Hvilke kulturer og identiteter skal lærerne fremme i danskfaget? Hvilke tekster skal vi som lærere anvende for at spejle den mangfoldighed af elever, der sidder i klasserummene i dag? Hvad er multikulturel litteratur, og hvordan kan denne litteratur bruges i danskfaget?

Det er nogle af de spørgsmål, jeg er optaget af som forsker. Som led i mit ph.d.-projekt er jeg dels ved at udvikle en definition på multikulturel litteratur med baggrund i international forskning på området og læsning af danske værker. Dels intervenerer jeg med multikulturel litteratur i tre 8. klasser på tre skoler i landet.

Lige nu er jeg ude i klasserne for at observere, hvordan elever og lærere arbejder med den multikulturelle ungdomsroman "Haram"af Kristina Aamand. Jeg er nysgerrig efter, hvordan elever og lærere italesætter kultur, religion og identitet, og hvad det gør ved elevernes motivation og deltagelse i undervisningen. Der ligger nemlig nogle pædagogiske ambitioner om, at eleverne forholder sig moralsk, etisk og personligt til de perspektiver, værdier og mangfoldige identiteter, der repræsenteres i den multikulturelle litteratur. Jeg holder også øje med, om eleverne anvender deres egne kulturelle, sociale, religiøse og sproglige forudsætninger i litteraturarbejdet.

Dette var tilfældet i min seneste observation, hvor en af eleverne skrev i sin boganmeldelse af Haram: "Jeg synes, at bogen er god, først og fremmest, fordi jeg kunne relatere til den".

Han gav den fire ud af fem stjerner og uddybede i sin anmeldelse, hvad han kunne relatere til. Det var blandt andet den familiekultur, som bogen portrætterede, hvor det at være jomfru før ægteskab var noget, han nikkede genkendende til.

Når jeg sidder i praksis holder jeg også øje med, hvordan elever, der ikke umiddelbart kender til de multikulturelle tematikker, italesætter de kulturelle repræsentationer i teksterne. For et andet og ligeså vigtigt formål med indskrivningen af multikulturelle tekster er, at disse giver indblik i andres leveformer. På den måde kan litteraturen potentielt være fordomsreducerende og fremme elevernes kulturelle forståelse.

Der er et spændingsfelt mellem forskning, der på den ene side viser, at det er vigtigt at anerkende minoriteters baggrunde og tænke deres kulturelle, sproglige, religiøse og sociale erfaringer ind i valget af indhold til undervisningen; og forskning, der på den anden side viser, at der ligger en fare for at kategorisere og fastlåse bestemte elevers identitet, når man kobler bestemte tekster til bestemte elevgrupper.

Sagt med andre ord er det svært at anerkende bestemte minoritetselevers kulturelle baggrunde uden at se dem som de andre. Lærere ønsker ikke at forskelsbehandle, og mange tror, at en sådan forskelsbehandling kan tolkes diskriminerende. Ikke desto mindre viser forskningen, at kultur tæller.

Kultur er allerede gennemsyret i skolens indhold, for intet indhold er neutralt. I en kulturelt ansvarlig pædagogik er det vigtigt at overveje, hvilke stemmer, der bliver hørt, og hvilke der ikke bliver. Multikultur, sproglig mangfoldighed, minoritetserfaringer og religion er i spil både i samfundet, i skolens rum og i litteraturen. Det er heller ikke ligegyldigt, hvad man arbejder indholdsmæssigt med i danskfaget. Forskning viser, at når eleverne bliver spejlet i skolens indhold, føler de sig værdsat, set og anerkendt for dem, de er. De deltager mere aktivt i samtalerne og bliver mere motiverede i skolen.

Men hvad er så problemet? Hvorfor kan vi ikke bare anvende tekster, der spejler eleverne?

Udfordringen ligger i, at vi i de senere år været har været vidner til en intensivering af forestillingen om en særlig essentiel dansk kultur og en dansk identitet i den uddannelsespolitiske dagsorden. Dette er med til at ghettoisere minoriteters erfaringer, idet skolen ikke inviterer deres erfaringer, sprog, kulturelle praksisser ind i skolen, med mindre det bliver gjort som en synlig andethed.

Jeg problematiserer, ligesom andre forskere, denne intensivering af en monokulturel identitetspolitik i skolen i takt med, at Danmark bliver mere multikulturelt. Og jeg problematiserer også en overfladisk fejring af elevernes anderledes kulturer gennem for eksempel maddage eller kulturdage. Det sidste gør jeg, fordi kategoriseringen af det eksotiske, som andet end dansk, er med til yderligere at stigmatisere etniske minoriteter.

Samtidig problematiserer jeg, at kategoriseringen af dansk identitet kun kobles op på den danske kulturarv. Den danske kulturarv er vigtig i danskfaget, men vi har brug for bredere identitets- og kulturelle referencerammer, der indskriver en mangfoldighed af fortællinger, som eleverne kan bygge deres identiteter op på. Det kræver en kulturelt ansvarlig pædagogik, der indskriver minoriteters fortællinger, som en del af den danske selvforståelse og ikke som fortællinger fra fremmede lande. 

Indskrivningen af multikulturel litteratur skal gøres af tre væsentlige årsager:

• Først og fremmest skal flerkulturelle elever kunne genkende sig selv i skolens indhold, så de føler, at de er en del af Danmark.
• Dernæst skal alle elever møde multikulturelle tekster, fordi alle elever skal forberedes til livet i en globaliseret verden.
• Sidst, men ikke mindst, skal skolen danne og uddanne børn til fremtidig samfundsdeltagelse, hvor de kan handle for at skabe en bedre og mere retfærdig verden både lokalt og globalt.

Danske forskere har peget på, at vi har brug for indhold, der reflekterer mangfoldigheden i Danmark og også mangfoldigheden i litteraturen. Der findes en del ungdomslitteratur, der adresserer kulturel diversitet på komplekse måder. Men der er, mig bekendt, endnu ikke nogen, der undersøger, hvordan og hvilket indhold dette skal være. Mit projekt "En inkluderende litteraturdidaktik med multikulturelle tekster" er således et bidrag ind i denne identitetspolitiske diskussion. Danskfaget skal åbne for nye fortællinger om det at være menneske gennem arbejdet med moderne, multikulturelle tekster, fordi disse gennem plot og personskildringer viser og åbner for samtaler om identitet, kultur, tilhørsforhold, nationalitet, integration, udseende (for eksempel hudfarve) og meget mere.