Fakta

Verden i litteraturen. Litteraturen i verden

Redaktører: Johannes Fibiger, Ayoe Quist Henkel, Stefan Kjerkegaard og Tobias Skiveren

330 kroner

280 sider

Forlag:  Samfundslitteratur

Denne nye litteraturpædagogiske udgivelse, som Johannes Fibiger, Ayoe Quist Henkel, Stefan Kjerkegaard og Tobias Skiveren har redigeret, består af en række artikler, der alle har ”verdensvendthed” som afsæt.

Når verden ændrer sig, så ændrer litteraturen sig også. Og man kan tilføje: Når verden og litteraturen ændrer sig, så ændrer litteraturpædagogikken sig også. Bogen her søger at finde de nye veje til fortolkning og analyse (og læsning) af en litteratur, der er verdensvendt. Bogen er henvendt til universitetsstuderende, gymnasielærere, undervisere på læreruddannelsen og til folkeskolelærere. Sådan står der i forordet. Bogen er dog også henvendt til lærerstuderende, der i deres professionsbachelorprojekt har mulighed for at fordybe sig i området og problemstillinger, som de finder særligt interessante. Her er en bog, der kan give inspiration til fordybelsens faglige problemstillinger.

Bogens indhold falder i tre dele, der alle beskæftiger sig med relationen mellem tekst og verden (og læseren). Der er den basale litteraturpædagogiske del med tekstlæsning, historisk læsning og litteratursamtaler. Der er den personbårne og lokale del, hvor kodeordene er autofiktion, stedsteori og kreativ skrivning. Sidste del fokuserer på det værdibårne og globale, den intermediale litteratur, kønsteori, økokritik og kultur og klasse.

Læser man fra de sidste sider, så er der et stikordsregister, der er særdeles anvendeligt. Bogens målgruppe spænder vidt, og er man lærerstuderende eller folkeskolelærer, så er det nemt her at finde stikord som 'Olga Dysthe', 'dialogisk samtale', 'Dewey' og 'dannelse'. Eller måske vil man søge efter 'Biesta', 'billedlitteratur' eller 'Glenn Bech'.

Bogens forfattere, der ud over redaktionen, består af Louise Rosendal Bang, Hans Lind og Camilla Schwartz er præsenteret med fire-fem linjer. Så kan man se, hvilken baggrund de skriver ud fra. Nogle har mere fokus på gymnasieskolen, nogle skriver med universitetsstuderende som målgruppe og så er der læreruddannelsens velkendte faglitterære skribenter: Ayoe Quist Henkel og Johannes Fibiger.

Der en række ordforklaringer til hvert kapitel. Dejligt, at man ved, at man her får ordforklaringerne på begreber som attunement, efferent læsning, heterotopi, antropocentrisme og petrokultur.

Indholdsfortegnelsen er detaljeret, og det giver et godt billede af, hvilke kapitler, der er særligt relevante. Det kunne jo være Johannes Fibigers kapitel om ”Litteraturpædagogikkens grundspørgsmål: Didaktikkens tre grundlæggende hv-spørgsmål”. Underoverskrifterne fortæller om indholdet, at der (som i næsten alle kapitler) indledes med en case fra ”virkelighedens verden”, så er der fire-fem underpunkter og (næsten) alle kapitler afsluttes med ”forslag til videre læsning” (overskuelige fire-fem henvisninger) og en fyldig litteraturliste for de særligt interesserede.

Case-leverandører er de tre undervisere Janne Jakobsen (der har været med til at skrive ”Grib Litteraturen”), Sine Dalsgaard Kristensen og Camilla Lyngholm. De har leveret troværdige cases, der giver teorien en verdensvendthed i praksis.

Det er en bog, man kan orientere sig i med en vis lethed. Grafisk er den smukt med klare overskrifter, en vis mængde illustrationer og så er der farvede skilleark mellem de respektive dele. Det betyder, at man forholdsvis nemt slår op på det kapitel, man leder efter. En detalje, men tak for den.

Med afsæt i teoretikere som Gert Biesta, Louise Rosenblatt (grand old lady), Rita Felski, Svend Brinkmann, Hartmut Rosa med flere bringes forfattere som Tove Ditlevsen, Caspar Eric, Thomas Korsgaard, Glenn Bech, Sara Rahmeh, Babak Vakili og Mette Vedsø, Sofie Riis Endahl (og mange flere) ind i en litteraturpædagogik, der fornyer litteraturlæsningen.

Verden er i litteraturen og litteraturen er i verden. Denne bog er med til at åbne læserens (og lærerens) øjne for tre nye tendenser: for det første at mennesket på sin vis decentreres i forholdet mellem menneske og natur, for det andet at medialiseringen er et givet vilkår for (særligt ungdoms-)litteratur, hvor mange medieformer altid er i spil, og den tredje tendens handler om det eksistentielles genkomst.

Verden i litteraturen og litteraturen i verden giver et nyt perspektiv på læsningen og læsningernes muligheder, men fortsat er det litteraturen, der er omdrejningspunktet. Derfor kan denne anmeldelse slutte med ordene fra Georg Brandes fra 1908: ”Hvorfor skal vi altså læse? For at forøge vor indsigt, aflægge vore fordomme og blive i stedse højere grad personligheder.”

P.S. Skulle andre end denne anmelder være lidt i tvivl om, hvad ”petrokultur” egentlig er, så forklares det som en kultur, hvis praksisser, sociale omgangsformer og kulurelle forestillinger er præget af afbrændingen af olie. Så ved man det. Vi lever i en petrokultur.