Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det startede med at en specielskolelærer fra den anden side af vejen nævnte Adventures in English with Cambridge, et Minecraftforløb udtænkt til engelskundervisningen. Okay, spændende. Jeg kunne også læne mig op ad hans erfaring. Super. Det blev tilføjet årsplanen. En måned senere fandt han et nyt job, og jeg stod nu alene med et ukendt Minecraft-forløb i en tredje klasse. Jeg havde dog spillet Minecraft tilbage i 2014-2015 og forelsket mig i musikken, solopgangen og en træhytte, så forkærligheden vandt. Jeg fik installeret Minecraft Education, importeret mappet, English Adventures, og fik afsat 1 times forberedelse til at spille med dertilhørende løspapirer – for kort tid! - hvor de forskellige opgaver undervejs skulle dokumenteres med engelske ord.
Annonce:
Det blev starten på en tre måneders tour de force med en tredje klasse, som bestemt, bestemt var enige med mig i at det var det rette valg, men at spille med 24 elever på en skole, hvor der ikke er tradition for gaming i indskolingen og en uprøvet rolle som gamemaster i kombination med lærerrollen blev også en bumpy ride.
1. ENGLISH ADVENTURES - NÅR FAGLIGE MÅL OG UNDERHOLDNINGSSPIL FINDER SAMMEN (sigleplayer)
Minecraft er et åbent sandkassespil. Du kan på sin vis gennemføre det ved at dræbe en drage, den famøse Ender Dragen, men det er i virkeligheden ikke det som udmærker Minecraft. Det er æstetikken, friheden til at skabe og uendeligheden. Og det er vigtigt, for når man fjerner Minecraft fra Minecraft og gør det til et lineært forløb i English Adventures, hvor man skal gøre en ting og så en anden ting og så en tredje ting, som er dikteret af narrativet i historien, så har du fjernet friheden og uendeligheden og kun bevaret æstetikken. Det bliver simpelthen til et andet spil, som eleverne skal lære at kende, som noget delvist andet end det de kender som Minecraft. Til gengæld har du gjort det let for engelsklæreren at begrunde forløbet fagligt, da det er gennemdidaktiseret til et reelt forløb. Tik, tak. Det gav også den fordel, at de få nye spillere til Minecraft blev sluset langsomt ind i spillet, hvordan styrer man, hvad skal man overhovedet? Mens de mere erfarende Minecraftgamerre tydeligt blev forstyrret af at friheden blev taget fra dem (ikke nødvendigvis negativt). De begyndte tidligt at søge uden for den lineære tråd, fordi det gjorde spillet (Minecraft)-interessant for dem.
Jeg begik også nogle mere uforudsigelige iagttagelser.
Annonce:
Tekstbaseret spil er svære: For de fleste elever var det meget svært (yderligere udfordret af det engelske sprog), at forstå de enkelte opgaver. De var ikke vant til at forholde sig til tekst og velmente instruktioner fra spillets hjælpere. Selvom opgaverne var lette set fra en gamers perspektiv, som er vant til tekstbaserede spil, så var de fremmed for eleverne og derfor svære at gennemskue.
Endnu en Bug: Spillet var fyldt med bugs! Selvom jeg selv havde spillet foran og afprøvet det, viste det sig tidligt, at cirka 1/4 af eleverne stødte ind i en eller flere bugs per lektion. Det er mange bugs for en lærer at fikse! Det kunne være en bogstavbrik, som ikke blev registreret, og så kunne man ikke komme videre i spillet. Jeg mistænker, at det gælder for mange af disse lineære spil. Jeg blev en form for stafetløber sammen med en hjælper! Altid have hjælpere. De gode Minecraftspillere elsker ofte den rolle. I stafetløb startede vi spillet forfra og løb igennem de forudsgående opgaver til det punkt, hvor det gik gjaldt sidst og så igen, og igen, og igen. Faktisk blev min tid bundet op på at løse udfordringer for elever, der enten ikke kunne læse teksten, var blev afsporet eller blev forhindret af en bug. Og selvom jeg startede timen med at vise et par opgaver eller hinte om udfordringer, så blev det en vedvarende kilde til at optage min dyrebare tid! Jeg ville jo gerne have lært dem at kende som gamere - ligesom jeg kender mine elever som skrivere, talere og læsere.
Motivation og eksekutive funktioner 100% forbedret: Eleverne kunne tolerere utrolige mængder af frustrerende fejl i spillet, udfordringer med at logge ind eller udfordringer med at forstå spillet. Vi taler om en motivation samt eksekutive funktioner, der var steget med 100%. Problemer der ville have taget energien ud enhver almindelig engelsktime blev i den forstand tolereret, hvilket samtidig gav plads til at eksperimentere, fejle anmas og undvære en masse guidende stilladsering (fik jeg nævnt det med den manglende forberedelsestid). Det gav mig med andre et spillerum til bare at prøve det af, for alt blev tilgivet in the name of the game.
