Fakta

Teknologiforståelse i dansk

Forfattere: Marie Bloch Jespersen, Rasmus Fink Lorentzen, Pernille Hargbøl Madsen, Lise Dissing Møller & Ditte Vejby Schou

300 kroner

238 sider

Hans Reitzels Forlag

MitID, ansigtsgenkendelse, generativ kunstig intelligens og netbank. Det digitale liv, vi lever parallelt med det fysiske og kropslige liv, er vanskeligt at håndtere, fordi det er vanskeligt at gennemskue, hvordan datastrømme og algoritmer fungerer og virker på vores liv uden for nettet. Men som oplyst og selvbestemmende borger, må man i et vist omfang kunne gennemskue den verden, man er en del af. Derfor er teknologiforståelse blevet en del af et alment dannelsesideal. Så hvordan opnår man forståelse for hvordan forskellige, især digitale, teknologier påvirker ens liv? 

En brik i dette udgør teknologiforståelse i folkeskolens forskellige fag, og for danskfaget er der udkommet en bog, som på en virkelig god og instruktiv måde bidrager til at løse denne opgave. 

Teknologiforståelse i dansk består af to dele. Den første del kaldes rammesætning og består i en fagdidaktik for mødet mellem de to fagligheder dansk og teknologiforståelse. Anden del beskriver fem ‘laboratorier’, hvor konkrete møder mellem fagligheden beskrives i detaljer, så de er lige til at overtage eller blive inspireret af for alle dansklærere. Dog er laboratorierne primært beskrevet for udskoling og mellemtrin, men dele kan sagtens anvendes i indskolingen.

Den teoretiske og didaktiske del beskriver forskellige elevroller, som undervisningen skal åbne for, at eleverne kan tage. Eleven som kritisk undersøger, eleven som analyserende modtager, eleven som målrettet og kreativ producent og eleven som ansvarlig deltager. Det er afgørende, at eleverne får aktive roller, som udnytter deres nysgerrighed og støtter deres udvikling af dømmekraft med henblik på, at eleverne skal blive myndige individer, der kan forholde sig aktivt til deres eget liv.

Den didaktiske tænkning består af to elementer, nemlig laboratorietilgang og socialsemiotik. Forfatterne foreslår undervisning, der fungerer som et laboratorie, hvor eleverne undersøger forskellige tekstformer og deres teknologiske mediering. I laboratoriedidaktikken ledes eleverne gennem erfarings- og erkendelsesformer, hvor de dels får indsigt i og forståelse teksters betydninger og teknologiens bidrag til denne. Begrebet 'tekst' skal forstås i bredest mulige betydning, da det dækker alle former for kommunikation.

Det socialsemiotiske udgangspunkt for didaktikken giver et særligt blik modaliteter, hvor teknologien tænkes med som en del af betydningsskabelsen, hvilket også gælder konteksten for kommunikationen. Betydning bliver ligesom teknologien tænkt relationelt på den måde, at de enkelte delelementer bliver forstået ud fra de sammenhænge, de indgår i.

Bogens anden beskriver fem laboratorieforløb, der tager udgangspunkt i særlige møder mellem tekster og teknologier: sociale medier, datastrømme, chatbotter, elektronisk tekstanalyse og (computer)spil.

Som et eksempel på et laboratorieforløb kan fremhæves det, hvor eleverne skal arbejde med sociale medier. Målet med undervisningen er at få eleverne til at undersøge, analysere og reflektere over, hvordan sociale medier fungerer og hvorfor de indeholder bestemte elementer som ‘streaks’, ‘venner’ og ‘likes’. Det sociale medie Snapchat udgør laboratoriets ‘tekst’. I analysen kigger eleverne på, hvordan brugerfladen ser ud, og de forholder sig til de intentioner, der kan ligge bag den.

Selvom der er lagt op til, at eleverne skal erfare og erkende i en løbende proces, bliver det tydeligt, at forfatterne har en normativ tilgang til sociale medier og den måde, børn og unge bruger dem på. Det fremgår tydeligt, når de skriver “Værdien i relationen mellem venner bliver gjort til et spørgsmål om antallet af snaps, og kvaliteten heraf er ikke relevant. Designet skaber nogle forventninger til brugeren om, at man skal være ‘på’ så ofte som muligt, og at venskaber skal optimeres og holdes kvantitativt ved lige”. Denne analyse lægger forfatteren ned over forløbet, hvilket ikke er en særlig åben tilgang til elevernes egne analyser. Her kunne de måske have valgt også at lægge op til, at læreren skal være mere nysgerrig og undersøgende sammen med eleverne uden at opgive sin kritiske refleksion.

Alle fem laboratorier er velbeskrevet, og hvert af dem afsluttes med ‘Andre veje at gå’, hvor der bliver peget på, at laboratorierne skal forstås som dynamiske rammer, der kan udfyldes på mange måder. Forfatterne viser løbende merværdien i det faglige møde mellem dansk og teknologiforståelse. Hver laboratorie følges også af kritisk selvrefleksion, hvor de blandt andet overvejer forholdet mellem at undervise i sociale medier uden at lægge op til, at eleverne skal være på sociale medier.

Det er en rigtig god bog, men der er også visse skønhedsfejl. Det hedder f.eks. “I 5. klasse gamer 96% af børnene dagligt, heraf 77% af drengene og 44% af pigerne”. En sådan fejl burde være fanget.

Bogen bør blive en brugsbog for dansklærere, da den dækker et stort behov, hvilket evalueringen af teknologiforståelse som forsøgsfag klart viste. Den er her med varmt anbefalet.