædagogikken kan løfte alle børnegrupper op, så det ikke har så stor betydning, hvilken social arv de kommer med hjemmefra«.