Når Minecraft opdaterer er alt ikke ligesom i ”de gode gamle dage”: Minecraft opdaterede: Det gør det ofte. Ingen problem. Men vent. Pludselig kunne jeg ikke komme videre med nogle af opgaverme. Frustreret brugte jeg 3-4 timer derhjemme på at starte spillet forfra. Lave kopier af mine gemte spil (i øvrigt en smart strategi, hvis noget går galt). Rive mig i håret - hjalp ikke! Ændrer på indstillinger etc., men spillet var simpelthen blevet uspilleligt. Mit gæt: Når uafhængige spildidaktikere laver et map, så er deres map ikke gearet til opdateringer. Spillet bliver af den grund uspilleligt og/eller væsentlige elementer ændrer sig. Noteret!
Minecraft-installationen easy peasy lemon squeezy og andre tekniske specifikationer: Det tager 5 sekunder, at downloade fra Play-Store og så logger eleverne ellers bare ind med deres E-mail og adgangskode. Det nye er Chromebooken (som spilcomputer) og Education-udgaven. Det skal alle vænne sig til. Tasterne sidder anderledes, men særligt højre/venstre-tasten og dobbeltfingertasten på musepaden gav eleverne problemer med at styre spillet. Ad notam: Mus er en kæmpe gevinst for spiloplevelsen.
Vi var efterhånden blevet bevendte med denne særlige form for Minecraft og eleverne var begyndt, at kunne nyde spiloplevelsen mere, den der immersive tilstand. De var blevet bedre problemløsere og gode til at hjælpe hinanden. Frontløberne delte glædeligt ud. Men jeg måtte afbryde. Noget skulle dog sættes i stedet… I morgen!
2. OREGON TRAIL - NÅR LÆREREN DIDAKTISERE ET FORLØB HAN IKKE HAR GENNEMSPILLET (singleplayer)
Jeg løb et par muligheder igennem og valgte Oregon Trail. Et map, som kun var bundet til en vej, men ikke til at løse bestemte opgaver i en bestemt rækkefølge. Samtidig kunne det begrundes kulturelt. Det er en fortælling om de amerikanske nybyggere, endog en dramatisk af slagsen. Og samtidig følte jeg mig klar til selv at definere opgaverne, tage gamemasterrollen mere på mig. Det var et gammelt map, så jeg kunne ikke opspore en lærervejledning - om der havde været en? Achievement-cards (se vedhæftede fil for modellen), skulle fungere, som mit Gamemaster styringsredskab. Samtidig lavede jeg en Progresswall, hvor eleverne kunne klister de gennemførte missioner op. Et skønt redskab for læreren til at ajourføre sig med: hvem skulle måske have hjælp, hvor langt de var, alle de der overbliksting. Var jeg tilfreds? Nej, men mit hoved var tungt af 1000 andre opgaver.
Annonce:
Oregon Trail var af flere grunde et dårligt valg. Det var tiltænkt som en dramatisk rejse med store udfordringer, sygdom, sult og en uhyrlig skøn længde. Elementer, som eleverne var betaget af. Yes. Alle gjorde sig umage med at samle proviant, inden vores lange farefulde færd. En færd som viste sig at være forholdsvis kort, udramatisk og uden snerten af besvær. Kunne jeg have forudsat det, ja, men i hektikken fik jeg kun løbet lidt af mappet igennem. Lektie lært.
Spil spillet selv: Udfordringen med disse Minecraft-forløb med et delvist lineært forløb er at det er svært, at finde uafhængige informationer om dem, f.eks. i form af Run-through-videoer på Youtube. Samtidig kan vigtige elementær være forstyrret af opdateringen. Det er simpelthen død og pine vigtigt selv at spille dem igennem for at vurdere kvaliteten af dem. Om muligt i fællesskab med børn, så man kan foregribe oplevelsen, besværlighederne, mulighederne! Det siger nok lidt sig selv, men med den givne forberedelsestid (fik jeg nævnt, at der ikke er nok af den) løb jeg risikoen. Og igen blev alt tilgivet in the name of the game af eleverne. Efter 2 runder med Ohio-Trail ændrede jeg kurs igen.
