Hvilke rettigheder er det nu egentlig, vi har? Det spørgsmål har mange danske skoleelever fra 6. til 9. klasse svært ved at svare på, viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og Unicef Danmark.  Når eleverne bliver spurgt til, hvilke menneskerettigheder, de kender, svarer 44 procent "ved ikke".  

Derfor er der "akut behov" for, at menneskerettighederne kommer til at fylde meget mere i undervisningen, mener Cecilia Decara, der er chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder.

"Menneskerettighederne er en grundsten i vores samfund. De er skrevet ind i folkeskolens formål. Vores undersøgelse viser, at der er et stykke fra, at forberede børn og unge til et liv med rettigheder og pligter, sådan som folkeskolens formål foreskriver, til hvad de rent faktisk ved, når vi spørger dem, hvilke menneskerettigheder de kan komme i tanke om. Det skal der laves om på".

Kigger man på klassetrinnene, kan man se, at jo ældre eleverne er, jo bedre synes de, at de kender menneskerettighederne. Men at 27 procent i 9. klasse mener, at de har godt styr på rettighederne, er stadig for lavt, mener lærer Janus Neumann, der er faglig rådgiver på folkeskolen.dk/historiesamfundsfag.

"At undervise i menneskerettighederne er at danne eleverne til at forstå, hvordan verden er skruet sammen. Det er et vigtigt emne, der samtidig er så oplagt at tage fat på i historie og samfundsfag, at det burde være uundgåeligt", siger han og nævner krig, terror, retsstaten og grundloven som emner, hvor man kan tage fat i menneskerettighederne.  

Flere elever er uenige med menneskerettighederne

Ifølge rapporten rykker elevernes holdninger sig også længere væk fra menneskerettighederne. For eksempel mener 11 procent, at det er i orden, at staten overvåger danskerne digitalt. I 2017 mente kun fire procent det samme. 20 procent mener også, at politiet må bruge tortur i særlige tilfælde. Det er foruroligende, mener Cecilia Decara.

"Menneskerettigheder er, ligesom Hal Kochs pointe om demokratiet, noget der skal vindes i hver eneste generation. Som samfund kan vi ikke tage forgivet, at børn og unge ved, hvad rettighederne er og hvorfor vi har dem". 

Størstedelen af eleverne har dog stadig holdninger, der lægger sig op ad menneskerettighederne, pointerer Janus Neumann. Eksempelvis mener 80 procent, at forældre ikke må slå deres børn, og 57 procent mener, at staten ikke må overvåge danskerne.

"Men det er da ærgerligt, at så mange elever eksempelvis synes, at tortur kan være i orden. Sådan burde det ikke være".

Han har dog forståelse for, hvorfor flere elever accepterer overvågning.

"Jeg tror, at mange unge ser overvågning som en præmis - og hvis de ikke har noget at skjule, går det nok. Vi kunne godt være bedre til at undervise eleverne om deres rettigheder til et digitalt privatliv. Mange skoler er jo godt i gang med forløb om digital dannelse, men det handler nok tit mest om digital mobning", siger han.

Cecilia Decara mener også, at eleverne har brug for en bedre viden om deres digitale rettigheder. Hun håber, at prøvefaget teknologiforståelse, som lige nu afprøves i mere end 30 kommuner, kan blive et sted, hvor eleverne får styrket deres kendskab til menneskerettighederne.

"Forhåbentlig kan eleverne her blive klædt på til at navigere mellem cookies, skjult markedsføring, informations- og ytringsfrihed, hadefuld tale og retten til privatliv på internettet", siger hun. Rettigheder på skemaet og i læreruddannelsen

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er der behov for, at kvaliteten af undervisningen i menneskerettighederne løftes. Derfor skal de både styrkes i folkeskolen og på læreruddannelsen.

"Vi opfordrer til, at kommissionen, der netop nu kigger på læreruddannelsen, styrker undervisningen i menneskerettigheder på fremtidens læreruddannelse. Vi så selvfølgelig også gerne, at kommunerne prioriterede at give lærerne efteruddannelse i menneskerettigheder, så det ikke kun er de lærere, der i forvejen har interesse for området, der bringer rettighederne i børnehøjde".

Blog: Menneskerettigheder og fokus på dannelse i den danske folkeskole

Det er også vigtigt, at Børne- og Undervisningsministeriet sørger for, at EMU har flere relevante undervisningsforløb i menneskerettighederne til alle klassetrin og alle relevante fag, mener Cecilia Decara.

Det er fine initiativer, mener Janus Neumann. Men han er i tvivl, om de er realistiske. Han tror blandt andet, at både lærere og lærerstuderende har andre ting, de vil prioritere højere.

"Da kursus- og videreuddannelsesresurserne i forvejen er begrænsede, vil mange lærere formentlig prioritere anderledes og vælge kurser, der sigter fagligt bredere end bare menneskerettigheder, og de lærerstuderende har fået skåret så mange undervisningstimer fra, at de har travlt nok med at blive dygtige til deres linjefag".

Blog: Demokrati, ytringsfrihed, racisme og valgkamp - er det noget man skal lære om i skolen?

Han mener heller ikke, at Børne- og Undervisningsministeriet behøver at lave nyt undervisningsmateriale. Der findes allerede masser af gode materialer på portaler og fra organisationer - også for de mindste.

"Det er til gengæld en god ide, at få undervisningen om menneskerettigheder ud i alle klassetrin. Rettighederne er især gode til at debat og refleksion sammen med eleverne, og det kan man sagtens gøre i de mindste klassetrin. I kristendomskundskab kunne man eksempelvis tage fem rettigheder og spørge eleverne, hvilken én de synes, er vigtigst", siger Janus Neumann. Menneskerettighederne skal prioriteres

"Både på læreruddannelsen og i folkeskolen er der 'stoftrængsel'. Der er mange, der gerne vil have, at skolen skal kunne løse alverdens samfundsproblemer. Men med menneskerettighederne er vi inde og røre ved grundstenen i vores demokrati - og opbakningen til rettighederne forudsætter, at børn og unge kender dem og finder dem relevante for dem selv, deres hverdag og vores samfund. Det er ikke tilfældet lige nu, viser vores undersøgelse, og derfor skal menneskerettighederne prioriteres på læreruddannelsen, i skolerne og på efteruddannelserne", siger Cecilia Decara. 

Ny rekord i 'sæt det på skoleskemaet'-forslag 

"Det er også rigtigt, at der findes mange materialer om menneskerettigheder. Men når man laver en hurtig søgning på EMU, dukker for få materialer op.  Børne- og Undervisningsministeriet behøver ikke at lave eget materiale. Men ved at lægge flere undervisningsforløb på den officielle platform, sender ministeriet et signal om, at det er en prioritet. Man kan heller ikke regne med, at forlag og organisationer alene skal stå for et af folkeskolens helt centrale dannelsesmål".