"På lærerværelset glimter iPads på bordene, og over dem og madpakkerne sidder vi og viser hinanden diverse trænings-, værktøjs- og andre apps, som kan bruges i fagene og på tværs af fagene. Biologilæreren fortæller om og viser med stor begejstring en "dissektionsapp", hvor man i tynde lag kan "skrælle" sig ind i en frø, en gris osv. En danskkollega udbryder i samme begejstrede leje: "Det er smart, findes der også sådan en til litteraturanalyse?"

Sådan indleder Lone Nielsen sit diplomprojekt fra Professionshøjskolen UCC.

Teknologi til alle

I Sorø, hvor hun er ansat, har kommunen besluttet, at alle på skolerne skal udsyres med en i Pad. Lærerne først og derefter eleverne.

"Der er ingen tvivl om, at denne nye virkelighed, hvor hver elev sidder med egen funktionsdygtig tablet, giver fagene, lærere og elever nye muligheder og nye udfordringer," siger Lone Nielsen. Men iPad'en er ikke skabt til undervisning og bestemte fag, understreger hun. Det er et stykke teknologi, der giver adgang til et indhold og muliggør nogle arbejdsformer, som kan anvendes i relation til et fagligt indhold. De didaktiske overvejelser har lærerne stadig det fulde ansvaret for.

Ikke altid tid til refleksion

Men det hele skal implementeres i et tempo, der ikke altid levner tid til fordybet refleksion, og indledningens situationsbeskrivelse fra lærerværelset viser, "at der med de nye muligheder åbnes for diskussioner og refleksioner over fag, fagsyn, didaktik og læring som sjældent set på mit lærerværelse før," skriver hun.

Den fordybelse, som lærerne savner tid til i hverdagen, tager Lone Nielsen så i arbejdet med sit diplomprojek.

"Her giver jeg mig tid til den fordybelse og refleksion over, hvordan jeg kan designe et konkret litteraturundervisningsforløb til min konkrete 7. klasse med et konkret værk med konkrete litteraturdidaktiske udfordringer og muligheder - og hvor jeg tænker, at iPad'en kan være med til at understøtte og kvalificere det litteraturdidaktiske arbejde, fortæller Lone Nielsen.

iPad'en er ikke det centrale

Omdrejningspunktet er, "at udarbejde et bud på et didaktisk design for et konkret litteraturundervisningsforløb, hvor litteraturen tages alvorligt som litteratur, og hvor anvendelsen af ekspressive og multimodale udtryksformer supplerer de mere klassiske repræsentationsformer i arbejdet med at åbne eleverne for teksten og teksten for eleverne."

Det centrale er litteraturen som fagets indhold af kernestof og ikke iPad'en, understreger hun, og problemformuleringen lyder:

"Hvilke litteraturdidaktiske muligheder indeholder Anita Krumbachs: "Røv og gulvsand", når den analyseres med afsæt i den kognitive litteraturtilgang med fokus på topologi, metonymi og metaforer?  Hvordan udfoldes disse litteraturdidaktiske muligheder i forhold til en litteraturundervisning, hvor de ekspressive og multimodale udtryksmuligheder, som iPad'en giver, er medvirkende til at understøtte og kvalificere dette?"

Den kognitive litteraturdidaktik

"Det litteraturdidaktiske udgangspunkt i designet, som skal bidrage til målopfyldelsen, er den kognitive litteraturdidaktik. Denne tilgang bygger på, og giver et begrebsapparat til at indfange de kropslige forankrede sansninger, fornemmelser og erfaringslag, som romanen udnytter," skriver Lone Nielsen i sin konklusion.

