Anmeldelse
Move and learn
Move and learn
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Move and learn" hedder et helt nyt it-baseret undervisningsprogram, et spil, hvor eleven deltager interaktivt. Eleven kan se sig selv på storskærm og skal hoppe og springe og slå bogstaver med hænderne. Programmet er yderst brugervenligt og fordrer ikke den store viden om pc, inden man kaster sig ud i det. Layoutet er flot, og en iltflaske tæller ned, så der opstår et konkurrenceelement i spillet.
Fakta:
Titel: Move and learn
Type: Diverse
Forlag: Spell Media
Programmet kræver en projektor, som kobles til en pc. Med programmet følger også et webcam og handsker i forskellige farver. Eleven stiller sig to-tre meter fra skærmen og skal nu vælge en farve og tage samme farve handsker på for at arbejde videre.
Der findes spil i dansk, engelsk og matematik. Og flere er under udvikling. Det er en nytænkende og spændende måde at tænke undervisning på. Eleverne skal bevæge sig for at løse opgaverne. Opgaverne er niveaudelte og ikke klasseopdelte. Det er en stor fordel, for på den måde kan læreren tage udgangspunkt i præcis det niveau, hvorpå den enkelte elev befinder sig.
Det er et genialt værktøj til elever med "myrer i bukserne": De kan både lære og komme af med ophobet energi. I de fleste klasser er der nogle, der ikke kan koncentrere sig så længe ad gangen, og her er programmet ideelt. Men alle elever i indskolingen vil elske denne måde at stave eller regne på.
Det er helt klart et program, som alle folkeskoler bør kigge nærmere på og købe. Det bliver ikke forældet, idet der bliver lagt opdateringer ud helt gratis, når sådanne foreligger.