Bogen nuancerer debatten om skolebiblioteker og hvordan man kan skabe læselyst derude, hvor børn faktisk møder børnelitteraturen. Hvem ved? Måske har de endda selv været med til at skabe den.
”Børnebøger er skrevet og illustreret af voksne, formidlet
af voksne og bedømt af voksne. Børn kommer som regel først på banen, når
bøgerne skal læses. Men børn som formidlere og producenter af litteratur har et
potentiale i børnebiblioteket” skriver Mette Rabæk Poulsen, som er en af bidragyderne til antologien Alliancer -
Børn, voksne, litteratur og medier.
Annonce:
Rabæk Poulsen kommer i kapitlet Børneinddragelse i
børnebiblioteket ind på et af bogens hovedproblemstillinger i forhold til relationen
mellem børn og kulturen for børn, herunder selvfølgelig børnelitteraturen. Der
er historie og tradition for, at kultur for børn skabes af voksne. Velmenende,
professionelle, dygtige, måske til tider barnlige voksne, men ikke desto mindre
voksne for hvem barndommen er fortid. Måske endda nogle fjern fortid - med al
respekt.
Bogens redakører Nina Christensen og Ayoe Quist Henkel har forud for bogen
gjort sig overvejelser om titlens brug af ordet ”alliancer”, der gennem
tiderne har fået en noget broget konnotation. Det er blandt andet forbundet med krig. Men alliancer handler fundamentalt om at gå sammen og opnå
noget i samarbejde med andre og i nærværende kontekst er ordet ganske velvalgt
og helt anderledes fredeligt. Bogens tema er nemlig samskabelsen mellem børn og voksne,
som Ayoe Quist Henkel udfolder nærmere i et særskilt kapitel. Det handler om
det enorme potentiale, der kan ligge i at yde noget sammen med andre og bruge
hinandens viden og ressourcer. Særligt når det kommer til skabelsen af kunst og
den videre udbredelse og formidling af kunsten.
I kapitlet om børneinddragelse kommer
Mette Rabæk Poulsen ind på Orlaprisen, børnenes egen bogpris, hvor bøgerne
udvælges og vurderes af børn. Det er som bekendt også børn, der stemmer om,
hvilken bog der i sidste ende vinder prisen. Det er efterhånden kendt viden, at
børn lytter til børn og på tiltag som eReolen Go har det vist sig, at de bøger,
der anbefales af børn læses flittigt og udlånes på bibliotekerne, og at der
ligger store muligheder i digital formidling af børnelitteratur fra børn til
børn.
Det er lykkes Nina Christensen og Ayoe Quist Henkel at samle
nogle stærke forfattere til bogen. Kvalitetsmæssigt står
børnelitteraturen generelt i en solid periode, og det samme kan siges om
udgivelser om børnelitteratur og litteraturpædagogik. De sidste fem år har budt
på en række interessante udgivelser, der formidler viden om børnelitteraturen
på tværs af dens mange interessenter, og Alliancer - Børn, voksne, litteratur
og medier falder på fornem vis ind i denne række af bøger, der til sammen
sætter børnelitteratur, medier og kultur på dagsordenen.
Annonce:
Redaktørerne skriver, at det ikke er bogens formål at give
færdige definitioner, men i stedet at diskutere de mange dilemmaer og
udfordringer, der opstår i det børnekulturelle felt. Det er diskussioner om,
hvordan børn bedst kan inddrages som konsulenter i børnekulturel sammenhæng,
som når Cecilie Bogh skriver om samarbejdet med læsekonsulenter i forbindelse
med udgivelsen af fiktion for unge, eller Stine Heger skriver om sit
forskningsprojekt om skriveprocesser på forfatterskoler for børn rundt
om i landet. Skoler og kurser, hvor børn undervises af voksne forfattere, som
guider dem i deres skriveprocesser og bliver skrivende forbilleder. En kultur,
der ifølge Stine Heger er udbredt i England, men altså først nu er ved at finde
vej i Danmark.
Den udbredte
deltagerkultur med børn defineres og diskuteres sagligt af Louise Ejgod Hansen, der stiller et
par oplagte og kritiske spørgsmål: Hvor langt skal vi strække os i forhold til
kvalitet i deltagelseskulturens hellige navn og er det ikke naivt at
forestille sig, at vi nødvendigvis får deltagende samfundsborgere ud af at
inddrage børn i skabelsesprocesser? Er der overhovedet studier, der peger i den
retning? Ejgod Hansen folder en flig af forskningen ud, og det er
absolut interessant læsning med stof til eftertanke. Særligt til os, der
dagligt arbejder med formidling og læring og inddragelse af børn i demokratiske
såvel som skabende processer.
Dette er bogen for alle, der på nogen måde beskæftiger sig
med børns kultur og medier. De forskellige kapitler indeholder naturligvis
grundige litteraturlister med masser af stof til videre fordybelse. Det er en
bog, der skaber præcis de nuancer og perspektiver, som er dens hensigt, og skønt
den favner bredt, bliver den ikke overfladisk. Bogen bør stå på fagbibliotekerne på skolerne og indgå som
en del af pædagog- og læreruddannelsen. Den vil give de studerende et overblik
over børnekulturen herhjemme, og den viden har de og vi andre brug for i vores
møde med børnene, deres kultur og deres kulturforståelse.