"Med inspiration fra Kress og Selanders læringsteori, hvor læring forstås som en multimodal, kommunikativ og tegnskabende aktivitet, vil eleverne i forløbet - i alle litteraturarbejdets faser - få mulighed for at designe og re-designe teksten, dele af teksten og informationer fra teksten i selvstændige, meningsskabende processer. Eleverne får mulighed for at arbejde aktivt med at skabe multimodale repræsentationer. Eleverne arbejder med såvel transformation og transduktion. Forløbet er ligeledes inspireret af Kress og Selanders model for design af formel læringssekvens, hvor hovedelementerne indtænkes i alle litteraturarbejdets faser.

Således vil hver fase af litteraturarbejdet målsættes for at sætte rammerne for transformeringen og tranduktionen, og for at disse mål kan blive udgangspunktet for metarefleksion, diskussion og evaluering i "anden transformationscyklus".

I alle litteraturarbejdets faser får eleverne mulighed for, i en meningsskabende proces, at udtrykke deres opfattelse af "verden" ved at kombinere, bearbejde og omforme "information" i udformningen af en repræsentation, ved hjælp af de semiotiske ressourcer som de tilbydes i denne fase. Der arbejdes således i alle faser med transformation og transduktion og skabelse af repræsentationer.

Elevernes repræsentationer vil derefter danne udgangspunkt for den "anden transformationscyklus", som omfatter metarefleksion, diskussion og evaluering. I forløbet foregår dette ved, at eleverne præsenterer deres repræsentationer i fortolkningsfællesskabet, som kan være teams eller hele klassen," skriver Lone Nielsen

Hvordan de enkelte faser konkret kan udmøntet i undervisningen kan læses i hendes diplomafhandling, som kan finde her på sitet under EKSTRA:

"Vi plejer" med strøm til?

Men undervejs i arbejdet med projektet har Lone Nielsen flere gange været i tvivl om værdien i at anvende tablets, fortæller hun. "Mit begrebsskema for design indebærer kreative og innovative processer, og i tanken om iPads i undervisnings- og læringssammenhænge forbindes også forestillingen om, at teknologien vil tvinge os til at forny praksis."  Men i processen har jeg flere gange reflekteret over og været i tvivl om, om der egentligt er noget nyt på bedding her, fortæller hun. "Om det i virkeligheden bare handler om at sætte strøm til alt det, vi "plejer" at gøre i litteraturundervisningen?"

Teknologien er ingenting i sig selv, men må selvfølgelig forankres i den kontekst, den indgår i, understreger hun. For min måde at arbejde med litteraturundervisningen betyder det, "at det "nye" selvfølgelig forankres og står på skuldrene af det eksisterende. Vigtigheden af dialog, klassesamtale og fortolkningsfællesskab forsvinder ikke, og ikke alle teknologier behøver at være digitale."

Ikke en 1:1-app

Litteraturundervisning kan og skal ikke reduceres til en 1:1 app, understreger hun. "Det handler snarere om at medtænke fokus på de nye muligheder, teknologien byder på som producent, og udnytte denne nye mulighed for at lade eleverne være aktive skabere af deres egen forståelse, tolkninger og udtryk og indtænke dette i hele den didaktiske tilrettelæggelsesproces. Det giver til gengæld god mening - også i litteraturdidaktikken. "

Helt underordnet spørgsmålene hvorfor og hvad

Projektets model for didaktiske design er litteraturdidaktisk i forhold til en specifik roman i en specifik klasse. Men den er mere end det, understreger Lone Nielsen.  "Den vil kunne overføres til andre litteraturdidaktiske forløb og dermed få betydning for mit litteraturdidaktiske arbejde fremover. Modellen vil også kunne danne udgangspunkt for en undervisning, som integrerer danskfagets litteratur og mediedimension, hvor eleverne udvikler deres multimodale tekstkompetence - uden at miste litteraturen af syne."

iPad'en kun er en del af svaret på det fagdidaktiske spørgsmål hvordan.Og den er helt underordnet spørgsmålene hvorfor og hvad, slutter hun

Lone Nielsens pædagogiske diplomprojekt kan findes til højre under EKSTRA: iPad i litteraturundervisningen - litteraturdidaktik med multimodale udtryksmuligheder