Denne artikel handler om mælk. Letmælk og skummetmælk. Sprogligt set, altså. Men lad os begynde med begyndelsen, det bliver stadig mere almindeligt.

Embedsmænd og politikere er blevet opmærksomme på, at nogle elever bliver hægtet af undervisningen, når de kommer op på mellemtrinnet. De kommer typisk fra såkaldte »sprogsvage« og »sprogfattige« familier og forstår ikke umiddelbart de faglige begreber, som de skal bruge i de forskellige skolefag. Det er ikke godt for dem og heller ikke for nationaløkonomien. Derfor er der kommet politisk fokus på ordforråd. Og forskningsmæssigt.

Denne sommer indleder landets to centre for læsning således projekter, hvor forskere arbejder sammen med lærere om at finde frem til undervisningsmetoder, der kan forbedre elevernes ordforråd.

Forskere til lærere: Lad os udvide elevernes ordforråd 

Fra let til skummet mælk

Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne, først: Centret, der i de senere år har gennemført flere projekter om ordforråd ude på skoler, starter nu ét på Strandgårdskolen i Ishøj kaldet »Sprog giver faglig læring. Minilessons med fokus på elevernes ordforråd«.

Projektet, der involverer alle lærere på skolen, »skal udvikle en stærk læringskultur på skolen med fokus på ordforråd og sprog i fag, så det bliver en helt naturlig del af dagligdagen at inddrage den sproglige dimension af læringen«, fortæller lederen af centret, Lene Storgaard Brok. »Helt konkret skal lærere arbejde med at udvikle det, vi kalder sproglige minilessons«.

En minilesson varer 10-15 minutter og indeholder sproglig »opvarmning« til det faglige stof. Det kan være ved, at lærerne arbejder med ordkendskab, altså ords betydningsdele. Det kan også være ved, at lærerne arbejder med det, man kalder semantiske netværk eller betydningsnetværk.

»Eleverne skal lære at knække ord grammatisk. Og samtidig skal de have udvidet deres viden om verden, så de har noget at hægte nye ord og begreber op på«, siger Lene Storgaard Brok. Hun nævner ordet »letmælk« som eksempel.

»Når eleverne har lært, at ord oftest består af flere betydningsbærende dele, og kan skille ordet i 'let' og 'mælk', så kan de måske knække ordet 'skummetmælk' længere henne i teksten«, forklarer hun.

»Men det er vigtigt at holde sig for øje, at ikke alle elever nødvendigvis ved særlig meget om mælkeproduktion og mejeridrift, og så vil de have godt af, at der ikke kun tales om ordene 'letmælk' og 'skummetmælk', men også om hele den kontekst eller omverden, der knytter sig til ordet«.

»Helt konkret foreslår vi ofte, at læreren kan bruge forskellige billeder og genstande. Læreren kan også gå ture ud i omverdenen med eleverne, når hun skal arbejde med at skabe dybde i elevernes forståelse af nye ord og begreber«.

»Vi betoner også, at det er rigtig vigtigt, at eleverne får lov til at være sprogligt produktive i alle aktiviteter i skolen«.

Projektet strækker sig over hele skoleåret.

24 lektioner til brug i skolerne

Og så til det projekt, som Center for Læseforskning ved Københavns Universitet lige har taget hul på:

Projektet indbefatter en håndfuld forskere fra centret og dansklærere og elever fra 26 3.- og 4.-klasser i Høje-Taastrup Kommune. Det hedder »Fra undervisning til selvlæring«. Forskningsprojektet skal i 2018 ende i et undervisningsprogram på 24 lektioner, der kan booste elevernes ordforråd. Forskerne håber, at mange skoler rundtom i landet vil bruge programmet til den tid. Eleverne skal lære, hvordan de selv kan regne ud, hvad svære ord og begreber betyder .

»Når eleverne sidder og læser en tekst for sig selv, støder de ofte på ord, som de ikke ved hvad betyder, og målet med projektet er så at finde frem til nogle redskaber, som lærerne kan give til eleverne. Og eleverne kan så bruge de her redskaber, når de læser tekster på egen hånd«, forklarer en af forskerne, Anne-Mette Veber Nielsen.

Som på Strandgårdskolen skal også eleverne i Høje-Taastrup lære at bryde et svært ord ned i orddele, så de kan komme ind i ordet og aflure, hvad det betyder, ud fra orddele, altså for eksempel igen: letmælk - mælk - skummetmælk.

Eleverne skal med andre ord oplæres i at gennemføre sproglige ræsonnementer på egen hånd.

»Læreren skal ræsonnere højt for eleverne, så læreren bliver en model for eleverne«, siger Anne-Mette Veber Nielsen.

Læreren skal desuden demonstrere for eleverne, hvordan de kan slutte sig til, hvad et ord betyder, ud fra ordets sammenhæng i teksten.

Ender det med, at eleverne mestrer disse to læsestrategier, så er de godt hjulpet, mener Anne-Mette Veber Nielsen og hendes kolleger.

I ugen op til skolestart var Høje-Taastrup-lærerne på kursus i de undervisningsmetoder, som de skal prøve i klasserne i 24 lektioner i november. Forskerne vil teste eleverne før og efter.

Undervisningsmetoderne vil herefter blive justeret af forskerne i samarbejde med lærerne, og hele programmet bliver derpå kørt igennem én gang til i større skala på andre skoler. Og så vil det i 2018 ende med et undervisningsprogram om ordforråd. Forskerne vil desuden publicere en videnskabelig artikel om projektet i et udenlandsk tidsskrift.

»Det er et unikt forskningsprojekt, fordi forskere og praktikere arbejder så tæt sammen om at finde frem til metoder, der virker i undervisningen«, siger Anne-Mette Veber Nielsen.

A.P. Møller Fonden har finansieret universitetets projekt. Undervisningsministeriet har finansieret projektet på Strandgårdskolen.