3. MINECRAFT - NÅR SPILLET SPILLES I DETS FULDE RET (multiplayer)
Gad vide hvad der sker, når man ”bare” spiller Minecraft. I ly af de sene arbejdstimer hostede jeg et map og loggede derefter ind med 3 elevcomputere. Jeg havde egentlig ikke overvejet multiplayer af flere grunde. Jeg kunne ikke begrunde det fagligt (endnu) og jeg havde en mistanke om, at det ville belaste nettet, et eller andet, problemer skulle nok vælte læsset. Men nej, det gik strygende med mit lille forsøg, ingen lag (læs: forsinkelse i spillet). Og jeg besluttede for at lave seks hold med separate maps (og holdfarver). Nu var det tiden til den tredje begyndelse. Jeg supplerede med nye Acheivement cards, en Progresswall der var sat op med point, hold der var bygget op over CL-strukturer (1 rutineret spiller, 2 med nogen erfaring og 1 nybegynder). De faglige begrundelser måtte jeg opfinde senere, nu ville jeg bare se hvordan eleverne greb spillet an. De nye Achievement-cards var sat op til at honorere ”samarbejde”. Jeg havde mange andre ideer, hele scenarier, rollefordelingen, lærer sig selv at kende som gamer, elevprodukter, såsom instruktionsvideoer til de mere udfordrede spillere, bedre og mere elaborede kort, men ja. Det der med tiden.
Annonce:
Eleverne var nærmest maniske. Det rigtige Minecraft! Min største udfordring blev at lave et oplæg og afslutte timerne, for 45 minutter er meget kort tid. For mange elever var det kæmpe svært at afbryde spillet – de var altid lige kommet i gang og midt i det. Men de hyggede sig og de arbejdede tæt sammen med få undtagelser.
Survival-mode stresser de urutinerede spillere: Pga. den maniske interesse i at nå så meget som muligt, blev enkelte af de svage spillere ladt i stikken. Jeg havde valgt at alle skulle spille Survival og at de selv valgte niveauet, men selv om de spillede på Easy, blev det simpelthen for stressende for de uøvede spillere, der enten mistede retningssansen, faldt i en ravine etc. og døde, igen og igen. Det var tænkt, som et setup, der skulle stimulere til samarbejde, f.eks. at beskytte hinanden, at dele med hinanden, at bygge sammen, at holde sammen osv., og det virkede også for de rutinerede spillere og dem med nogen erfaring, men de mest udfordrede blev simpelthen ladt i stikken. At spille og guide i det omfang var en opgave, som spaltede de andre spillere for meget. De forsøgte, men det blev for svært for dem.
Minecraft læres bedst i PEACEFUL Survival-mode: En hurtig løsning. Jeg lavede en nybegynder gruppe. De spillede sammen i Survival-mode, men uden de skønne zombier, skeletter, endermen og edderkopper. Og så kom de ellers i gang med projekter. Bum, indfanget. Denne tilgang betød, at de kunne få bedre styr på bascis. Byggesystemet er komplekst i Minecraft, men samtidig en forudsætning for at kunne skabe ro omkring sit spil og tage kontrol med oplevelsen og projekterne. Det gav hurtigt gruppen vinger, at kunne bygge uden at være under pres. De kunne bedre lære.
Progresswall og Achievement-cards blev et samlingspunkt for samtaler mellem grupperne: Eleverne tog opgaverne på sig. Klistrede dem op. Og mødtes generelt ved Progress-wall for at sammenligne sig og tale med de andre, når de egentlig skulle ud til frikvarter. Det betød, at grupperne udvekslede erfaringer der klingede af et rivaliserende samarbejde.
45 minutter er som et knips: Men! 45 minutter er for kort tid, når der skal være spilletid!!!
4. MR. BEAST-MODELLEN - DET YDERST POPULÆRE CHALLENGEFORMAT (multiplayer)
Vi kunne have spillet Minecraft hele året, hvis det stod til eleverne. Hvornår skal vi spille igen? Men jeg vidste også godt, at jeg ikke længere havde gode faglige argumenter for Minecraft-forløbet og at månederne efterhånden var tikket op på tre. Men jeg gav mig selv muligheden for at opleve de unge mennesker, når de dyrker noget, som de med hele deres væsen, har lyst til at engagere sig i. Og det motiverer mig for at blive en bedre gamemaster, som kan koble spilverden med fagligheden.
Annonce:
Slutteligt skulle der dog fyres op under et socialt arrangement. Egentlig skulle det afholdes ekstracurriculum en fredag eftermiddag, men ak, corona. Skemaændringer betød dog, at jeg pludselig havde 2x45 (inklusiv spisning), hvilket gav mulighed for at have en spilletid, som kunne bære til et større projekt. Eleverne solgte med det samme hele deres spisetid og frikvarteret, men jeg holdt voksent fast i 15 minutters spisetid (absolut minimum). Og så kastede vi ellers over en af Mr. Beast Buildingchallenge.
