Agnes Henningsen, Amalie Skram og Cecil Bødker burde være med på den litteraturkanon, som dansklærerne skal forholde sig til i folkeskolen. Det mener studerende Marie Larsen Skole, som har stillet et borgerforslag, som politikerne skal tage stilling til.

Borgerforslag: Flere kvinder i kanonen 

I dag består kanonen af 12 mænd og 2 kvinder (Tove Ditlevsen og Karen Blixen) + folkeviser. Tillægslisten består af 9 mænd og 3 kvinder (Cecil Bødker, Amalie Skram og Astrid Lindgren) + danske folkeeventyr.

Marie Larsen mener, at det vil være på sin plads at gøre den slagside mindre voldsom ved at tage nogle af historiens store kvindelige forfattere med ind.

Men formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Katja Gottlieb er ikke interesseret i at udvide listen.

"Jeg er udmærket klar over, at kanonen har en maskulin slagside, og selvfølgelig er det problematisk. Kvinderne er der jo, men de har været voldsomt overset og er blevet udeladt. Det er fint, at borgerforslaget peger på det, men en af udfordringerne ved kanonen er, at den ved at ramme noget ind, får andet til at falde udenfor - temmelig meget på 1000 års litteraturhistorie. Det får vi ikke løst ved at føje tre kvinder til", siger hun.

Formanden for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelsen Lars Stubbe Arndal er enig.

"Mangfoldighed er en god ting, og der er masser at tage af i litteraturhistorien. Men jeg tror ikke, at det løses ved, at man her og nu sætter tre ekstra kvindenavne på. Det handler i langt højere grad om, at lærerne er klædt på, så de kan træffe de rigtige valg, når de står ude i klassen. Så de fx hvis de arbejder med LGBT, er så meget hjemme i Bangs forfatterskab, at de ved, at han allerede for 100 år siden forholdt sig til køn som en konstruktion", siger han.

De bedste værker duer ikke til folkeskolen

Katja Gottlieb har stor respekt for det arbejde, der ligger bag kanonen, og hun har egentlig ikke noget imod, at man ville lave en kanon, sådan som den fra starten var tænkt til at skabe en rød tråd på tværs af folkeskolen og gymnasiet.

"Men man endte med at lave en kanon og to tillægskanoner, og efter ændringerne i 2015 burde de i princippet være ligevægtige. Det betyder, at vi som dansklærere er endt med at stå med en række forfattere der er meget svære at arbejde med udover i de ældste klasser".

Forfatterne er valgt ud fra deres betydning i deres bedste værker. Men virkeligheden er, at de bedste værker af fx Johannes V. Jensen er umulige at arbejde med i folkeskolen.

Politikere uenige om manglende kvinder i folkeskolens litteraturkanon 

"Han har skrevet nogle små dyrefabler, som man kan bruge. Men skal man lede efter noget, der er tilstrækkeligt tilgængeligt bare for at kunne sætte kryds ved en forfatter? Det giver jo ingen mening. Vi bør se på, hvorfor vi arbejder med en forfatter. Hele det fokus er udeladt af debatten".

En anden vigtig pointe for Katja Gottlieb er, at det ikke giver mening at tage kvinder ind bare for at skabe ligevægt. Og sætter man fx tre ekstra kvinder på, så giver det ekstra bindinger for lærerne.

"Dansklærerne bliver i forvejen banket i hovedet med alle de ting, de skal nå i timerne med læsning, stavning, fake news osv. Skal man så udvide kanonen til 20 navne, som man partout skal igennem, uanset om det kommer til at give mening for de elever, man har i klassen".

Hun mener bestemt, at man skal arbejde med kvindelige forfattere, og det er hun heller ikke i tvivl om, at dansklærerne gør - særligt i forhold til nutidige forfattere er det ikke et problem. Men hun kan også hurtigt pege på en række ældre kvindelige forfattere, som hun mener vil give mening at arbejde med i nogle klasser - men som hun nødigt vil bindes op på at arbejde på i alle klasser.

"Det har altid været uforståeligt for mig, at Inger Christensen ikke er på. Eller Leonora Christine, som er et stykke enestående litteratur fra renæssancen, som man kan læse i uddrag eller som den fantastiske graphic novel, der kom for nylig. Og hvad med Charlotte Dorethea Biehl, der oversatte Don Quixote eller Bodil Bech fra 30'erne?".

Svært at nå det hele i læreruddannelsen 

Men spørgsmålet er jo så, om lærerne generelt er klædt godt nok på til at kunne træffe de professionelle valg og få mangfoldigheden ind, uanset skævheden i litteraturkanongen.

"Jeg tror måske ikke, at jeg kan sige, at de er fuldstændig klædt på, når de forlader læreruddannelsen. Danskfaget er jo blevet beskåret til halv størrelse, så de får ikke den bredde og indsigt, de gjorde tidligere. Vi ser det bestemt som en væsentlig opgave i læreruddannelsen, at de møder forskellige klassikere, og når vi gør det, så oplever jeg også, at de bliver flyttet og bevæget", siger Lars Stubbe Arndal.

Kvindefattig kanon 

Han har for nyligt læst 'Lykke-Per' med sine studerende, da den blev filmatiseret. Der havde han en kvindelig studerende, der bemærkede, hvor fantastisk hun syntes det var, at Pontoppidan kunne skildre Jacobes indre liv som mand.

"Men kombinationen af, at de studerende har læst mindre litteratur, når de komme ind ad døren, at faget blev så voldsomt beskåret i 2013, at man har haft en styring over mod kompetencemål og en vægtning væk fra litteraturen, og en masse nye dagsordner som multimodale tekster, medier og teknologi, som bestemt også er vigtigt. Alt sammen gør, at det kan være svært at nå at få læst og arbejdet med alt det, man egentlig tænker var vigtigt for dem for at være hjemme i dansk litteratur".

Fixpunkter i stedet for kanon

Men hvis den kønsmæssige balance ikke skal sikres ved at føje flere kvinder til litteraturkanonen, hvad mener de to formænd så, man bør gøre?

Lars Stubbe Arndal mener, at man skal sikre mere plads til litteraturen i danskfaget på læreruddannelsen.

"Måske en ændring i uddannelsen væk fra orienteringen mod kompetencer, som ofte er lidt abstrakte. Så kan man også forpligte de lærerstuderende på at læse lidt mere ud over, hvad der ligger i selve undervisningen".

Forsker: Lærere skal blive bevidste om deres kønsfordomme 

Katja Gottlieb ville gerne erstatte kanonen med en række pejlemærker for litteraturhistorisk læsning. "Det handler om at klæde lærerne på, så de  har fixpunkter gennem historie, og så give dem muligheder for at arbejde fleksibelt ud fra dem. Mange af os arbejder tematisk, og så kan man se, hvad der giver mening at arbejde med fra de forskellige perioder ud fra, hvilken klasse man står med. Det vil give en meget større sandsynlighed for, at man kan lave litteraturundervisning, som faktisk rammer de elever, man sidder med".