Behøver jeg introducere ham og slænget? De fleste børn kender Mr. Beast eller i hvert fald mange af Mr. Beast videoer fra Youtube. Og Mr. Beast spiller også Minecraft, og holder meget af at facilitere forskellige challenges, hvor slænget og en masse tilfældige spiller ofte kæmper om 10000 dollars. Herunder Minecraft-challenges. I børnenes verden svarer det til hvad Lykkehjulet og Eleva2ren var for os i 90erne. Og de challenges kan kopieres. Børnene er samtidig rutinerede i genren, challenges! Så snart setuppet er i det sprog, så blev de lige 50% skarpere til at gribe bolden.
Challenge: Du og din gruppe har 1 time til at bygge den mest originale beboelige bygning.
Jeg havde selvfølgelig forvarslet eleverne, så flere havde allerede tænkt over det, men selvom opgaven var skræmmende åben, så var alle grupper i gang i løbet af ingen tid. De havde overraskende klare og ambitiøse konceptualiseringer, og kommunikationen blev hurtig koncis, rollerne var fordelt nærmest uden dialog (arkitekt, murer, dekoratør). Jeg nævnte ikke rollerne, men det er de naturlige skel, hvis det skal italesættes. Den næste time var eleverne faktisk overraskende stille og de byggede og byggede. Og alle otte grupper fik lavet et meningsfuldt og, i dets egen ret, færdigt koncept. Hoteller, kirke, Zoo, huse og en beboelig gris. Jeg var målløs. Det overblik, den forudseenhed, visualisering og samarbejde, som var en forudsætning for at lykkes, gik legende let. Vindere blev kåret. Minecraftbøger uddelt. Og eleverne gik til pause i en blanding af oplivethed og tristhed – ikke mere Minecraft! Øv.
Challenge-modellen er en god begyndelse som ny gamemaster: Som forholdsvis ny Gamemaster, var challenge-modellen, eksemplarisk. Det er et kort og intenst forløb, hvor de faglige mål nemt kan kobles med et byggemål eller noget andet. Og hvor nogle børn bliver stimuleret af og holder af action (survival), så er det stort set alle, som elsker at bygge og konceptualisere et større projekt (creative). Eleverne havde selvfølgelig haft tid til at øve basics, så uden den indledende spilletid, skulle vi have øvet at bygge i Minecraft.
Byggechallenges knyttet til fag kunne f.eks. være knyttet til læse- og filmuniverser, som man arbejder med i dansk. Du kan også lave en skattejagt i matematik (koordinatsystemet). Giv eleverne nogle koordinater til en skat og lad dem finde den ved hjælp af x, y, z-koordinaterne.
Gamemasteren og hosteren er gud: Jeg havde selv bygget mappet på et par timer. En helt flad verden med mit Saruman-tårn i midten og derudover 16 kvadrater. Tænk på plantegningen over et nyt parcelhuskvarter. Jeg hostede derfor også spillet, og kunne justere setuppet og reglerne. Det var ikke nødvendigt, men det betyder f.eks. at jeg kan sanktionere enkelte spillere. Det betyder også, at jeg kan afbryde spillet, når der ikke er mere spilletid. Og så er jeg en del af spillet. I stedet for at gå rundt til elevernes computere, og prøve at leve mig ind i spillet gennem spørgsmål og kiggen-over-skulderen-skærmkigning, så er jeg en Avatar i spillet, som flyver rundt i spillet og iagttager dem in-game. Det giver et langt bedre blik for deres tilgang til spillet. Og eleverne synes selvsagt, at det er fedt, at deres lærer er en Avatar ligesom dem selv.
Som avatar kan jeg også indtage roller. Jeg kan være en købmand, en fjende, en gud, en, ja, hvad der nu giver mening. Og hvis man lærer at kode, ja, så kan du skabe et storymodel-forløb, hvor du kan agere fleksibelt og kreativt på elevernes input.
Host løs: Der var ingen netværksudfordringer i forhold til at hoste et spil med 16 deltagere. Corona holdt 8 hjemme. Jeg brugte blot min HP-laptop. Jeg vil dog foreslå at køre lidt tests først.
Jeg håber, at have givet dig mod til og input til selv, at bruge Minecraft i din undervisning. Det er en oplevelse, som både jeg selv og mine elever vil huske, som noget der var sjovt og knyttede os tættere. Noget helt særligt. Det er en oplevelse, som de ikke får med spillet derhjemme. Det at have en gamemaster, der validere spillet og gør sig umage med at skabe scenarier. Og at det er i fællesskabet, klassen, gør det til noget større end hjemspil kan i sig selv.
5. ET SKØNT HAV AF MINECRAFTRESSOURCER
Her følger nogle links og referencer til alskens Minecraftrelaterede indhold.
Nyudviklet H.C. Andersen-forløb: (Æstetikken er skøn. Jeg har dog ikke lavet en run-through)
